“CSRD”, “ESG”, “Taksonomi”, “Sustainable Development Goals”,” lovpligtig redegørelse for samfundsansvar”, “Green New Deal”, “due diligence…”  Kravene til virksomheders arbejde med CSR og biodiversitet skærpes konstant. Og fra 2024 er biodiversitet et rapporteringskrav. Er din virksomhed klar?

Det vælter ind med bæredygtighedsbegreber….

Sådan kan det i hvert fald føles, hvis man sidder som indkøber eller CSR-ansvarlig, og har nok at gøre med den daglige drift. 

Kravene til virksomheders samfundsansvar og minimering af ressourcemæssige fodaftryk bliver hele tiden skærpet. Og selvom det kan virke uoverskueligt, kan ingen virksomheder komme uden om at forholde sig til deres påvirkning af miljø, natur og biodiversitet. Det gælder fra egen matrikel og hele vejen ud i sidste led af ens supply chain.

Biodiversitet øverst på dagsordenen
Mens miljø, klima og arbejdsforhold længe har været et tema er biodiversitet inden for de seneste år strøget til tops på compliance-dagsordenen.

Og det er med god grund… Tabet af biodiversitet identificeres som værende en større krise end klimakrisen, og vi er meget langt fra at have vendt udviklingen. 

Biodiversitet er blevet en betydelig prioritet for EU inden for de seneste år, ikke mindst takket være Green New deal, der har sat gevaldigt skub i den grønne omstilling. En række strategier og lovpakker er allerede vedtaget, herunder biodiversitetsstrategi, EU-taksonomi og Sustainable finance Package. Og flere er på vej.

Fra 2024 stiller CSRD-direktivet krav om udvidet rapportering af blandt andet påvirkning af biodiversitet. Direktivet vil løbende blive udrullet til at omfatte flere og flere virksomheder. CSRD-direktivet kræver, at virksomheder indsamler og rapporterer data om deres indvirkning på biodiversiteten. Disse rapporteringskrav sigter mod at øge gennemsigtigheden og ansvarligheden for virksomhedernes handlinger, og bidrage til bevarelsen af biodiversitet.

“Men vi er jo en SMV, så hvad betyder det for os?”

Selvom din virksomhed ikke er omfattet direkte af tiltagene, så kan de stadig få stor betydning. Er I f.eks. underleverandører til en stor virksomhed eller det offentlige, så vil i blive stillet samme krav som det jeres kunder skal leve op til. 

Og vil I tiltrække eksterne investeringer, så vil i blive vurderet ud fra taksonomien.  Blandt pensionsselskaber og investeringsfonde har “sustainability” og krav om at kunne dokumentere bæredygtighed en enorm betydning for deres valg af investeringer. Og fra myndigheder og lovgiveres side sender de mange nye krav et tydeligt signal om, hvad der forventes af fremtidens virksomheder.

Sagt på en anden måde: Tænker du ikke grønt, så går din bundlinje fra sort til rød.

Hvad kan virksomheder gøre for at fremme biodiversiteten?

Jordens areal er en begrænset ressource. Når en virksomhed bygger et lager, et kontordomicil eller en fabrikshal på greenfield, lægger det beslag på et stykke areal som kunne være brugt til natur, landbrug, skovbrug eller infrastruktur.

Men man kan gøre meget for at minimere påvirkningen ved at invitere naturen ind på egen matrikel. Danmark er et af de mest opdyrkede lande i verden, og i EU skraber vi bunden, når det gælder biodiversitet. Derfor er der god grund til at gå i gang med at arbejde med biodiversitet. 

Har du brug for hjælp til at komme i gang, kan du Blive partner i Vild Med Vilje.