Indlæg

Borgmester slår med le på Tåsinge Plads

Fredag den 23. august var det tid til sidste etape af dette års sensommerslæt.

Denne dag var noget særligt, da høslættet blot var én ud af mange skønne events på Tåsinge Plads. Områdefornyelsens kompetente team havde arrangeret en perlerække af events, med bl.a. en afsløring af vinderprojektet for omdannelsen af Tåsinge Plads.

Masser af mennesker var mødt frem på dagen, og sågar teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal, var med til at svinge leen.

Ayfa baykal slår et slag for biodiversiteten

 

Der var ved dagens begyndelse mange dejlige ting at være spændte på. Hvem ville vinde arkitektkonkurrencen? Ville vejret være med os? Og mon græsset overhovedet er højt nok til at slå med le?

Desuden havde Habitats været et smut i studerkammeret, for at udvikle helt nye tegninger til bygning af høhæs. Et ordentligt hæs er nemlig vigtigt når man slår høet, så det kan hænge og tørre. Desværre har vi haft lidt tvivlsomme erfaringer, da nogle hæs er blevet væltet omkuld af lidt for friske vinde. Så der var brug for at udfordre det klassiske hæs, og indføre lidt nytolkning, så det kan bringes mere aktivt i spil i byrummet, og for at skabe en mere stabil konstruktion, der ikke vælter så let i vinden.

Solskin, god stemning og et mylder af børn og voksne foldede sig ud sig på pladsen med leg, snak og afslapning. Dejligt mange deltog aktivt i leslåningen af bevoksningens, især vejpilurtens, langetotter.

synkron-slæt

gode hoeslaet-teknikker indøves

hoeslaet i fuld gang

Slag for slag blev der ryddet på pladsen, og det hele blev samlet i bunker, klar til at blive sat i hæs.

det kan et hæs også bruges til

Ayfer Baykal, der var kommet for at afsløre vinderprojektet til Tåsinge Plads, kom også forbi Vild Med Vilje, og var med til at slå et slag for biodiversiteten. Og tak for det! Det er der brug for at vi alle gør, hvis vi vil sikre os en sprællevende bynatur.

Mens der blev slået med le, revet sammen og sat i hæs blev der undervejs også tid til pauser med kage, bobler og musik. Flere børn engagerede sig vældigt i at rive ’hø-pølser’ og fik dermed deres første kendskab til hvordan naturpleje også kan være. Da det gik op for dem at ’hø-pølserne’ skulle blive til foder til en ged og et hængebugssvin i en børnehave, blev begejstringen ikke mindre.

hæsset begynder at tage form

Børnene hjælper aktivt til

Med den kommende anlæggelse af den nye Tåsinge Plads blev dette således det sidste høslæt på pladsen i den form det indtil nu har haft.

D. 18. september holder Vild Med Vilje debat om bynaturen, med udgangspunkt i Tåsinge Plads. Og hvem ved måske er vi nærmere en vild revolution af bynaturen end man lige skulle tro? Kom gerne forbi og vær med til at præge debatten.

 

 

 

Høet hæsset og hele herligheden


Tirsdag d. 13. august blev der afholdt høslæt på Tåsinge Plads.

Den tørre og varme sommer havde, sammen med hundrede børnefødder, været lidt hård ved bevoksningen på pladsen. De vilde græsplæner på pladsen lignede derfor ikke de frodige enge man plejer at forbinde med høslæt. Men der var stadig en god bevoksning, som i den grad trængte til en kærlig hånd.

Særligt Vejpileurten havde kronede dage, og de vilde forgreninger som er plantens kendetegn, var ikke så gode at slå, men nemme at vikle ind i lebladet.

 IMG_8186

En god håndfuld entusiaster var mødt op, og var flittige til både at svinge leen, rive sammen og skabe en god stemning på dagen.

IMG_8252

Undervejs kiggede flere gæster ind forbi. En ivrig knægt fik lov at prøve kræfter med lesvingeriet. Han var synligt udfordret, men fik undervejs tid til tørt at konstatere, at det var ret forskelligt fra hvordan man slå med le i computerspillet Mindcraft.

IMG_8281_2

De par regnbyger som også var mødt op på dagen, blev mest bare en god anledning til en sludder, og svale pilsnere under halvtaget.

IMG_8378

Det afklippede materiale blev revet sammen, og med god hjælp fra pladsen vakse håndværker Jens-Emil, fik vi i fællesskab opstillet et høhæs. Høhæs er en gammel form for høstak, hvor høet, på noget der ligner et nodeark, kan tørre uden at rådne. Det flotte hæs på Tåsinge Plads bærer nu afklippet, og lader det langsomt tørre i sol og vind, samtidig med at det er flot og bidrager til at skabe et nyt udtryk på pladsen.

