Elever indvier Lergravens Vild Med Vilje

Den 16. juni var børnene fra Den Grønne Friskole nede og oprette Lergravens Vild med Vilje.

DenGrønneFriskole_opmåling

Først på formiddagen var Skrivegruppen – 3. til 6. klasse – nede og måle op.
Der skulle være to store arealer på 5 gange 10m, og to mindre arealer på 5 gange 5 m. Vi delte os op i

  • Et målehold der både målte arealerne af, og mærkede af, hvor der skulle sættes stager i jorden
  • Et banke-stager-i-jorden hold, der fulgte efter med stager lavet af genbrugstræ, som vi havde spidset til i den ene ende, og som de bankede ned i jorden
  • Et snorehold, der knyttede dobbelt halvstik og trak snore omkring hele arealet
  • Et plantehold, der kastede raunkjærringe og så på hvad der voksede indenfor ringene.

Den Grønne Friskole_Planteteam

Opmålingen gik rimelig nemt, men det krævede nogen kræfter at få banket stagerne i jorden, især midt ude på græsset, hvor det var tørt og faststampet. Planteholdet fandt forskellige græsarter, Hvid-Kløver, Rød-Kløver, Lancet-Vejbred og ca. 10 arter mere.

Den Grønne Friskole_Rødkløver

Senere på formiddagen gik Bogstavgruppen – 0. til 2. klasse – hen til området. De havde i den første skoletid lavet skilte, som de hængte op på snorene, så alle kan se at der foregår noget spændende her. På et senere tidspunkt vil kommunen sætte officielle skilte op ved arealet.

Den Grønne Friskole_SKILT

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar