Previous slide
Next slide

Vild, vildere, Gentofte

Rom blev ikke bygget på én dag, men vi er godt på vej

Vigtigheden af at passe på vores natur og værne om biodiversiteten er en dagsorden, der får stigende opmærksomhed. Det har man også kunnet mærke i Gentofte Kommune, hvor man har oplevet en stigende interesse og efterspørgsel på biodiversitetstiltag, fra både borgere, politikere, foreninger, virksomheder og institutioner.

Der er heldigvis sket rigtig meget på den her front. Men Rom blev ikke bygget på én dag, og det tager selvfølgelig tid at vænne sig til et nyt natursyn – såvel hos borgerne som i kommunens eget regi og i driften. Vi er dog rigtig godt på vej, og det er både glædeligt og tiltrængt, fortæller Lise Kloster Bro, der er leder af Grøn Planlægning.

Gentofte Kommune er en grøn kommune. Den kystnære beliggenhed mellem storbyen København og kommuner med mere åbent land mod nord giver Gentofte et stort potentiale for at fastholde natur og artsrigdom i et samtidigt urbant miljø. Selvom kommunen er tæt bebygget, findes der både beskyttede naturtyper og rekreative, grønne og kystnære områder, som rummer flere sjældne dyr og planter. Alle kommunens grønne områder – fra parker, søer og moser til vejkanter, byrum og de mange villahaver – spiller en rolle for biodiversiteten i kommunen.

Fuld fart på en biodiversitetsstrategi

For at udvikle Gentofte som en naturrig kommune er der behov for at styrke sammenhængen mellem de grønne områder. Det har været den underliggende dagsorden i den biodiversitetsstrategi, som kommunen lige nu er i fuld gang med at formulere, og hvis formål er at skabe retning og mål for Gentofte Kommunes visioner for naturen og de grønne arealer. Lise Kloster Bro udtrykker det således:

Vores naturværdier ligger så at sige fragmenteret i landskabet, som små grønne oaser i det bebyggede miljø. Det betyder, at dyr og planter har svært ved at bevæge sig mellem de enkelte naturområder, de isoleres, og dermed bliver bestandene sårbare. Opgaven består derfor i at understøtte den natur, vi har, og at udvikle grønne korridorer og forbindelseslinjer i kommunen, så der skabes bedre spredningsmuligheder for de forskellige arter.

Et centralt værktøj i strategien har været etableringen af en baseline som udgangspunkt for måling af naturkvaliteten. Arbejdet blev skudt i gang i 2023, hvor artssammensætningen blev undersøgt på over 200 grønne arealer i kommunen. Den registreringsgrad, der normalt kun er et krav i de naturområder, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3, har kommunen bredt ud og anvendt på langt flere arealer, end man er forpligtet til ifølge lovgivningen, forklarer Liselotte Ludvigsen, afdelingsleder i Natur & Miljø.  

Med baselinen har vi altså skabt et fintmasket overblik over naturkvaliteten i kommunen anno 2023, hvilket giver os en fantastisk mulighed for kunne følge udviklingen og dokumentere effekten af de tiltag, der igangsættes for at forbedre biodiversiteten, fortæller Liselotte videre.

Også fokus på den blå biodiversitet

Det er imidlertid ikke kun den såkaldte grønne biodiversitet, der er i fokus i kommunen. Også den blå biodiversitet – som omfatter søer, moser, vandløb og hav – er der stor opmærksomhed omkring. Fx arbejdes der for tiden på noget informationsmateriale til de borgere, der er så heldige at bo ned til kommunens § 3-beskyttede søer. Søerne er nemlig af kæmpe betydning, ikke bare som rekreative åndehuller for os mennesker, men også for det utal af arter, der er knyttet til netop det våde miljø.

Tilstanden i Øresund er et andet opmærksomhedspunkt i kommunen. I 2024 har kommunen derfor fået udarbejdet en omfattende tilstandsvurdering af havmiljøet ud for Gentoftes kyst. Målet er, at tilstandsvurderingen kan danne basis for at afdække muligheder for lokale tiltag, der kan forbedre forholdene for den blå biodiversitet i Øresund.   

Nye, naturnære driftstiltag

Det nye, biodiverse natursyn er også så småt ved at indfinde i kommunens driftsplaner for de grønne områder, langs vejene og rabatterne og på kommunens mange pladser og vejhjørner.

Vi arbejder i dag på helt ny måde end tidligere, forklarer Martin Nicolas Andersen, der er driftsleder for kommunens parker og grønne anlæg. – Men også her har vi måttet sande, at ting tager tid. Dels er borgerne ved at vænne sig til et nyt og vildere udtryk, dels er vi internt ved at omstille os. For at sikre en succesfuld implementering af de nye tiltag er det afgørende, at alle medarbejdere, inklusiv dem i driften, forstår betydningen og værdien bag dem. Kun derved kan vi skabe et fælles ejerskab og drive omstillingen effektivt. Derfor sætter vi et stærkt fokus på at inkludere driften tidligt i processerne og tilbyde kurser og efteruddannelse i biodiversitet og naturnær drift til alle medarbejdere.

