God sommer – Tre tips til naturoplevelser i sommerlandet

Uanset om du bruger dagen i en strandstol eller på en kontorstol, og så er mursejlerens skrig, biernes summen og duften af blomster ikke til at tage fejl af. Sommeren er her🌞

Vi har her samlet tre tips til naturoplevelser du kan have i løbet af sommeren.

UDFORSK DEN RÅ NATUR

Overalt i landet findes der aktive og tidligere grusgrave, kalk- og kridtbrud, og mange steder kan du finde unik natur, som du ikke finder andre steder.

Råstofgravenes rå og barske miljø er ideelle levesteder for nogle af landets mest sjældne og trængte arter, såsom orkideer, padder og en række forskellige insekter. Og det er henover sommeren, at de kan opleves. 

Læs om hvad der gør råstofgrave til unik natur på RÅ-NATUR.DK, og find eksempler på steder at besøge, regler for færdsel i råstofgrave og meget mere. Hjemmesiden er en del af en kampagne, som Vild Med Vilje har sat i gang i foråret. Mere info følger. 

Orkidé fundet i Boesdal Kalkbrud på Stevns

BESØG DEN NYE NATURNATIONALPARK FUSSINGØ

kke langt fra Randers åbnede Danmarks første Naturnationalpark på årets længste dag lørdag d. 21/6 2025. Fremover får naturen førsteret på et areal på lidt over 800 ha., og krondyr og kvæg vil gå ude året rundt og spise, skrabe og skabe ny dynamik, der øger biodiversiteten. 

Men mennesker er fortsat velkomne, og der er mulighed for både at gå ture, spise madpakke og overnatte i nationalparken. 

Læs mere her

GÅ PÅ ARTSJAGT I DIT NÆROMRÅDE

Har du tænkt på om der lever spændende arter nær dig, som du ikke har opdaget, så kan du bruge Arters kort til at se hvilke arter andre brugere har fundet i dit nærområde. Det er en sjov sommeraktivitet at tage telefonen med ud på en gåtur, og luske lidt i krattet og se om du kan spotte noget, du måske ikke havde set før. Du vil måske blive overrasket over, hvad der lever nær dig. 

Du finder kortet her 

Opret dig på Arter.dk
Arter findes også som app, hvor man ved hjælp af billedgodkendelse kan identificere arter man støder på. Det er samtidig et socialt fællesskab, hvor artsfund kan blive diskuteret. 

Vi har her lavet en guide til hvordan du installerer og opretter dig som bruger på Arter. Så er du klar til at udforske naturen i dit nærområde.

Klik på billedet for at se guiden