Previous slide
Next slide

“VI ER IKKE SÅ NERVØSE FOR AT PRØVE OS FREM LÆNGERE”

Græsset får lov at vokse lidt højere og lidt længere. Dødt træ bliver liggende. Grøftekanterne blomstrer lidt vildere. Der er dukket insekthoteller op.

Roskilde Kommune arbejder for en øget biodiversiteten i den sjællandske fjordkommune – både på landet og i byerne. Kommunens landbrugsarealer skal omlægges til natur, der skal opkøbes arealer til ny natur og skov, og samtidig skal plante- og dyrelivet have bedre plads i byerne. Allerede nu er der forandringer i gang. Det skyldes ikke mindst et målrettet kortlægningsarbejde på fem af kommunens grønne områder, siger landskabsarkitekt Mette Jessen, der i det daglige arbejder med at indtænke større biodiversitet i kommunens anlæg og pleje.

De fem områder er indbyrdes meget forskellige og ligger spredt i kommunen. Nogle – som Helligkorsparken i Jyllinge – er gamle, grønne områder. Andre, for eksempel Tusindårsskoven i bydelen Trekroner – er kommet til inden for de senere år.

Og for hvert af områderne er arter talt op, de forskellige naturtyper er listet, og så er der forslag til pleje og ikke mindst, hvad man skal undgå på stederne, for eksempel at fjerne dødt træ eller skære det til flis. 

Der er link til beskrivelsen og planen for hver af de fem områder i bunden af artiklen, så interesserede kan lade sig inspirere.

“Det har været spændende at se, hvor forskelligt naturindholdet er,” siger Mette Jessen.

“De fleste arter i områderne er helt almindelige. Men nogle steder er der sjældne planter eller insekter. For de fleste af kommunens borgere er det ikke så afgørende, om arterne er sjældne eller ej. Det er deres oplevelse af naturen, der er det vigtigste, og vi har fået bekræftet, at der er naturindhold at arbejde videre med og gode råd til, hvordan vi gør det.”

Nogle af rådene går igen for hvert naturområde, hvor forskellige de end er. Blandt andet at lade være med at slå græsset mellem juni og september. På den måde får de blomstrende urter mulighed for at smide frøene. Og så skal førnen, altså det visnede eller klippede lag, fjernes for ikke at tilføre flere næringsstoffer. For mange næringsstoffer er generelt et problem i den danske natur. Det råd har Roskilde Kommune allerede taget til sig.

Et andet råd er at lade dødt træ ligge, fordi det giver liv og opholdssteder til andre arter. Endnu et at lade mindre områder være helt uden vegetation på varme skråninger, så for eksempel jordbier kan lave boliger. Og så foreslår planerne flere steder at bruge afbrænding som en måde at komme af med førnen og skabe nyt liv på.

Store stykker af dødt ved er udlagt i området. Foto: Rikke Milbak
Store stykker af dødt ved er udlagt i området. Foto: Rikke Milbak

“Kortlægningen og rådene har gjort os lidt mindre nervøse. Vi tænkte lidt ‘åh nej, hvad nu hvis vi gør noget forkert’. Men vi er ikke så bange for at prøve os frem nu og lade fagpersonalet foretage konkrete skøn på stedet, fordi mange af rådene går igen, uanset om det er det ene eller det andet sted.”

Den næste store opgave er ifølge Mette Jessen at øge formidlingen. For forandringerne er ikke gået ubemærket hen på borgerne, siger hun.

“Vi hører ikke så meget på rådhuset, men ude i Viby måtte vi have sat et ‘Vild med Vilje’-skilt op i en fart, fordi gartnerformanden der fik klager over, at vi ikke slog græsset. Formidling af området er meget vigtigt. Hvis man ikke fortæller, hvad man gør, og hvorfor man gør det, kan borgerne hurtigt opfatte det som forsømmelser eller besparelser.”

Det er heller ikke alt, der er lige oplagt som indsats alle steder. Dels har kommunen andre hensyn end biodiversitet at tage. Det betyder, at man ikke bare kan lade alle vejrabatter vokse vildt. Der er også et hensyn til trafiksikkerheden. Dels er der forskel på, om man arbejder med en gammel og elsket bypark som Folkeparken midt i Roskilde, som mange har en mening om, eller om man er i en ny bydel med mange unge familier, der måske allerede er sporet ind på biodiversiteten. 

“Det handler meget om borgernes opfattelse af god og interessant natur, og den er ret forskellig. Det er også derfor, at formidling bliver så afgørende. Vi har blandt andet haft en flagermusetur i Viby og fandt fem flagermusearter. Den slags bidrager til glæden over naturen og forståelsen for nødvendigheden af levesteder,” siger Mette Jessen

“Alt i alt har vi fået flere former for tilgang til naturen på paletten og flere måder at arbejde med den på som kommune.”

KILDEMOSEN

HELLIGKORSPARKEN

GRANLY

FOLKEPARKEN

1000-årsskoven

BILLEDER FRA DET VILDE ROSKILDE

Kontakt
Roskilde Kommune, Veje og Grønne Områder
Rådhusbuen 1
4000 Roskilde

Mette Jessen, landskabsarkitekt
mettejessen@roskilde.dk
30 84 16 35

Roskilde Kommunes Grøn Blå strategi

Map loading, please wait ...