Mange steder står græsset i dag højt på kommunens arealer, og slåningsfrekvensen er reduceret markant, hvilket giver de mange vilde urter mulighed for at blomstre til glæde for bl.a. insekterne. Samtidigt er der generelt kommet fokus på at udvælge og understøtte de hjemmehørende planter i de grønne områder, og indsatsen overfor invasive arter er i den sammenhæng blevet skærpet. Gennem flere år har kommunen bekæmpet japansk pileurt, kæmpebjørneklo samt canadisk og sildig gyldenris, men som noget nyt er der i 2024 også sat ind med bekæmpelse af rød hestehov og hvid kornel flere steder – og med stor succes.  

Træer – og særligt bevarelsen af de gamle, store træer i kommunen – er en anden opgave, der prioriteres højt, da netop træerne udgør et vigtigt levested for en stor mangfoldighed af arter. Træerne udgør også en vigtig byggesten i de forbindelseslinjer, som kommunen – med afsæt i den biodiversitetsstrategi, der er undervejs – vil forsøge at skabe mellem de grønne arealer på tværs af kommunen.    

Ved i højere grad at indtænke biodiversitet ind i vores planlægning, drift og prioriteringer samt ved at inddrage borgere og virksomheder i udvikling af de private arealer, kan vi understøtte spredningskorridorer og rastepladser for insekter, fugle og smådyr. I mange tilfælde kan der samtidigt opnås synergieffekter med bl.a. klimatilpasningsløsninger og muligheder for rekreativ udfoldelse, fortæller Liselotte Ludvigsen.

Information og formidling er nøglebegreber

Som fuldt udbygget kommune er der grænser for, hvor store arealer der kan udlægges til vild natur. Derfor handler det i høj grad om at arbejde med det, der allerede findes, og her står formidling og borgerinddragelse som centrale værktøjer. Gentofte har nemlig mange villakvarterer med gamle haver og store træer, hvor biodiversiteten potentielt kan være høj. Hvis haveejerne giver vildskaben lov til at kravle ind over ligusterhækken, kan haverne blive vigtige trædesten i landskabet i forhold til artsspredning. Men det kræver, at borgernes viden og forståelse for naturens dynamikker styrkes.

Heldigvis er mange ved at være rigtig godt med, og det er generelt noget, vi oplever, at vores borgerne har stor interesse for. Tidligere fik vi fx klager, hvis græsset ikke blev slået, men nu oplever vi nærmest det modsatte: at borgerne henvender sig og klager over, at det bliver slået. Vores formidlingsopgave har altså ændret sig, så vi faktisk nu har brug for at forklare, at klipningen – med fjernelse af afklip – kan være en del af naturplejen, fortæller Martin Nicolas Andersen.

I tæt samarbejde med Grøn Guide, Karen Stevnbak, har kommunen siden 2022 løbende uddannet såkaldte ’vilde haveambassadører’. Målet har været at forankre viden om biodiversitet ude hos de enkelte borgere, som så kan inspirere og videreformidle til naboer og andre interesserede i deres lokalområder.

Det frugtbare parløb mellem kommunen og Grøn Guide har i det hele taget kastet rigtig mange arrangementer, ture, workshops mv. om natur og biodiversitet af sig. Og det gode arbejde fortsætter, bl.a. med biodiversitetstiltag i boligforeninger og virksomheder.

– Vi oplever også, at borgerne selv tager rigtig mange gode initiativer, fortæller Karen. – Det bobler og syder derude. I Skovshoved har en gruppe borgere fx etableret en såkaldt havhave, hvor de dels dyrker blåmuslinger og tang, dels formidler viden om livet i havet og bæredygtig anvendelse af havets ressourcer. Derudover har vi to borgerdrevne kvæggræsningslaug i kommunen: i Ermelunden og i Natura 2000-området Brobæk Mose ved Gentofte Sø. Her kan man virkelig se, hvordan naturen forandres og artsrigdommen styrkes, når de store dyr kommer til. I forsommeren mødes man her af et fantastisk blomsterflor, når bl.a. trævlekrone, engkabbeleje og tvebo baldrian blomstrer. Det er den slags, vi have meget mere af i kommunen, siger Karen med et smil.

Gentofte Kommune
Natur og Miljø, Park og Vej
Miljo@gentofte.dk
Park-vej@gentofte.dk

Map loading, please wait ...

Vilde projekter i Gentofte Kommune

Kommunen har gang i mange små som store projekter, hvor biodiversitet er tænkt ind. På kortet her ses en oversigt over tiltag, der tilgodeser et artsrigt Gentofte.

Tryk på billedet for at forstørre, eller download som pdf her

Gentofte Kommune
Natur og Miljø, Park og Vej
Miljo@gentofte.dk
Park-vej@gentofte.dk

Map loading, please wait ...