Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Pindsvineworkshop i Ballerup Kommune – En workshop for børnefamilier

oktober 24 @ 10:00 - 13:00
Gratis

Vidste du, at et pindsvins hjerte normalt slår omkring 200 gange i minuttet, men falder helt ned til blot 5 slag i minuttet, når det går i vinterhi? For at overleve den lange dvale har pindsvinet brug for et trygt og tørt sted at bo, og med færre krat og vildtvoksende hjørner i vores haver bliver de gode levesteder desværre sjældnere.

Den 24. oktober kan du og din familie være med til at gøre noget ved det! Ballerup Kommune inviterer til workshop hvor du, sammen med Vild Med Vilje, kan bygge dit eget pindsvinehuse.

Det foregår på det gamle posthus i Ballerup og alle er velkomne. Du lærer alt om pindsvinet i Danmark; hvor det lever, hvad det har brug for, og hvordan I nemt skaber gode levesteder i jeres egen have. Bagefter kan I tage jeres hjemmebyggede hus med hjem og give et pindsvin en varm vinterhule, inden kulden for alvor sætter ind. Har du ikke en have, så kan det stå i en park eller naturområde i Ballerup Kommune.

Det bliver en hyggelig og aktiv formiddag for hele familien, og det er gratis at deltage!

Det er en praktisk workshop, så kom i tøj der kan tåle lidt savsmuld.

 Tid: 24. oktober, klokken 10-13

Sted: ‘Det grønne værksted’ på Posthuset, Banegårdspladsen 7, 2750 Ballerup (indgang på bagsiden).

Detaljer

  • Dato: oktober 24
  • Tidspunkt:
    10:00 - 13:00
  • Pris: Gratis