Indlæg

Videnskabelig opbakning til vilde plæner

Græsplæner er et dominerende syn i haver, parker og på virksomheds domiciler verden over. De dyre at vedligeholde og er kun egnede levesteder for få arter. Hvordan bevæger vi os fra den veltrimmede græsplæne til et mangfoldigt og blomsterrigt alternativ?

Definitionerne er mange, men fælles er at en græsplæne er et kultiveret plantesamfund, der benyttes af mennesker til rekreative og æstetiske formål. Plænerne vedligeholdes ved klipning, vanding og gødning. 

LAWN projektet
LAWN projektet er et tværfagligt forskningsprojekt ledet af det Sveriges landbrugsuniversitet (SLU), formålet med projektet var at forstå græsplænens betydning i bæredygtig byudvikling, både fra et socialt og økologisk perspektiv, for at kunne belyse de positive og negative miljøeffekter i byer. Projektet var sponsoreret af forskningsrådet Formas blev udført i 3 svenske byer (Uppsala, Malmö and Göteborg) og forløb over 3 år fra 2013 til 2016.

Resultater af LAWN projektet
Græsplæner udgør 40-60 % af de grønne områder i de tre undersøgte byer. Dette svare til under 1% af det svenske landareal, og er blevet aktivt plejet de sidste 50 år. Græsplæner kan både optage og afgive CO2, deres studie viste at mindre græsslåning med makiner kan reducere græsplænernes CO2 aftryk og øge den mængde kulstof de binder. 

Biologisk mangfoldighed
Mangfoldigheden af bestøvende insekter var større i englignende plæner sammenlignet med konventionelle græsplæner, i 2 af de 3 byer, både hvad angik antallet af individer og antallet af arter. På de konventionelt drevede plæner blev Hvid kløver (Trifolium repens) ofte registreret som den eneste blomsterplante, der kunne tiltrække bier og sommerfugle, lokalt blev også mælkebøtter, Humlesneglebælg (Medicago lupulina) og Alm. Brunelle (Prunella vulgaris) registreret med mange insekter i konventionelle plæner. Antallet af bestøvere (sommerfugle, bier mm.) afhang af antallet af blomsterplaner. Resultaterne viste at ensformighed i græsplænerne hang sammen med den pleje/vedligeholdes metode der blev benyttet. Nedenstående figur viser sammenhængen mellem konventionelle græsplæner og englignende plæner (meadow-like lawns), det betyder at det generelt er gavnligt for både antal af arter og individer af bestøvende insekter, at undgå intensiv græsslåning, hvilket er en af de hovedpunkter Vild Med Vilje praktiserer og promoverer. Hermed bidrager Vild Med Vilje arealer lokalt til muligheden for, at flere forskellige arter af bestøvende insekter og flere individer af samme art kan leve.
Er vi mange nok der omlægger traditionelle græsplæner til Vild Med Vilje arealer, vil det derfor føre til mere overlevelsesdygtige populationer af de mest almindelige bestøvende insektarter.

Et Svensk studie, der tager udgangspunkt i LAWN projektet, foreslår at større og flere grønne områder i byerne, med en vildere forvaltning, både i form af haver og parker kan bidrage til større biodiversitet og reducere vores CO2 udledning. Dette studie blev udgivet i rapporten ”EN HANDBOK ALTERNATIV TILL GRÄSMATTA I SVERIGE FRÅN TEORI TILL PRAKTIK” I 2017 af Sveriges lantbruksuniversitet. 

Sociale aspekter
Alle er positive over for grønne områder i byerne til diverse rekreative formål leg, afslapning, picnic eller gåture. En af de mest interessante konklusioner fra det sociale studie var at mange opsøgte grønne områder for at bruge deres sanser (høre, lugte, syn og berøring), hvorfor de ikke foretrak ensformige græsplæner og fandt blomstrende enge attraktive. 

Udover sociale og biodiversitets fordele ved englignende plæner, så blev der også brugt markant færre penge på den type vedligeholdelse, fx i Göteborg blev der årligt brugt 2.78 SEK/m2 for traditionelle græsplæner sammenlignet med 1.38 SEK/m2 for englignende plæner. I Sverige, så vel som Danmark, er der brug for opgør med den velfriserede græsplæne. Men dette kræver både planlægning og øget fokus på formidling. Noget af den formidling Vild Med Vilje allerede er i gang med at sprede til befolkningen. 


