Blåhat er en høj (op til 80 cm) rank kurveplante med blåviolette blomsterhoveder. I forbifarten kan den godt minde om en høj blå mælkebøtte. Den er vidt udbredt og ganske almindelig i Danmark, og den tiltrækker mange forskellige insekter, som specielt er interesseret i de store mængder pollen planten producerer. Den har dog også et særligt samarbejde med myrer, som sørger for spredningen af blåhattens frø. De er forsynet med små vedhæng, der har et stort indhold af fedtstoffer og proteiner, som myrerne godt kan lide. Når planten taber sine frø, bliver de fundet af myrer, som slæber frøene med sig og spiser de næringsrige vedhæng. Frøene bliver derefter kasseret af myrerne, og så har de chancen for at spire andre steder end lige ved siden af forældreplanten. 

Blåhatjordbien er en art man kun finder i blåhat. Det er en halvstor slank bi der som regel kan kendes på, at den slæber rundt med to store klumper lyserød pollen på bagbenene, Bien bruger pollenet som foder til sine larver, der udvikles i små kamre den voksne bi har gravet under jorden. Hver larve skal bruge omkring 300.000 pollenkorn for at kunne udvikle sig ordentligt, og eftersom hver blåhat kan producere omkring 30.000 pollenkorn, skal der arbejdes en del for føden til bare en enkelt larve. 

Man kan også risikere at møde blåhathvepsebien, som snylter på jordbien. Den kravler ned i jordbiens kamre og lægger sine æg ved siden af pollenklumperne, madpakkerne, til jordbiens larver. Hvepsebiens larver kommer først ud af æggene, og så spiser de maden før jordbiens larver når at få glæde af den.