[youtube_sc url=http://youtu.be/JojK8raFlrQ?hd=1]
Velkommen til en sprællevende bynatur!
I en verden hvor den biologiske mangfoldighed er i tilbagegang, er det relevant at undersøge, hvordan mennesker kan leve i samspil med mange andre arter. En høj biologisk mangfoldighed er nemlig vigtig for, at livet fortsat kan eksistere og udvikle sig her på Jorden.
Vild Med Vilje er et eksperiment i, hvordan en mindre intensiv pleje kan gøre vores bynatur mere sanselig og give plads til flere forskellige planter og dyr i byen. Her ophøjes ukrudt til gavnlige urter og kryb og kravl til spændende nyttedyr. Du er meget velkommen til at gå på opdagelse i græsset og se hvad der findes af liv på området.
I løbet af vækstsæsonen kan du deltage i aktiviteter her på de forskellige Vild Med Vilje arealer og du kan følge med i projektet her på siden, samt deltage i debatten om fremtidens bynatur på Facebook
Vi håber du vil nyde områderne, passe på dem, og blive inspireret til at værdsætte byens øvrige vilde oaser.
Du meget velkommen til, at kontakte Habitats for mere information på common@habitats.dk
I 2014 er der indtil videre ét Vild Med Vilje område
- Vild Med Vilje Datalogisk Institut
I 2013 var der tre forskellige Vild Med Vilje Arealer i byen
- Vild Med Vilje Datalogisk Institut
- Vilde Med Vilje Green Light House
- Vild Med Vilje Tåsinge Plads (Støttet af Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvartér)
I 2012 var der tre forskellige Vild Med Vilje Arealer i byen:
- Vild Med Vilje Datalogisk Institut
- Vilde Med Vilje Green Light House
- Vild Med Vilje Tåsinge Plads (Støttet af Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvartér)
I 2011 var der to forskellige Vild Med Vilje Arealer i byen:
- Vild Med Vilje Datalogisk Institut
- Vild Med Vilje Amorparken
Vild Med Vilje er udviklet og drevet af Habitats og Biomedia. I Universitetsparken drives områderne i samarbejde med Campus Service Nords gartnere, efter aftale med Københavns Universitets Naturvidenskabelige Fakultet. Vild Med Vilje områder på Kommunale arealer har tilladelse fra Københavns Kommunes Natur- og Teknikforvaltning, Center for Park og Natur.