Introduktion
På klokke-ensian lever ensianblåfuglens larve, som snart adopteres af den røde stikmyre, som opfostrer den. På søens bund lever vårfluens larver, som bygger små huse af pinde og sten for at beskytte sig mod vandets mange rovdyr. Citronsommerfuglen overvintrer som voksen i den tætte, ofte stedsegrønne vegetation, hvor den kan gemme sig, mens den dækkes af sne.
Levesteder er mangfoldige, og selv for den enkelte art ændres kravene til levestedet gennem livscyklussen. Lige fra de mørke skovbunde til de åbne vidder på heden, langs kysten, langs vandløbene og i søerne og moserne, og de tørre overdrev og fugtige enge, lever specialiserede arter, som har tilpasset sig netop disse levesteder. Andre arter er generalister, og kan leve under forskellige vilkår, fordi de ikke har så mange krav til levestedet.
I denne guide kan du læse mere om levesteder, og lære om hvordan du kan arbejde med at give plads til flere levesteder på dine områder. Vild Med Vilje ønsker dig god læselyst!
Denne guide er en del af en serie på i alt ni guides, som handler om, at give naturen plads på egne arealer. Vild Med Vilje ønsker med katalogerne at gøre redskaber og viden tilgængeligt for alle jer, som ønsker at gøre jeres arealer vildere – og for jer, som blot vil lære mere om naturen. Guiden indeholder både baggrundsviden og en praktisk guide.
Tekst og grafik: Celeste Forfang Sørensen
Webintegration: Magnus Bundgaard Nielsen
Redaktion: Christina Kaaber-Bühler, Camilla Zacho Larsen og Magnus Bundgaard Nielsen
Billeder: Celeste Forfang Sørensen, Vild Med Vilje og pixabay
Forside: Syvplettet mariehøne af Michael Schwarzenberger på Pixabay
Tak til Aage V. Jensens Naturfond som har støttet udgivelsen af disse guides.
01. Baggrund
Mange levesteder
- mange arter
Mange arter har særlige krav til omgivelserne og har behov for specielle ressourcer. Bliver landskabet for ensartet, så forsvinder mange levesteder, og mange arter risikerer at uddø.
Jo mere varieret udvalget af levesteder i landskabet er, desto større er chancen for at flere arter kan finde steder, som opfylder betingelserne for at de kan overleve og formere sig.
Ferkvand, dødt ved og blomster med pollen og nektar er alle elementer, som er en del af levestedet for en lang række arter Derfor kan man øge biodiversiteten ved at sørge for at disse er til stede
Stregbredpande
Thymelicus lineola
Stregbredpande finder som voksen føde på forskellige nektarrige blomstrende planter som her på almindelig merian (Oreganum vulgare).
Som larve lever den derimod på diverse græsser
Begreb
Levestedet
Levestedet, som også ofte kaldes ‘habitatet’, beskriver, hvor en bestemt art lever. Levestedet udfylder livsnødvendige funktioner som at tilbyde vand og føde, skjul og ynglesteder og andet vigtigt, som materialer at bygge rede af.
Forskere fra Aarhus Universitet beskriver en arts levested som ‘det den lever i, det den lever på, og det den lever af’. Man kan også sige, at en arts levested dækker over ét eller flere områder, hvor en art lever, fordi dette eller disse områder opfylder artens behov.
Arternes forskellige krav til og tolerance (hvorvidt, de kan holde det ud) for forskellige vilkår afgør, hvilke arter, der kan findes i et område.
Artens levested er derfor også et vigtigt begreb inden for naturvidenskaben, hvor man forsker i arternes valg af og tilpasning til forskellige levesteder. Det er meget vigtigt for at beskytte arterne, at vi forstår, hvad arternes forskellige levesteder består i. Hvis arterne ikke har tilgængelige levesteder, så forsvinder de.
Levestedet, som også ofte kaldes ‘habitatet’, beskriver, hvor en bestemt art lever. Levestedet udfylder livsnødvendige funktioner som at tilbyde vand og føde, skjul og ynglesteder og andet vigtigt, som materialer at bygge rede af.