Kend din Røllike

Almindelig Røllike (Achillea millefolium) er en skøn og allesteds nærværende plante, som vi gerne vil give lidt ekstra opmærksomhed.

Almindelig Røllike er en 15-50 cm høj vild urt, der tilhører kurvblomstfamilien. Arten kendes nemt på sin krydrede duft og kraftigt skærmformede hvide blomsterstand i juni til september. Med tiden kan blomsterstanden dog blive lyserød. Røllike er meget almindelig i hele Danmark og findes overalt på tør lysåben jord fx vejkanter, vejskråninger og græsplæner, dog ikke de mest nærringsfattige områder. Den ses ofte talrigt på marker der er lagt brak. Den tåler tilmed intensivt plæneklipperi, men bliver så reduceret til et vegetativt stadie uden blomsterstand.

Arten har en utrolig tilpasningsdygtighed og alt afhængigt af jordbundsforhold, vejr og vind kan den optræde i forskellige økotyper. Man ser store kraftige rølliker i den fede østdanske lerjord og helt små hårede kummerformer, der kan modstå tørke og salt, i den vestjyske sandjord.

Planten spreder sine nøddeagtige kapsler om vinteren ved vindslyngning. Røllikens frø er populære blandt bl.a. bjergirisken, der er vintergæst i Danmark, og kan ses fouragere på brakmarker og strandenge. Grundet frøenes evne til at  bevare deres spireevne i mange år, ses røllike som en af de første arter, hvis jorden vendes i et område. Røllike er insektbestøvet, og tiltrækker samtlige vingede insekter, både bier, svirrefluer, biller og sommefugle. Hvid Dværgmåler er en af vores dagaktive natsommerfugle, hvor laverne kan findes på Røllike fra juni helt til september. 

Plantens videnskabelige navn millefoliumbetyder ”tusindblad” og hentyder til de let genkendelige fjersnitdelte blade. Achillea hentyder til den græske sagnheltAchilleus, som lærte om plantens lægelige egenskaber iht. Homers IIiaden. Røllikes lægeegenskaber var grunden til at soldater, i gamle dage medbragte planten i deres tornystere.  I dag benyttes røllike flittigt til snaps og te, og selv om smagen kan anfægtes er røllike stadig yderst populær. Bladene indeholder æteriske olier som lugter kraftigt og afskrækker en del insekter. Det siges at fugle anbringer dem i reden for at mindske fluemængden, og svenske forskere har vist at røllikesnaps kan bruges som myggebalsam, hvis det hældes ud over kroppen. 

Del vilde tips på Biodiversitetens Dag

søndag den 22. maj fejres naturens mangfoldighed over hele kloden. Det er Biodiversitetens Dag!

Vild Med Vilje markerer dagen med videotips til, hvad vi selv kan gøre for biodiversiteten, dér hvor vi bor.
Derfor kommer her en opfordring til alle jer vilde venner derude:

Lav en lille video, hvor du viser noget, du gør for biodiversiteten i din have

Du kan vise græsset du har ladet vokse vildt, kvasbunken du har samlet, det døende træ du har ladet stå, de vilde urter du har sået ud, det lille vandhul du har gravet. Mulighederne er mange. Inspirér dine venner og bekendte til også at invitere den vilde natur ind i deres haver.

Lav en video på 30-60 sekunder og del den på Facebook, Instagram eller Twitter med #VildMedVilje og #BiodiversityDay. Alle videoer med #VildMedVilje bliver automatisk vist på VildMedVilje.dk til inspiration for andre.


OBS: Hvis du deler din film på Facebook, så husk at privatindstillingerne for din video skal være sat til offentlig, ellers kan andre nemlig ikke finde din video, når de søger på #VildMedVilje

Det er Nina Tofte Hansen fra Als, der har fundet på at dele Vild Med Vilje tips på Biodiversity Day.
Ovenfor kan du se et eksempel på en lille video fra Ninas vilde have på Als.

Lone Loklindt sår frø for sommerfuglene

Lone Loklindt, formand for Folketingets Miljøudvalg, valgte at gøre sin forhave Vild Med Vilje sidste år. Midt på sommeren stod den flot med mange forskellige blomster og højt græs. Arealet blev dog ikke slået med le i efteråret. Det visne græs lå derfor flere steder og forhindrede nye planter i at spire. Under det visne græs var der kun bar jord tilbage. Men bar jord rummer heldigvis muligheder for nyt liv!

