Bæverens historie i Danmark

Bæveren (Castor fiber) kom oprindeligt til Danmark efter den seneste istid for 12.000 år siden og blev en del af den danske natur, skovområder og vandløb. I takt med landbrugets udvikling og fældning af skove i Danmark, forsvandt bæverens levesteder. Samtidigt blev de jaget for deres kød og pels. Derfor uddøde bæveren i Danmark for 2000- 2500 år siden. Historien om bæveren i Danmark slutter dog heldigvis ikke der. I 1999 blev 18 gnavende ingeniører indfanget i Elben, Tyskland og fragtet til Danmark. De blev sat ud i Klosterheden og har siden spredt sig i Midt, Vest og Nordjylland. I perioden 2009 – 2011 er der også blevet sat 23 bævere ud i Arresø, Nordsjælland. Ved udsætning af bæver har vi fået en økologisk hjemmehørende nøgleart tilbage i den danske natur.

Danmarks største gnaver

Bæveren er Danmarks største gnaver, der er tilpasset et liv i vandet og lever i vandløb, søer og andre ferskvandsområder. De er nataktive og derfor ser man dem sjældent i løbet af dagen. Den er dog let at kende med sin flade hårløse hale og tykke grå- til rødbrun pels. Hovedet er relativt lille i forhold til resten af kroppen med små ører og øjne, der sidder højt på hovedet, så de kan ligge skjult i vandet. En voksen bæver kan veje mellem 15 og 35 kg, hvoraf hunnerne bliver lidt større end hannerne. De danner par flere år i træk med samme partner, hvor de får et kuld om året med mellem 1-3 unger, som bliver født i maj-juni måned.

Bævere lever i små familiegrupper, der består af forældrene, deres et år gamle unger samt et nyt kuld unger. Når ungerne bliver kønsmodne som 2-årige, skal de finde deres eget territorium. En bæver lever i 7-8 år og den lever ikke helt sit liv samme sted. Når ressourcerne omkring bæverboet er opbrugt, flytter de videre til en ny lokalitet, hvor de laver et nyt bæverbo og nye dæmninger.

Deres ben er korte og kraftige hvilket gør dem noget kluntede på land, men med svømmehud mellem tæerne på bagbenene er de gode svømmere, og kan dykke i op til 15 minutter. De bruger også halen til at styre og svømme med, men også til at advare andre bævere ved at slå i vandoverfladen med den flade, kraftige hale.

Bæveren er planteæder, og spiser urter, græs, skud, blade, små kviste og vandplanter i nærheden af deres bo. Den foretrækker træer som bæverasp, røn og pil, men de fælder oftest birketræer, da de er mest udbredte. I vinterperioden, hvor der ikke er gang i plantevæksten, lever bæveren især af bark. Dens fortænder vokser hele livet og de holdes skarpe ved at indersiden af tænderne hurtigere slides af end ydersiden. Skarpe tænder er altafgørende for bæveren, så den kan få afbarkede træstammer og andre vedplanter.

Bæveren og naturgenoprettelse

Bæveren bygger et eller flere bæverbo, som kan være jordhuller gravet ind i brinken eller en grenhule af pinde, mudder og andet plantemateriale på bredden af vandløbet. For at undgå at få besøg af rovdyr sørger bævere for, at indgangen til boet fører fra vandet op til selve hulen. Vi har ikke mange store rovdyr i Danmark, men i Jylland kunne ulven godt finde på at jage en bæver. Dæmningerne er konstrueret til at regulere vandstanden, så indgangen altid er under overfladen.

Gnaverens aftryk har stor indflydelse på den danske natur, og den lille ingeniør møder også modstand fordi den skaber forstyrrelser og bygger bro mellem vand- og landmiljøer ved at fælde træer og bygge dæmninger i vandløb. Bæveren ændrer nemlig landskabet for at danne sig et levested, og det kan skabe problemer for nogle lods- og haveejere, i takt med at den skaber variation i vores landskab.

Men det er lige præcis den slags forstyrrelser, der er nødvendige for at genopbygge en naturlig hydrolog i den danske natur og skabe levesteder for en bred vifte af andre arter. Bæveren er en økologisk nøgleart. Det betyder at dens levevis skaber levesteder for en lang række andre organismer og udfylder derfor en essentiel rolle i vores økosystemer.
Større vådområder med lav vandstand har store fordele for padder og ynglende fisk, da der er mange skjulesteder i sådan et miljø. Dæmningerne ophober vand og danner små søer og sumpområder som med tiden også kan bane vej for nye vandløb. Bæveren øger også mængden af dødt ved som danner mikrohabitater for nedbrydende insekter, svampe, moss og lav og danner variation i skovområder omkring vandløb og de lysåbne ådale.

De sumpede vådområder og ændringerne i vandcyklusser i landskabet kan holde på enorme mængder vand i tilfælde af kraftigt stormvejr og voldsomme skybrud, hvilket reducerer risikoen for oversvømmelser, og klimasikrer arealer nedstrøms. Dette er vigtigt i en tid hvor vi oplever flere ekstreme vejrforhold i takt med klimaforandringer. Så det også os mennesker, der har gavn af bæverens ingeniørmæssige evner.

Hvordan får jeg øje på en bæver?

Er man i et område med bævere kan man finde gnavehuller på barken af træer, fældede træer, dæmninger, spor af bæverlort eller fodspor langs søer eller vandløb. Hvis man er rigtig heldig, kan man se bæveren i de tidlige morgentimer eller i skumringstimerne, da det er her den er aktiv