Forskere fra Aarhus Universitet beskriver en arts levested som ‘det den lever i, det den lever på, og det den lever af’. Man kan også sige, at en arts levested dækker over ét eller flere områder, hvor en art lever, fordi dette eller disse områder opfylder artens behov.
Arternes forskellige krav til og tolerance (hvorvidt, de kan holde det ud) for forskellige vilkår afgør, hvilke arter, der kan findes i et område.
Artens levested er derfor også et vigtigt begreb inden for naturvidenskaben, hvor man forsker i arternes valg af og tilpasning til forskellige levesteder. Det er meget vigtigt for at beskytte arterne, at vi forstår, hvad arternes forskellige levesteder består i. Hvis arterne ikke har tilgængelige levesteder, så forsvinder de.
Eksempler
På arters levesteder
Dyr har vidt forskellige krav til levestederne. Her er to eksempler på dyr, som er almindeligt udbredt i Danmark, og som der derfor er en god chance for at du kan opleve på dine egne områder, hvis de opfylder kravene til dyrets levested.
Lille vandsalamander
Føde
Den voksne salamander lever af mange smådyr som insekter, snegle, orme og haletudser. Salamanderens larve lever af dafnier, vandlopper og myggelarver.
Ynglested
Lægger æg på vandplanter i små, solbeskinnede vandhuller. Der skal være lunt og lavvandet for at salamanderen yngler.
Overvintring
Grene, sten, huller og lignende strukturer tæt på vandhullet. Overvintrer eventuelt også i kældre, men risikerer at udtørre.
Engrandøje
Føde
Larven lever af forskellige hjemmehørende græsser som engrapgræs og hundegræs.
Ynglested
Sommerfuglen er ikke kræsen, og kan yngle alle steder, hvor der er langt græs, hvor den kan lægge sine æg. Den yngler gerne i skovlysninger.
Overvintring
Engrandøje overvintrer som larve inde i midten af en græstue.
Levesteder
I tid og rum
Levestedet er vidt forskelligt fra art til art, og kan også for en enkelt art varierer inden for livscyklussen.
Nogle arters levested breder sig over store geografiske områder og krydser således landegrænser, og typisk hænger dette sammen med årstiden.
Sommerfuglen admiral lever som larve på brændenælder, og som voksne fouragerer den på nektarrige planter og nedfaldsfrugt indtil den flyver sydpå (gerne syd for Alperne), og først vender tilbage til Danmark med næste generation admiraler
Andre arters levested strækker sig over flere naturtyper. Det gælder eksempelvis den butsnudede frø, som starter livet som haletudse i et vandhul, hvorefter den går på land og igen finder et vandhul, når den selv skal yngle.
Nogle arter kan fint bruge flere forskellige naturtyper som levested gennem hele livscyklussen. Det gælder for eksempel planten røllike, som eksempelvis kan findes i græslandet, på heden og i grøftekanten.
Endnu andre arters levested breder sig over lange strækninger. Odderens levested kan være over 30 km langt langs vandløb, søer, vådområder og steder omkring disse naturtyper, hvor den kan hvile og yngle.
Nogle arters levested breder sig over store geografiske områder og krydser således landegrænser, og typisk hænger dette sammen med årstiden.
Sommerfuglen admiral lever som larve på brændenælder, og som voksne fouragerer den på nektarrige planter og nedfaldsfrugt indtil den flyver sydpå (gerne syd for Alperne), og først vender tilbage til Danmark med næste generation admiraler
Andre arters levested strækker sig over flere naturtyper. Det gælder eksempelvis den butsnudede frø, som starter livet som haletudse i et vandhul, hvorefter den går på land og igen finder et vandhul, når den selv skal yngle.
Nogle arter kan fint bruge flere forskellige naturtyper som levested gennem hele livscyklussen. Det gælder for eksempel planten røllike, som eksempelvis kan findes i græslandet, på heden og i grøftekanten.
Endnu andre arters levested breder sig over lange strækninger. Odderens levested kan være over 30 km langt langs vandløb, søer, vådområder og steder omkring disse naturtyper, hvor den kan hvile og yngle.