Lone Loklindt og Philip Hahn-Petersen fra Habitats gik derfor i gang, med at gennemføre en snedig plan om, at udså frø af nektarrige planter, så forhaven igen kunne komme til at stå med flotte blomster og tiltrække et væld af vilde bier og sommerfugle. Se her hvordan det gik til.

Flere steder dækkede et lag af visent græs arealet og blokerede for lyset, så kun få planter kunne spire.

Det visne græs fra sidste år blokerer for ny opvækst

Det visne græs fra sidste år blokerer for ny opvækst

Lone rev derfor det tørre græs sammen, for at blotte jorden, så lyset kunne komme til.

Græsset rives sammen

Græsset rives sammen

Det visne græs blev samlet op og smidt i containeren med bioaffald. Frederiksberg Kommune laver nemlig en forsøgsordning i 2015 med indsamling af haveaffald og madaffald fra private husstande, for at udnytte det til biogas og kompost. Det er endnu kun muligt få steder i landet, så i de fleste haver giver det bedst mening, at smide græsset på komposten.

Græsset fjernes og smides på komposten

Græsset fjernes og smides på komposten

Den blottede jord blev løsnet med en kultivator, for at gøre det nemmere for frøene at spire.

Den bare jord løsnes så frøene kan få fat

Den bare jord løsnes så frøene kan få fat

Valget faldt på en frøblanding med massere af nektarrige blomsterplanter til glæde for vilde bier og sommerfugle. Den frøblanding, som Lone og Philip valgte, var en gave fra Sustainagraphics. I blandingen var der både kulturarter og vilde arter, der alle er kendt for at tiltrække mange bestøvende insekter. Blandingen indeholdt Esparsette, Slangehoved, Rødkløver, Kællingetand, Stenkløver, Honningurt, Timian, Purløg, Blodkløver, Boghvede, Hjulkrone, Kattehale, Stolt Kavaler og Kornblomst. Man kan købe gode frøblandinger til vilde bestøvere på sommerfuglehaven.dk.

En frøblanding med nektarrige blomster vælges

En frøblanding med nektarrige blomster vælges

Det kan være svært, at sikre en jævn fordeling af frø når man sår. Denne udfordring blev klaret ved at blande frøene med lidt sand. Så er det nemlig straks nemmere at fordele frøene jævnt på arealet og undgå at de kommer til at ligge for tæt.

Lidt sand kommes i en skål

Lidt sand kommes i en skål

Frø og sand blandes for at gøre det nemmere at sprede frøene ud.

Frø og sand blandes for at gøre det nemmere at sprede frøene ud.

Til sidst fordelte Lone blandingen af frø og sand så jævnt som muligt på de bare pletter med løsnet jord. Man kan eventuelt rive jorden let efter man har sået, så kommer frøene kommer lidt ned under jord overfladen. Heldigvis kom der lidt regn efter såningen, så det var ikke nødvendigt at vande. Når man udsår frø er det godt at gøre efter vejrudsigten. Hvis der er udsigt til let regn, er det et godt tidspunkt at så. Hvis der er derimod er lovet kraftig bygeregn, så skal man hellere vente, for ellers risikerer man bare, at frøene bliver skyllet væk.

Blandingen spredes på den bare jord. Så er det bare at håbe på regn og vente spændt.

Blandingen spredes på den løsnede jord.

Nu er det bare at vente til planterne spirer frem. Snart vil Lones forhave igen stå med flotte blomster til glæde for sommerfugle, vilde bier og ikke mindst Lone og hendes familie, der vil kunne nyde synet af blomsterflor og sommerfugle.

 

 

Lone Loklindts have er Vild Med Vilje

Lone Loklindt er bedst kendt som formand for Folketingets Miljøudvalg og miljøordfører for de Radikale. Hvad færre ved er, at hun også er Vild Med Vilje, eller rettere sagt, det er hendes have. Lone er nemlig heldig at eje en have, selvom hun bor midt i byen på Frederiksberg. Tre forskellige steder i haven har Lone erklæret Vild Med Vilje, for at give plads til mangfoldigheden af dyr og planter i byen.

