- Kend din...
Hvepseedderkop
Hvepseedderkop
- Har hvepsens tydelige advarselsfarver
Hvorfor hedder det en hvepseedderkop? Det er jo ikke en hveps?
Hvepseedderkoppen er opkaldt efter hvepsen fordi den har de samme tydelige advarselsfarver. De hvide, gule og sorte farver på bagkroppen med brune, sorte og gule farver på benene gør, at den ikke kan forveksles med andre arter i Danmark. Disse farver får edderkoppen til at fremstå som et potentielt farligt dyr for dens fjender, hvilket den ikke er. Dette er et fænomen, der kaldes Bastesian Mimicry.
Hvor finder jeg en hvepseedderkop?
Hvepseedderkoppen er udbredt i næsten hele Europa. I Danmark er den oftest fundet i den sydlige og østlige del af Jylland, på Fyn og på Sjælland. Den ses primært i perioden mellem juli og oktober. De laver deres spind lavt i vegetationen af græsser i eng og markarealer som gerne er let soleksponerede. De har derfor brug for længere, kraftige græsser og urter til at lave sit net, og man finder dem derfor ikke i en kortklippet græsplæne.
Nettet af hjulspinderen kan blive op til 40cm i diameter og kendetegnes ved det karakteristiske zig-zag mønster. Man ser ofte hvepseedderkoppen sidde midt i spinnet på lur efter et dyr, der bliver fanget i nettet. De spiser især græshopper, men også fluer, bier og andre insekter. Når de lander i nettet sender det vibrationer ud, og edderkoppen spinder hurtigt byttet ind, bider det og indsprøjter deres paralyserende gift med proteinopløsende enzymer.
En hunedderkop med temperament
Der er stor størrelsesforskel mellem hanner og hunner. Hannerne har en mere tynd og aflang krop, hvorimod hunnerne er store og runde. Parring foregår i juli og august måned, og det er her forskelligheden i størrelse mellem de to køn er farlig for hannerne. Efter parring kan hunnerne nemlig ofte finde på at slå hannen ihjel. Hannerne er dog kloge nok til at parre sig med hunnerne så hurtigt som muligt efter hunnerne har skiftet deres sidste ham. Ved hamskifte er hunnernes kæber blødere og derfor en mindre trussel for hannerne. Det betyder, at hannerne muligvis kan komme til at parre sig med hunnerne uden at blive spist af hende efterfølgende. Hannerne benytter sig også af en smart teknik, der sørger for, at andre hanner ikke kan parre sig med hunnen. Efter parring efterlader hannen et stykke af sig selv i hunedderkoppens epigyn, dette fungere som en prop så andre hanner ikke kan befrugte hunnen.
Et par uger efter parring danner hunnerne et brunt æggekokon, der indeholder mellem 300-400 æg der klækkes ca. en måned efter. Ungerne bliver i spindet indtil foråret og bliver kønsmodne om sommeren. Når edderkopperne stadig er små spreder de sig på lange afstande ved en effektiv metode kaldet ballooning. De spinder en tråd ud i luften, hvor de så bliver trukket af vinden, og kan dermed sprede sig på lange afstande.
Hvorfor hedder det en hvepseedderkop? Det er jo ikke en hveps?
Hvepseedderkoppen er opkaldt efter hvepsen fordi den har de samme tydelige advarselsfarver. De hvide, gule og sorte farver på bagkroppen med brune, sorte og gule farver på benene gør, at den ikke kan forveksles med andre arter i Danmark. Disse farver får edderkoppen til at fremstå som et potentielt farligt dyr for dens fjender, hvilket den ikke er. Dette er et fænomen, der kaldes Bastesian Mimicry.
Hvor finder jeg en hvepseedderkop?
Hvepseedderkoppen er udbredt i næsten hele Europa. I Danmark er den oftest fundet i den sydlige og østlige del af Jylland, på Fyn og på Sjælland. Den ses primært i perioden mellem juli og oktober. De laver deres spind lavt i vegetationen af græsser i eng og markarealer som gerne er let soleksponerede. De har derfor brug for længere, kraftige græsser og urter til at lave sit net, og man finder dem derfor ikke i en kortklippet græsplæne.
Nettet af hjulspinderen kan blive op til 40cm i diameter og kendetegnes ved det karakteristiske zig-zag mønster. Man ser ofte hvepseedderkoppen sidde midt i spinnet på lur efter et dyr, der bliver fanget i nettet. De spiser især græshopper, men også fluer, bier og andre insekter. Når de lander i nettet sender det vibrationer ud, og edderkoppen spinder hurtigt byttet ind, bider det og indsprøjter deres paralyserende gift med proteinopløsende enzymer.
En hunedderkop med temperament
Der er stor størrelsesforskel mellem hanner og hunner. Hannerne har en mere tynd og aflang krop, hvorimod hunnerne er store og runde. Parring foregår i juli og august måned, og det er her forskelligheden i størrelse mellem de to køn er farlig for hannerne. Efter parring kan hunnerne nemlig ofte finde på at slå hannen ihjel. Hannerne er dog kloge nok til at parre sig med hunnerne så hurtigt som muligt efter hunnerne har skiftet deres sidste ham. Ved hamskifte er hunnernes kæber blødere og derfor en mindre trussel for hannerne. Det betyder, at hannerne muligvis kan komme til at parre sig med hunnerne uden at blive spist af hende efterfølgende. Hannerne benytter sig også af en smart teknik, der sørger for, at andre hanner ikke kan parre sig med hunnen. Efter parring efterlader hannen et stykke af sig selv i hunedderkoppens epigyn, dette fungere som en prop så andre hanner ikke kan befrugte hunnen.
Et par uger efter parring danner hunnerne et brunt æggekokon, der indeholder mellem 300-400 æg der klækkes ca. en måned efter. Ungerne bliver i spindet indtil foråret og bliver kønsmodne om sommeren. Når edderkopperne stadig er små spreder de sig på lange afstande ved en effektiv metode kaldet ballooning. De spinder en tråd ud i luften, hvor de så bliver trukket af vinden, og kan dermed sprede sig på lange afstande.