Tigerskyggebille (Diaperis boleti)
lever hele sin livscyklus på svampe på døde træer
Specialister
&
Generalister
Langt de fleste arter har gennem evolutionen tilpasset sig unikke levesteder og har indtaget nicher, for på den måde at klare sig bedst muligt og ikke at være i for høj konkurrence med hinanden. En mindre del af arterne er ‘generalister’ og kan klare sig under vidt forskellige forhold og kan bruge en bred vifte af fødekilder.
Generalisterne er dem, som er mest udbredt. Det er derfor også dem, som det er mest sandsynligt, at vi oplever på vores egne ejendomme.
På ejendomme nær speciel natur kan man dog være heldig at få specialisterne på besøg, hvis ens områder lever op til specialistens særlige krav til levestedet.
Fødekilder
- En vigtig del af levestedet
Alle dyr, planter og svampe kræver energi for at klare sig. Der er stor forskel på, hvad der tæller som en fødekilde for forskellige organismer.
‘Primære producenter’
De fleste planter omdanner solens stråler til energi. Det er derfor fra planterne, at hele fødekæden starter. Derfor kaldes de økosystemets ‘primære producenter’.
Rovdyr
Mange dyr lever også af andre dyr, og det forekommer eksempelvis blandt fuglene, padderne, insekterne, pattedyrene og spindlerne.
Planteædere
Mange dyr, lige fra den mindste bladlus til den store europæiske bison, lever af at spise planter. Det er forskelligt fra dyr til dyr, hvilke planter der spises.
Bestøvere
Bestøverne lever af pollen og nektar fra de blomstrende planter, så det er vigtigt for dem, at der findes blomster gennem hele sæsonen.
Nedbrydere
Nedbrydere er for eksempel svampe og mange insekter, og de lever af at nedbryde dødt materiale som døde træer og gamle blade.
Mange snegle lever blandt andet af at nedbryde gamle plantedele, men nogle spiser også friske planter. Snegle er i sig selv føde for mange andre dyr som pindsvin og fugle.
Her sidder to snegle på en hindbærplante (Rubus idaeus)
Blomstrende planter og dødt ved i Aarhus botanisk have.
Trævlekrone (Lychnis flos-cuculi) vokser på mere fugtig jord, for eksempel i enge, og bier, sommerfugle og andre insekter finder pollen og nektar på planten
Mangel på levesteder truer arterne
Tabet af levesteder er en stor drivkraft bag den høje rate af uddøen, som ses i dag. Når levesteder går tabt, kan organismer som dyr ikke klare sig, for så mangler de vigtige ressourcer som føde, vand og skjul.
Fødekilder
Mangel på fødekilder for specialiserede arter er en kritisk faktor, som fører til en mangel på levesteder. Både mængden og især forskelligheden i fødekilder
er afgørende for at bevare artsrigdommen.
Visse fødekilder er særligt vigtige for truede arter. Det er dem, som i allerhøjeste grad mangler i landskabet. Det gælder værtsplanter til specialister som sommerfuglelarver, pollen og nektar til de bestøvende insekter, ådsler til ådselsæderne og dødt ved til nedbryderne.
Vand
Også manglen på vand i landskabet gør, at områder ikke kan være levesteder for en lang række organismer. Alle arter har brug for vand, og nogle har i særlig grad brug for vådområder og vandhuller, hvor de lever, yngler eller finder føde.
Det gælder selvfølgelig fisk, muslinger, vandinsekter og andre vand levende dyr, men padderne, som lever noget af livet nede i vandet er også stærkt afhængige af, at der findes små vandhuller med jævne mellemrum.
Lysforurening
Lys er vigtigt for dyr, som skal orientere sig. De nataktive dyr bliver påvirket af eksempelvis gadelys på flere måder.
Det kunstige lys forlænger dagen, så deres fødesøgningsperiode bliver kortere. De tiltrækkes også ofte af lyset frem for af fødekilder eller ynglepartnere, og bliver udsat for overophedning, dehydrering og større synlighed for rovinsekter. I områder med meget kunstigt lys går rovinsekterne frem i antal.
Ligeledes kan insekterne blive forvirrede i forhold til årstiden, og glemme at gå i ‘diapause’ (en form for overvintring, som ikke helt svarer til at gå i vinterhi). For eksempel skal stor kålsommerfugls larve opleve syv lange nætter, før den går i diapause.
