Hvid okseøje

Hvid okseøje

- Har givet navn til margueritruten

Hvid okseøje, som også kaldes marguerit, er en op til 70 cm høj opret planter med store hvide blomster og gul midte. Den er almindelig og vidt udbredt, og man kan finde den i de fleste egne af Danmark, hvor der er åbent og eksponeret landskab. Den kan både stå enkelt vis og i små grupper, men også i meget tætte bestande med hundredvis af blomster tæt sammen. 

Okseøje er interessant for mange forskellige insektarter. Den indeholder store mængder nektar og pollen, og begge dele er nemme at komme til, specielt for insekter med en relativt kort snabel. Det betyder for eksempel at svirrefluer er meget begejstrede for okseøjer, men også insekter med lange snabler som sommerfugle, kan få noget ud af et besøg. Mange små biller, såsom de meget almindelige glimmerbøsser, er ikke specielt interesseret i nektaren. De spiser i stedet okseøjens pollen i store mængder. 

Hvid okseøje hører til kurvblomsterne, og det betyder, at dens blomster i virkeligheden ikke er enkeltblomster, men en samling af små blomster, der sidder tæt sammen. De yderste blomster, randkronerne, er forsynet med et enkelt langt hvidt blad, der gør blomsten synlig for insekterne og de centrale dele, de gule skivekroner, er dem, der producerer pollen og nektar. 

Alle de insekter, der besøger blomsterne, bliver på en eller anden måde smurt ind i pollen, når de træder i blomsterne. Langbenede sommerfugle får det måske kun på fødderne, mens kortbenede biller bliver smurt ind over hele kroppen. Næste gang de besøger en blomst, vil den så blive bestøvet af det pollen de slæber med sig. 

Hvid okseøje, som også kaldes marguerit, er en op til 70 cm høj opret planter med store hvide blomster og gul midte. Den er almindelig og vidt udbredt, og man kan finde den i de fleste egne af Danmark, hvor der er åbent og eksponeret landskab. Den kan både stå enkelt vis og i små grupper, men også i meget tætte bestande med hundredvis af blomster tæt sammen. 

Okseøje er interessant for mange forskellige insektarter. Den indeholder store mængder nektar og pollen, og begge dele er nemme at komme til, specielt for insekter med en relativt kort snabel. Det betyder for eksempel at svirrefluer er meget begejstrede for okseøjer, men også insekter med lange snabler som sommerfugle, kan få noget ud af et besøg. Mange små biller, såsom de meget almindelige glimmerbøsser, er ikke specielt interesseret i nektaren. De spiser i stedet okseøjens pollen i store mængder. 

Hvid okseøje hører til kurvblomsterne, og det betyder, at dens blomster i virkeligheden ikke er enkeltblomster, men en samling af små blomster, der sidder tæt sammen. De yderste blomster, randkronerne, er forsynet med et enkelt langt hvidt blad, der gør blomsten synlig for insekterne og de centrale dele, de gule skivekroner, er dem, der producerer pollen og nektar. 

Alle de insekter, der besøger blomsterne, bliver på en eller anden måde smurt ind i pollen, når de træder i blomsterne. Langbenede sommerfugle får det måske kun på fødderne, mens kortbenede biller bliver smurt ind over hele kroppen. Næste gang de besøger en blomst, vil den så blive bestøvet af det pollen de slæber med sig.