Pas på vor jord – begynd hvor du bor

Rødovre er beliggende som en mindre, tætbebygget vestegnskommune, men har på trods af det store ambitioner for den grønne udvikling.

"Vi vil bremse tabet af biodiversitet og vende udviklingen"

Rødovrestrategien 

I Rødovre-strategien 2025-2028 skriver kommunen: Rødovre er arealmæssigt en lille kommune og rummer ikke store naturarealer. Derfor skal grønne kvadratmeter i høj kvalitet indgå overalt i byens omdannelse og udvikling. Rødovre Kommunes ambition er at skabe mere værdifuld bynatur på kommunens arealer, og samtidig inspirere og understøtte borgerne og virksomhederne i at øge naturindholdet i haver og fællesarealer. Kommunen ønsker at understøtte borgernes brug og glæde ved naturen. Det gælder både børn, voksne og gamle – individuelt såvel som i regi af de frivillige foreninger. På den måde kan vi i fællesskab bidrage til, at kommunen som helhed bliver en grønnere by med mere mangfoldig natur.

Biodiversitetsplan

Rødovre Kommunes Biodiversitetsplan 2024-2030 indeholder målsætninger og indsatser, der sammen skal danne grundlag for en fremtidig mere biodivers kommune. 

Klimahandlingsplan

Rødovre Kommunes Klimahandlingsplan indeholder en række indsatser omkring klima og biodiversitet, der er bl.a. igangværende indsatser omkring Mere Biodiversitet på private områder, Mere Biodiversitet på Boligselskaber og Mere Biodiversitet på erhvervsarealer. I forlængelse af disse indsatser, er der bl.a. lavet guide til borgerne om, hvordan de skaber mere biodiversitet i deres have, samt der er udviklet en frøblanding, afholdt inspirationsmøder, inspirationsture m.v. 

Plant et træ for hver nyfødt Rødovreborger

Siden 2013 har Rødovre Kommune haft et projekt omkring Plant et træ for hver nyfødt Rødovreborger, som i dag har resulteret i flere tusindvis af træer fordelt over mange forskellige arter. Der er samarbejde med boligselskaber og eksempelvis kirkegård som ligger grund til flere plantninger af ’børnetræer’. 

Grøn Pris

Der uddeles årligt en Grøn Pris til den forening/boligselskab/person el.lign. der har gjort en forskel ift. at fremme det grønne budskab.

Biodiverse driftsplaner

Der arbejdes med biodiverse driftsplaner i samarbejde med Driftsafdelingen, hvor specifikke tiltag i kommunens grønne områder planlægges. Stammer fra fældede træer lægges på strategisk placerede arealer.

Kommuneplan

Rødovre Kommunes Kommuneplan har stærke initiativer indenfor planlægningen for at styrke beskyttelsen samt sikre en udvikling af byens grønne områder.

Der arbejdes med sikring af eksisterende træer i forbindelse med ledningsanlæg og er udarbejdet generelle forskrifter for drifts- og anlægsarbejde i og nær grønne områder.

Der samarbejdes eksempelvis med frivillige omkring konstruktion af fuglekasser, som har resulteret i et ynglende uglepar i 2024.

Bjørnebanden

Bjørnebanden er en bekæmpelsesgruppe bestående af frivillige der løbende bekæmper bjørneklo på privat og kommunal grund i Rødovre.

Formidling

Der sker en løbende formidling af naturen gennem flere forskellige projekter. På Vestvolden sikres beskyttelsen af den biologiske mangfoldighed bl.a. også på fortidsmindet.

Naturbeskyttelse

Der arbejdes løbende på formidling om og beskyttelse af bilag 4-arter, især flagermus i renoveringer, træfældninger samt opsættes flagermuskasser og samarbejdes med private udviklere.

Kontakt
Rødovre Kommune
Vej & Park
Tæbyvej 77
2610 Rødovre

Kontaktperson:
Maja Larsen
Email: cn21934@rk.dk

Map loading, please wait ...