LonesHave_05

Tykbladet Kæmpestenbræk

Det ene areal er et hjørne af haven, der ligger under et stort gammelt birketræ. Dette skyggefulde sted gør det svært at holde en tæt grønsvær, men mange andre blomstrende planter trives fint her og det får de også lov til. Her er vokser f.eks. Hvid Anemone, Løgkarse og Agertidsel side om side med haveplanter som Kærmindesøster, Almindelige Klokkeskilla og Tykbladet Kæmpestenbræk. Selvom Løgkarse er en ganske udbredt plante, så er det godt at have en god bestand af den i haven. Det er nemlig værtsplanten for den smukke sommerfugl Aurora. Måske kan Lones have bidrage lidt til bestanden af Aurora på Frederiksberg.

LonesHave_02

I baghaven er et areal under et stort birketræ gjort Vild Med Vilje

Det andet Vild Med Vilje areal er en krog af haven, hvor der er udlagt en bunke af store træblokke fra et træ, der en gang blev fældet i forhaven. Bunken af dødt ved får lov til at ligge og forgå. Det døde ved fungerer som levested for nedbrydende svampe og insekter. Hegnet ind mod naboen er her helt dækket af Vedbend. Kombinationen af Vedbend og bunken af træ giver også et godt skjulested for havens småfugle, f.eks. gærdesmutten.

LonesHave_03

Et andet hjørne i baghaven er der lagt en bunke dødt ved som er overgroet af Vedbend

Det tredje Vild Med Vilje areal er selve forhaven. 20 m2 med vildtvoksende græs og urter. Sidste år stod der et flot blomsterflor her, men blomsterne udebliver lidt i år til sammenligning. Hvorfor de ikke er der i år og hvad Lone gør ved det, kan du læse om i næste historie om den vilde have på Fredriksberg.

LonesHave_04

Forhaven har været Vild Med Vilje i et år og der er desuden plantet et æbletræ

Udover de vilde arealer har Lone Loklindt dog også en klassik trimmet plæne i baghaven. Hendes børn er mener der også skal være et sted spille fodbold. Og der kan heldigvis både være plads til det vilde og det trimmede. Kontrasten mellem den tætklippede græsplæne og de vilde arealer er med til at understrege, at de vilde arealer ikke bare er glemt, men bevidst holdt vilde med vilje.

LonesHave_16

Den trimmede græsplæne er der nu også plads. Et krav fra fodboldspillende børn.

Lone Loklindt mener det er vigtigt at give plads til en mangfoldig natur, også i byen. “Biodiversiteten i Danmark er i tilbagegang. Vores byer og haver har potentiale for at rumme et meget mere varieret plante og dyreliv end de gør i dag. Det er måske ikke de truede arter vi redder ved at gøre vores have Vild Med Vilje, men det skaber trods alt mere plads til naturens udfoldelse. Jeg tror dog den vigtigste grund til at give plads til mere vild natur i byen er, at det øger vores naturforståelse og naturglæde, når vi får vilde planter og dyr helt tæt på. Hvis flere mennesker i byen opnår en større bevidsthed om de skatte vi er ved at miste i vores natur, og samtidig oplever, at de har mulighed for at gøre en helt konkret forskel for naturen, der hvor de bor, så tror jeg også flere vil begynde at prioritere biodiversitet politisk” siger Lone Loklindt.

Hun håber at hun med sin Vild Med Vilje have kan inspirere andre til også at springe ud som Vild Med Vilje. Hun håber også at kommuner begynder at give plads til flere vilde områder på kommunale arealer.

Vi siger tak til Lone Loklindt for at gå foran og gøre en lille del af det velfriserede Frederiksberg lidt vildere.

Læs også “Lone Loklindt sår frø for sommerfugle

LonesHave_06

Klokkeskilla

Vild Med Vilje i Natursyn på P1

NatursynP1

Philip Hahn-Petersen fra Habitats og Dorte Dalgaard fra Natursyn på P1

Dorte Dalgaard fra Natursyn på P1 har været på besøg hos Habitats på Refshaleøen i København til en samtale med Philip Hahn-Petersen om Vild Med Vilje.
Det er der kommet en spændende udsendelse ud af som du kan høre via DRs hjemmside.

