Gederams

Gederams

- Flot og glad for næring

Almindelig gederams (Epilobium angustifolium) er en vidunderlig plante, som tiltrækker mange forskellige nektarsøgende insekter. Navnet gederams menes at være stamme fra udseendet på plantens frøkapsler, hvor frøenes flyvehår (små hår på frøet der kan fanges af vinden) minder om et gedebukkeskæg. Planten er en flerårig, vild staude, der tilhører natlysfamilien, og den bliver 40-150 cm høj. Gederams er meget almindelig og er kendt i hele Danmark. Den findes ofte i rydninger i skove, men også langs jernbaner, i grøftekanter og på åbent land, hvor der er næringsrig jord.

Gederams er en såkaldt nitratplante, hvilket betyder at den elsker jordbunde, som er nitratholdige. Den type jordbund finder man især steder hvor der har været skovrydning eller skovbrande, fordi at nedbrydning af nåle, blade, kvas og humus øger næringen i jorden. Her kan gederams optræde i stort antal, og de kan hurtigt brede sig ved hjælp af de vidtkrybende jordstængler og effektiv frøspredning. I løbet af nogle år aftager bestanden ofte i frodighed, på grund af at nitraten i jorden udvaskes og næringsindholdet dermed falder.

Gederams kendes let på sine store rødviolette blomster, som er udsprungne i juli og august. Blomsterne er først hanlige, hvilket vil sige, at støvblade modnes før griflen. Griflen er bøjet, når pollenet frigives, men den retter sig ud ved modning, samtidig med at støvbladene bøjes ned. Denne trinvise udvikling forhindrer selvbestøvning, hvilket ellers kunne give indavl. Blomsterne bestøves da i stedet ved hjælp af insekter.

Tiltrækker en af danmarks flotteste natsværmere

Gederams besøges flittigt af sommerfugle og humlebier, der tiltrækkes af plantens nektar. En af Danmarks mest spektakulære natsværmere, dueurtsværmer (Deilephila elpenor), lægger blandt andet sine æg på gederams. Larverne spiser herefter af planten, og kan findes i begyndelsen af august, hvor de er store og udvoksede og deres vægt derfor kan tynge bladene fra gederams nedad. Selvom denne sommerfugl er almindelig og udbredt i hele Danmark, ses den sjældent, da den skjuler sig om dagen og kommer frem om natten.

Almindelig gederams (Epilobium angustifolium) er en vidunderlig plante, som tiltrækker mange forskellige nektarsøgende insekter. Navnet gederams menes at være stamme fra udseendet på plantens frøkapsler, hvor frøenes flyvehår (små hår på frøet der kan fanges af vinden) minder om et gedebukkeskæg. Planten er en flerårig, vild staude, der tilhører natlysfamilien, og den bliver 40-150 cm høj. Gederams er meget almindelig og er kendt i hele Danmark. Den findes ofte i rydninger i skove, men også langs jernbaner, i grøftekanter og på åbent land, hvor der er næringsrig jord.

Gederams er en såkaldt nitratplante, hvilket betyder at den elsker jordbunde, som er nitratholdige. Den type jordbund finder man især steder hvor der har været skovrydning eller skovbrande, fordi at nedbrydning af nåle, blade, kvas og humus øger næringen i jorden. Her kan gederams optræde i stort antal, og de kan hurtigt brede sig ved hjælp af de vidtkrybende jordstængler og effektiv frøspredning. I løbet af nogle år aftager bestanden ofte i frodighed, på grund af at nitraten i jorden udvaskes og næringsindholdet dermed falder.

Gederams kendes let på sine store rødviolette blomster, som er udsprungne i juli og august. Blomsterne er først hanlige, hvilket vil sige, at støvblade modnes før griflen. Griflen er bøjet, når pollenet frigives, men den retter sig ud ved modning, samtidig med at støvbladene bøjes ned. Denne trinvise udvikling forhindrer selvbestøvning, hvilket ellers kunne give indavl. Blomsterne bestøves da i stedet ved hjælp af insekter.

Tiltrækker en af danmarks flotteste natsværmere

Gederams besøges flittigt af sommerfugle og humlebier, der tiltrækkes af plantens nektar. En af Danmarks mest spektakulære natsværmere, dueurtsværmer (Deilephila elpenor), lægger blandt andet sine æg på gederams. Larverne spiser herefter af planten, og kan findes i begyndelsen af august, hvor de er store og udvoksede og deres vægt derfor kan tynge bladene fra gederams nedad. Selvom denne sommerfugl er almindelig og udbredt i hele Danmark, ses den sjældent, da den skjuler sig om dagen og kommer frem om natten.