Engbrandbæger (Senecio jacobaea) er en hjemmehørende plante og er almindelig i næsten hele Danmark. Den trives i græsenge, overdrev og vejkanter og blomstrer fra start juni og helt hen i oktober. Den har derfor en lang blomstringsperiode til glæde for 177 forskellige insektarter som engbrandbægeren er foderplante for. Den flerårige kurvblomst som kan vokse op til en meter høj med mørkegule blomster er en vigtig foderresource for dukatsommerfugl, engrandøje og værtsplante for den smukke blodplet. Den er altså afhængig af insekter for at bestøve den, og når den afblomstrer, bliver frugterne en nød-frugt med hår formet fnok som spredes i vinden. 

Giftig for nogle, levegrundlag for andre

Det som folk ofte tænker når de hører om arten engbrændbæger er “Den er jo farlig og giftig!” Det er sandt. Den er giftig, men det er der så mange andre planter i den danske natur, der er, hvis man spiser dem. For eksempel er påskeliljen, som alle kender og har stor glæde af i forårsmånederne, endnu en gul og giftig blomst som man skal undgå at spise. Engbrandbægerens giftstoffer kan skade leveren hos pattedyr, hvis de indtager store mængder. Men heste skal altså indtage 5-25% af deres kropsvægt i Engbrandbæger for at det er livsfarligt. Græssende dyr har levet blandt giftige planter i flere tusinde år og er kloge nok, at de undgår den gule plante, når de græsser på folden. Desuden smager det bittert og lugter dårligt, så dyrene søger hurtigt føde andre steder. Det er når engbrandbægeren er tørret og gemt blandt græsser i høet, at dyrene dermed ikke kan genkende den, at den kan være farligt for kreaturerne. I naturen fungerer de giftige alkaloide i Engbranbæger som afskrækkelse af potentielle fjender for specifikke arter. Sommerfuglen Blodplet er afhængig af Engbrandbæger som værtsplante. Det vil sige at dens larver lever af Engbranbæger, optager de giftige alkaloider, som de selv kan tåle, og bliver dermed en giftig snack for en forbipasserende sulten fugl. Den voksne blodplet er også giftig. Giften, som ophober sig i begrænset omfang gennem larve-tilværelsen, sidder stadig i kroppen hos den voksne sommerfugl og dermed gør den mindre attraktiv som et potentielt måltid.

En natur i balance

Højere temperaturer sammen med Engbrandbægers evne til at producere og sprede sine frø, gør, at planten har godt fat i Danmark. Og heldigvis! Hvis vi skal bremse tabet af arter, skal vi skabe balance i naturen, især for de hjemmehørende arter. Så næste gang du ser en engbrandbæger i haven, kan du glæde dig over hvor mange arter der kommer forbi for specifikt at besøge den svovlgule kurvblomst.