Sønderhoved

Udsigten fra Sønderhoved på Refshaleøen

 

Vild Festival

En regnvåd eftermiddag med tonstunge skyer, var alle med interesse for bynatur, spiselige vilde planter og biodiversitet sat i stævne midt på Amager Fælled. Det var lørdag d. 30. august og det var Byhøst der havde arrangeret Vild Festival med støtte fra Sharing Copenhagen og Amager Vest Lokaludvalg. Vild Festival handlede naturen, om de råvarer vi kan finde der og hvad man kan lave ud af dem. Se mere på byhøst.dk

Habitats var med for at lægge op til gode samtaler om bynatur og byboernes forhold til den og for at præsentere Vild Med Vilje.
Vi havde medbragt leer så festivalens deltagere kunne få smag for praktisk naturpleje og høslæt. Og det var særligt interessant at opleve mødet mellem sankerfolket og os der går op i praktisk naturpleje. Mange af deltagerne havde ikke hørt om muligheden for at lave naturpleje med le, og havde ikke tænkt over hvordan vi med enkle praktiske greb kan have en gavnlig effekt på biodiversiteten med de handlinger vi foretager os i landskabet. Det var en glædelig øjenåbner for dem.

Der er en stor og voksende interesse for at spise og sanke vilde planter. Hvis denne bevægelse kan kobles med det at lave praktisk naturpleje for biodiversiteten, kan man forestille sig at sankerne får rollen som de græssende planteædere, der mangler så mange steder i den danske natur og så kan de sultne byboer måske ligefrem påvirke biodiversiteten gunstigt med deres færden i landskabet, når de høster brændenælder til suppen eller skud fra den invasive plante Japansk Pileurt som et sprødt og vildt alternativ til Asparges.

Rasmus har nedlagt høet_sep 2014

Det var første gang skulle vi præsentere Vild Med Vilje i sin nye form, og det gjorde vi med en stand og med demonstration af høslæt på fælleden. I løbet af dagen fik mange forskellige gæster lov til at slå med le, og tage fat på naturplejen direkte på stedet. I et sandt vildnis af hindbærbuske og tidsler, med massiv forekomst af gyldenris, tog vi fat på at skære væk og skabe lidt bedre lysforhold for nye generationer af planter.

De folk der var med til at slå med le, havde forskellige gode tanker om naturen i byen og forslag til Vild Med Vilje. Et par med 3 børn var lige flyttet på landet, og havde overtaget en stor grund med masser af vilde planter. De var meget interesserede i at lade noget af bevoksningen blive, og i at kunne formidle til naboer og venner at det var vildt med vilje…..i hvert fald noget af det.
Vi er selvfølgelig klar til at registrere deres areal som Vild Med Vilje, og gøre vores for at sikre godt naboskab.

Mette med le_sep 2014

To venner synes at Vild Med Vilje til havejere var en super ide, og selv om de ikke selv havde nogen have, kunne de straks se muligheder. ’Min far har alt, og er glad for natur’, sagde den ene henrykt. Vi er helt med, og ser frem til at skabe mere vild natur hos fædre der har (næsten) alt.

Børn er ofte meget glade for naturplejen, og elsker at slå med le. Som regel er det kun de større børn der får lov til at svinge leen, og de mindre må nøjes med at kigge på, ind til videre.
Rasmus og børnene_sep 2014

Deltagelsen i Vild Festival gjorde det klart, at der er mange mennesker der interesserer sig for vild natur, spiselige planter og biologisk mangfoldighed. Vild Festivalen var nemlig en stor succes, og det var vidunderligt at se at op i mod 400 mennesker kiggede for arrangementet. 400 på en regnvejrsdag på Fælleden er virkelig mange! Efter en så solid interesse fristes man til at konkludere, at der er behov for at skabe endnu mere adgang til vild natur, og se nærmere på hvordan vi skaber forbindelser mellem byboer og bynatur.
Priscila med le_hele området_sep 2014
Det er altid skønt at deltage i udendørs arrangementer som Vild Festival, og at kunne dele sin begejstring for bynatur med mange andre
glade mennesker.

Det var også glædeligt at flere af deltagerne fandt ud af at man ikke behøves skamme sig over sin uplejede have og vilde græsplæne. Det kan både være et bidrag til biodiversiteten og et udgangspunkt for at samle snacks til at spise.

Det er selvfølgelig herefter oplagt, at se nærmere på hvordan interesse for den spiselige natur og Vild Med Vilje kan kombineres. Vild Med Vilje arealer behøver ikke kun at være fødekammer for insekter og fugle, men må sandelig også gerne bidrage til studerendes slunkne maver eller andre sjæle i byen med nysgerrige eller idealistiske smagsløg.