HAES

En del af pladsen lod vi være uslået. Det er hverken fordi vi er nogle dovne hunde, eller fordi der blev for mange våde ophold på grund af vejret, men for at der kan være noget at svinge leen over fredag d. 23. august, hvor Teknik- og Miljøborgmesteren også skal have lov at prøve.

Vi takker alle der deltog i herlighederne på dagen, og kvitterer med en stribe billeder af hvor sundt og sjovt indsatsen for en rigere bynatur være.

Der er sandelig tankevækkende at en indsats for en mere rig og mangfoldig natur, kan finde sted lige der hvor man bor, og kan være både sjov og lærerig.

Håber at se mange af jer til sidste omgang le-swingeri på Tåsinge Plads fredag d. 23. august kl. 16 og et par timer frem.

En slagkraftig miljøminister.

Det var en stor dag for Vild Med Vilje, da landets miljøminister Ida Auken forleden lagde vejen forbi, og slog et slag for biodiversiteten, med en af vores leer. Anledningen var at det lørdag den 18. august skulle fejres, at område omkring Skt. Kjelds Kvarter nu er byens første klimabydel.

Lise og Rasmus var, sammen med Anders fra Biomedia, ude fra morgenstunden og gøre området klar til dagen. Med flot lyserød murersnor blev området markeret. Derudover sørgede vi også lige for at af-minere området for hvad hundene måtte have plantet af ’koncentreret gødning’.

Dagen åbnede med en tale af miljøministeren, hvor hun officielt erklærende klimabydelen for åben. Herefter lagde hun vejen forbi Vild Med Vilje, hvor hun først fik en introduktion til hvad Vild Med Vilje er, og hvordan vi med projektet arbejder for en rigere og mere mangfoldig bynatur.

 

Efter introduktionen gav Anders Ida Auken instruktioner i hvordan man slår med le. Som man kan se er det en type arbejde, som også kan være rigtig sjovt.

 

I løbet af dagen blev der yderligere bygget et såkaldt hæs, som er der hvor høet kan tørre. Her er Anna godt i gang med at sætte det afslåede græs op på hæsset.

 

Der var mange folk der i løbet af dagen fik en god oplevelse ud af at slå med le, og der var mange som var venlige til at hjælpe til. Her er det Lise og Anna sammen Tash, der er kommer hele vejen fra Bristol i England og er  på internship hos Green Campus på Københavns Universitet.

Børn fik også chancen for at være med. Her får også en lille dreng lov til at svinge leen for første gang, dog med assistance fra Anders og under skarpt opsyn af hans mor.

 

Performancegruppen Mr. Green lagde også vejen forbi og slog et par velvalgte slag med leen.

Det var virkelig en god dag, og dejligt at have så meget kontakt med de folk som til dagligt bruger området. Nu hviler det til næste sæson, og vi håber at kunne fortsætte når foråret melder sig i starten af 2013. Inden da kommer der et debatarrangement om bynatur og biodiversitet, med omdrejning i den såkaldte Beauvais-grund som også ligger i Skt. Kjelds Kvarteret.

Høslet den 28. juni

Tak til alle deltagerne, der tog udfordringen op med det uvante værktøj og var med til at udføre det store arbejde, at nedlægge det grønne på de to Vild med Vilje områder ved Datalogisk Institut og Green Lighthouse.

Datoen var udskudt to dage på grund af regnvejr, men eftermiddagen den 28. juni havde vi strålende solskinsvejr. Der var opgraderet på udstyret så vi havde mange leer, slibesten og river.

Indledningsvis fik vi en instruktion af Anders fra Biomedia om hvordan en le virker og hvordan man håndterer den med respekt.

Herefter gik folk ivrigt igang med at slå det høje græs med større eller mindre effekt. Der herskede ingen tvivl, at vi havde med et gammelt håndværk at gøre, som kræver mange års øvelse og erfaring før teknikken bliver en del af kroppen.

Selvom områderne kunne være langt større, tog det sin tid og gav forbavsende meget hø. Godt vi var en del til at hjælpe hinanden og man fik stor respekt for det sveddrivende arbejde, der kan koste vabler og ømme rygge. Heldigvis var der sørget for god forplejning undervejs og stemningen var høj, som det bør sig til en god høst.

Flere billeder følger. 🙂