Rødpelset jordbi

Rødpelset jordbi

- En af de absolut mest nuttede bier i Danmark

Rødpelset jordbi er på vingerne

Fra slutningen af marts og frem til slutningen af maj du har chance for at se en af de absolut mest nuttede bier i Danmark – rødpelset jordbi (Andrena fulva). Hunnerne har, som navnet antyder, en kraftig ræverød pels på både forkrop og bagkrop og ligner dermed en humlebi. Hannerne har en mere afdæmpet brunlig farve, og er mindre behårede, og de kan være svære at skelne fra andre bier.

Jordbier går under jorden

Rødpelset jordbi er en solitær bi, hvilket vil sige, at den lever alene og danner ikke bisamfund som f.eks. honningbier. Hunnerne udgraver, som andre jordbier, reder i sandet jord efter parring. Redeindgangene kan ses som små ”muldvarpeskud” i græsplæner, blomsterbede, mellem fliser mv. På toppen af ”muldvapeskuddet” kan man være heldig at se den rødpelsede jordbi stikke hovedet op af redehullet som en lille trold.

Reden består af en 20-30 cm lang gang med sidegange der bruges til yngelceller. Hannen dør umiddelbart efter parringen og derefter lægger hunnen et æg i hver yngelcelle og desuden en “madpakke” af pollen og nektar (kaldet bibrød). Når hunnen er færdig med at lægge æg, lukker hun redehullet til, sletter alle spor og derefter dør hun. Efter reden er lukket er det nærmest umuligt at spotte den. Derfor kan det være en god ide at markere redens placering med et lille skilt eller en pind i jorden, så man undgår at grave den op i løbet af sommeren, og så man kan holde øje med den næste forår, hvor de unge bier kommer frem.

Når larverne udklækkes lever de af bibrødet i deres celle. Sidst på sommeren forpupper de sig og forvandles til voksne bier. De unge bier overvintrer i cellerne og kommer frem til foråret, hvor det hele starter forfra.

Hvor finder man rødpelset jordbi?

Du kan finde rødpelset jordbi i både haver, parker, skove og langs veje. Den er almindelig i Danmark og ses over hele landet. Men rødpelset jordbi er en forholdsvis ny art og blev registreret for første gang i landet i 1968. Den er kommet sydfra og har sandsynligvis spredt sig til Danmark i takt med, at klimaet er blevet varmere.

Den rødpelsede jordbi er især glad for blomster fra solbær og ribs, men den søger også gerne føde på andre blomster. Hvis man vil se den, er det derfor en god ide at stå ved en ribs- eller solbærbusk og holde øje med de bier, som besøger blomsterne. Er rødpelset jordbi i området, er der god chance for, at der kommer en lille rød bamse for at hente pollen og nektar i blomsterne. Når bien er færdig ved busken kan man prøve at følge den og forhåbentlig blive ført til dens redegang.

Giv plads til Rødpelset jordbi

Rødpelset jordbi er en fredelig og nuttet beboer i haven. Hvis man gerne vil have den til at bosætte sig i sin have skal man sørge for to ting:

  1. Blomster med pollen og nektar i forårsmånederne marts-maj. Blomstrende buske som ribs og solbær er især populære, men andre blomster kan også gøre det.

  2. En plet med bar sandet jord, hvor den kan bygge sin rede. Det kan f.eks. være en bar plet i blomsterbedet eller en revne mellem fliserne.

Rødpelset jordbi er på vingerne

Fra slutningen af marts og frem til slutningen af maj du har chance for at se en af de absolut mest nuttede bier i Danmark – rødpelset jordbi (Andrena fulva). Hunnerne har, som navnet antyder, en kraftig ræverød pels på både forkrop og bagkrop og ligner dermed en humlebi. Hannerne har en mere afdæmpet brunlig farve, og er mindre behårede, og de kan være svære at skelne fra andre bier.

Jordbier går under jorden

Rødpelset jordbi er en solitær bi, hvilket vil sige, at den lever alene og danner ikke bisamfund som f.eks. honningbier. Hunnerne udgraver, som andre jordbier, reder i sandet jord efter parring. Redeindgangene kan ses som små ”muldvarpeskud” i græsplæner, blomsterbede, mellem fliser mv. På toppen af ”muldvapeskuddet” kan man være heldig at se den rødpelsede jordbi stikke hovedet op af redehullet som en lille trold.

Reden består af en 20-30 cm lang gang med sidegange der bruges til yngelceller. Hannen dør umiddelbart efter parringen og derefter lægger hunnen et æg i hver yngelcelle og desuden en “madpakke” af pollen og nektar (kaldet bibrød). Når hunnen er færdig med at lægge æg, lukker hun redehullet til, sletter alle spor og derefter dør hun. Efter reden er lukket er det nærmest umuligt at spotte den. Derfor kan det være en god ide at markere redens placering med et lille skilt eller en pind i jorden, så man undgår at grave den op i løbet af sommeren, og så man kan holde øje med den næste forår, hvor de unge bier kommer frem.

Når larverne udklækkes lever de af bibrødet i deres celle. Sidst på sommeren forpupper de sig og forvandles til voksne bier. De unge bier overvintrer i cellerne og kommer frem til foråret, hvor det hele starter forfra.

Hvor finder man rødpelset jordbi?

Du kan finde rødpelset jordbi i både haver, parker, skove og langs veje. Den er almindelig i Danmark og ses over hele landet. Men rødpelset jordbi er en forholdsvis ny art og blev registreret for første gang i landet i 1968. Den er kommet sydfra og har sandsynligvis spredt sig til Danmark i takt med, at klimaet er blevet varmere.

Den rødpelsede jordbi er især glad for blomster fra solbær og ribs, men den søger også gerne føde på andre blomster. Hvis man vil se den, er det derfor en god ide at stå ved en ribs- eller solbærbusk og holde øje med de bier, som besøger blomsterne. Er rødpelset jordbi i området, er der god chance for, at der kommer en lille rød bamse for at hente pollen og nektar i blomsterne. Når bien er færdig ved busken kan man prøve at følge den og forhåbentlig blive ført til dens redegang.

Giv plads til Rødpelset jordbi

Rødpelset jordbi er en fredelig og nuttet beboer i haven. Hvis man gerne vil have den til at bosætte sig i sin have skal man sørge for to ting:

  1. Blomster med pollen og nektar i forårsmånederne marts-maj. Blomstrende buske som ribs og solbær er især populære, men andre blomster kan også gøre det.

  2. En plet med bar sandet jord, hvor den kan bygge sin rede. Det kan f.eks. være en bar plet i blomsterbedet eller en revne mellem fliserne.