Andre nataktive dyr som flagermus forstyrres også af lys om natten. Således bliver mange flagermus ramt af lastbiler i nattens mørke, når de jager insekter ved vejens lygter.
Fragmentering
Når levestederne fragmenteres, altså adskilles af for eksempel veje, byer og landbrugsarealer, gøres det vanskeligere for mange arter at klare sig.
Når levestederne bliver mindre, kan det også føre til at der findes færre ressourcer som eksempelvis fødekilder. Fragmentering begrænser arternes naturlige udbredelse, og det kan gøre det svært for dem at finde nye kilder til føde eller partnere at yngle med.
02. Guide
Skab levesteder
Selv uden en aktiv indsats kan der sagtens allerede findes levesteder, eller komponenter af dem, på dine arealer. Som altid når vi forsøger at fremme naturen, bør man starte med at bevare den værdi, som allerede findes på arealerne – herefter kan man med en aktiv indsats supplere, så området bliver endnu mere værdifuldt for flere arter.
Denne guide dykker den ned i nogle af de gængse komponenter, som
generelt vil bidrage til at arealerne kan understøtte et højere antal arter.
Klik på nedenstående for at springe direkte til afsnit:
Undgå...
Der er visse ting, du bør undgå, når du forsøger at fremme levesteder på sin grund. Disse ting vil modarbejde dine ellers gode tiltag for naturen:
- Fældning af træer og fjernelse af døde træer eller trædele
- Konstant græsslåning, altså den traditionelle plæne, hvor fødekilderne mangler
- Gødning af jorden – det fører til en lavere diversitet af fødekilder (og flere brændenælder)
- Udendørs belysning – det forvirrer nattens dyr
- Brug af pesticider – gælder også unødvendig (‘forebyggende’) brug af loppemidler
01.
Hjemmehørende blomstrende planter
Langt de fleste arter har gennem evolutionen tilpasset sig unikke levesteder og har indtaget nicher, for på den måde at klare sig bedst muligt og ikke at være i for høj konkurrence med hinanden. En mindre del af arterne er ‘generalister’ og kan klare sig under vidt forskellige forhold og kan bruge en bred vifte af fødekilder.
Generalisterne er dem, som er mest udbredt. Det er derfor også dem, som det er mest sandsynligt, at vi oplever på vores egne ejendomme.
På ejendomme nær speciel natur kan man dog være heldig at få specialisterne på besøg, hvis ens områder lever op til specialistens særlige krav til levestedet.
Engrandøje (Aphantopus hyperantus) og stregbredpande (Thymelicus lineola) finder her føde på den populære nektarplante almindelig merian (Oreganum vulgare)
Læs mere om hjemmehørende blomstrende planter
Der er mange ting at være opmærksom på, når det kommer til planterne på dine arealer: Hvordan ved du, om planten er hjemmehørende? Hvilke planter passer til hvilken jordbund? Og bør du plante, så eller vente? Vild Med Vilje har behandlet dette emne mere dybdegående fra flere vinkler i andre udgivelser, som vi anbefaler at læse, hvis man ønsker at fremme hjemmehørende blomstrende planter:
Her kan du læse om hjemmehørende arter, hvordan du selv kan genkende forskellige arter, og hvor du kan opsøge mere viden om arterne
Blomsterplanter
Her kan du læse om, hvordan du vurderer om du bør så og plante selv, og andre overvejelser omkring indsamling og køb af frø
Slåning
Her kan du læse om, hvordan du plejer dine arealer, så der bliver plads til mange forskellige, hjemmehørende planter
Hjemmehørende træer og buske er en vigtig del af levestedet for et stort antal arter Engriflet hvidtjørn (Crataegus monogyna) besøges af mange insekter som bier og sommerfugle, er værtsplante for larverne af sommerfuglen sortåret hvidvinge (Aporia crataegi), og har bær som giver føde til fugle
02.
Kilder til vand
Alle levende skabninger er afhængige af vand, og vand er derfor et meget vigtigt element på ethvert areal, hvor man ønsker at give plads til levesteder.
