Naturengen.dk ny Vild Med Vilje-leverandører

Vi er rigtig glade for at kunne annoncere, at Naturengen.dk alias Sandra Engen har valgt at blive Vild Med Vilje-leverandør.

Naturengen byder ind med en stærk palette af kompetencer til vores leverandørfællesskab. På Naturengen.dk kan du købe bla. frøblandinger, planteplugs og haveredskaber til brug i den vilde have. 🐛🏵

Og med en baggrund inden for grafisk design og kommunikation byder Sandra Engen også ind med en stærk kommunikationsmæssig faglighed, som hun bruger til naturformidling, idéudveksling og kommunikation af vilde naturindsatser. Naturengen.dk sælger desuden bøger om biodiversitet, skilte, plakater og meget mere. 📚🐜

Vild Med Viljes leverandørnetværk er et væsentligt element af Vild Med Vilje-fællesskabet bestående af partnere, private og leverandører. De bringer en faglighed og professionalisme ind i de vilde indsatser, så der fra start skabes de bedst mulige betingelser for en reel forbedring af biodiversiteten. 🦔

Er du interesseret i at blive en del af Vild Med Vilje? Så gå ind på:  https://www.vildmedvilje.dk/bliv-vild-med-vilje/