Fra Græsplæne til Blomsterflor – Kom til foredrag om biodiversitet på Hillerød Bibliotek

Onsdag d. 22/3 kl. 19.00-21.00 holder Vild Med Viljes direktør, Christina Kaaber-Bühler, foredrag om, hvordan man kommer i gang med at invitere naturen indenfor.

Naturen er presset som aldrig før, og tabet af biodiversitet er noget vi som samfund skal tage meget alvorligt. Heldigvis kan man let komme i gang med at gøre noget på egen hånd på egen matrikel eller i sit lokalområde. 

Det har du mulighed for at blive klogere på i dette foredrag, der afholdes på Hillerød Bibliotek, og er åbent for alle. Christina Kaaber-Bühler vil gennemgå de vigtigste grundelementer i at etablere et Vild Med Vilje-areal, og der vil blive rig lejlighed til at stille spørgsmål undervejs.