Man kan introducere vand på arealerne, ligegyldigt om man har mange eller få kvadratmeter at gøre godt med. På altanen kan man gøre en forskel ved at stille en lille underskål med vand frem til insekter og fugle. I haven eller på virksomhedsgrunden kan man måske få plads til større tiltag som at grave et vandhul, og her vil et større antal arter kunne indfinde sig.
Lær mere om vandhuller
Er du nysgerrig på hvad der lever i vandet – og har du måske fået lyst til selv at etablere mere vand på dine arealer? Så anbefaler vi at læse Vild Med Viljes guide Vandhullet.
I Vandhullet går vi mere i dybden med livet i vandet, og giver en guide til etablering af vandhuller. I Vandhullet findes også en oversigt over vandplanter knyttet til vandhuller og vådområder.
Har man ikke plads til et reelt vandhul på sin grund, er et fuglebad eller underskål et udmærket alternativ, som vil tilbyde drikkevand til insekter og andre dyr
Husk at lægge nogle sten eller grene i, som kan bruges af dyrene til at komme op af
vandet igen
Vand er en vigtig del af levestedet for et stort antal dyr, og mange planter, som for eksempel engkabbeleje (Caltha palustris), vokser i vand eller i vådområder
03.
Gamle og døde træer
Dødt ved er endnu et eksempel på en fødekilde og levested for en lang række arter, for eksempel mange biller og svampe, samt hulboende fugle og flagermus, som finder skjul i gamle, hule træer.
Dødt ved kan lettest introduceres på arealerne ved at bevare gamle træer,
nedfaldne grene og lignende. Det er også muligt at fremskynde processen
med at gøre træer til levested for flere arter gennem ‘veteranisering’.
Du kan læse meget mere om dødt ved som levested samt veteranisering i
Vild Med Viljes guide Dødt ved.
Dette stykke dødt ved er tørt og liggende,
men dødt ved kan også være stående
eller fugtigt, og forskellige arter
er knyttet til de forskellige
typer dødt ved
Muldvarpeskud fungerer som spirebed for lave urter, som ellers kan få svært ved at få plads mellem alt græsset.
Her har ærenpris (Veronica sp.) koloniseret et muldvarpeskud
04.
Bunker & hegn af kvas
Små grene, kviste og visne blade kan alle være med til at gøre dine arealer til levested for flere arter. Mange arter lever nemlig af at nedbryde dødt materiale, og de vil tiltrækkes af bunker og hegn af kvas, som de bruger som fødekilder. Endnu andre arter lever af at spise disse nedbrydere.
Bunker og hegn af kvas kan desuden fungere som skjulested og læ for forskellige arter, som for eksempel insekter, som overvintrer under gamle kviste og blade.
Et kvashegn er en æstetisk og naturvenlig måde at få brugt dit ‘haveaffald’ på. Du sætter blot kviste, grene og blade i spænd mellem lodrette stolper eller tykke grene, i stedet for at køre det på genbrugsstationen.
05.
Variation i terrænet
Et varieret terræn med for eksempel små volde med forskellig soleksponering kan give plads til en større mangfoldighed af levesteder end et helt fladt terræn.
Sydvendte skråninger er for eksempel lune, mens de nordvendte skråninger
er kølige, og det giver variation i ‘mikroklimaet’ altså i temperaturen på den
lille skala. Bare jordpletter er en vigtig del af levestedet for varmekrævende
arter, mens andre indfinder sig i skygge og fugt.
Du kan læse meget mere om jordbunden og dens variationer i Vild Med
Viljes guide Jordbunden.
Muldvarpeskud fungerer som spirebed for lave urter, som ellers kan få svært ved at få plads mellem alt græsset.
Her har ærenpris (Veronica sp.) koloniseret et muldvarpeskud
Muldvarpeskud fungerer som spirebed for lave urter, som ellers kan få svært ved at få plads mellem alt græsset Her har ærenpris (Veronica sp.) koloniseret et muldvarpeskud
06.
Bunker af sten
Bunker af sten bidrager også til en større variation både i højde og
temperatur. Nogle dyr, for eksempel sommerfugle, holder af at raste – det
vil sige at hvile sig – på lune sten, som for eksempel kan stå i kanten af et
vandhul.
Sten og stenbunker kan være arrangeret på forskellige måder alt efter
æstetisk præference. Man kan lave et decideret stendige, hvor planter kan
gro i sprækkerne og dyr kan gemme sig mellem stenene, eller man kan lave
et stenbed.
Man kan også bare lade stenene ligge i en dynge. Her er det vigtigt at
stenene er af en vis størrelse, så der opstår hulrum mellem dem, hvor
eksempelvis padder kan gemme sig.
Bunker af sten kan give skjul til små dyr som for eksempel padder, og kan være lune områder, hvor eksempelvis insekter kan hvile sig
Hvad med
insekthoteller og fuglehuse?
Insekthoteller, fuglehuse og andre konstruktioner skabt for at give dyr skjul og ynglemuligheder kan være én måde at give lidt mere plads til dyr på dine arealer. Men hvorfor er der egentlig behov for disse konstruktioner?
I naturen vil yngle- og skjulestederne i stedet bestå af for eksempel hule træer, hvor flagermus, hulboende fugle og vedboende insekter kan være eller buske som brombærplanter, hvor maskebier kan bygge redde i stænglerne, mens mange insekter finder føde i blomsterne, og bærrene bliver føde for fugle.
Fuglehuse, insekthoteller og andre konstruktioner kan være en sjov aktivitet og et æstetisk indslag for mennesker, som samtidig kan give skjul og mulighed for overvintring og redebygning for dyr.
Der findes masser af vejledninger i at bygge disse konstruktioner på nettet og i bøger, og her går vi ikke nærmere i dybden med dette emne.
Det er vigtigt at huske på, at konstruktionerne ikke udgør hele levestedet, så der skal stadig tænkes på eksempelvis tilgængelighed af vand og føde i form af for eksempel blomstrende planter og dertilhørende insekter.
På billedet ses et insekthotel i Aarhus botanisk have. Her er sørget for stor variation i indholdet.
Læs mere
De vigtigste levester
for rødlistede arter i
Danmark
af Aarhus Universitet
En grundig gennemgang af forskellige, vigtige levesteder i Danmark. Hæftet har et særligt fokus på rødlistede arter, men her
er stadig masser af viden at hente, selvom man måske arbejder med en have, hvor der typisk kommer almindelige, ikke-truede arter.
Findes på https://dce2.au.dk/
Vildskab i haven
af af Ditte Dahl Lisbjerg, Katrine Turner & Lili Gruwier
En god indførsel i den vilde have, som har udførlige beskrivelser af
de tiltag, man kan lave for at øge biodiversiteten i sin have
Arter.dk
Find viden om arter i Danmark, se hvor de lever og indberet dine egne fund på arter.dk.
Sommerfuglehave
af Michael Stoltze
En god og inspirerende indførsel i den naturvenlige have med fokus på sommerfugle
Flere guides af Vild Med Vilje
01. Biodiversitet
Hvad vil det sige, at en plante er hjemmehørende? Og hvordan kan man genkende planterne selv?
02. Hjemmehørende planter
Hvad er et levested? Hvad skal det indeholde? Og hvordan kan man selv hjælpe til med at skabe levesteder?
04. Blomsterplanter
Hvordan spreder planter sig i naturen og hvilke strategier har de for at klare sig? Skal man aktivt så og
plante – eller skal man måske hellere vente?
05. Jordbund
Hvem lever i jordbunden? Hvordan er jordbunden i Danmark opstået? Og hvordan kan man forstå og arbejde
med sin egen jordbund?
06. Slåning
Hvad vil det sige, at slå sine arealer? Hvorfor er det nødvendigt, når vi vil se ‘hvor vildt det kan blive’? Hvilke
metoder findes der – og hvad bidrager til den største biodiversitet?
07. Dødt ved
Hvad har døde træer med biodiversitet at gøre? Hvem lever på døde træer? Og kan man gøre noget for at
fremme døde og gamle træer selv?
08. Vandhullet
Hvem lever i vandhullet? Hvad er et godt, vildt vandhul? Og hvordan kan selv give plads til vand på egne
arealer – store som små?
09. Altan & baggård
Hvilke arter lever i byerne? Og hvordan kan du selv give dem plads på din altan eller i din baggård?
