Lad græsset gro

Som haveejer kan du gøre meget for at vi får et rigere og mere mangfoldigt dyreliv i Danmark. Men små midler kan du gøre en stor forskel ved at indrette din have, så den fremmer et rigt dyre- og planteliv. 

Bliv en del af et vildt fællesskab

Du er ikke den eneste der ønsker dig en vild have. Over hele landet er der folk der aktivt gør en positiv forskel for vores fælles natur i deres haver.

Sådan bliver din have Vild Med Vilje

Der er flere måder hvorpå du kan gøre din Have Vild Med Vilje. Der findes heldigvis ikke kun én måde at skabe sunde, sjove og smukke haver på. Og skal det miljøvenlige gå op i en højere enhed med det sanselige, er der også mange måder at gribe det an på. Efter temperament og ønske kan du droppe sprøjtningen og kunstgødningen, slå din plæne mindre hyppigt eller helt lade græsplænen springe i eng. Du kan også vælge at omdanne din have til overdrev eller produktiv skovhave. Eng, sø, overdrev, skov. Valget er dit.

LAD GRÆSSET GRO

Du kan godt lade græsset gro gennem hele året og efter vinterpausen fjerne de tykkeste tuer – der vil over nogle år ske en vis næringsopsamling på denne måde og du kan opleve, at områderne med blomstrende græs invaderes af nælder eller tidsler.

Du kan forebygge at det sker ved at fjerne næringsstoffer hvert år. Anskaf en le og høst området til midsommer – og anvend eventuelt det afhøstede græs til kompost i stedet for at tørre det til hø. Græsset kan nå endnu en blomstring på denne måde, så du også i sensommeren har fornøjelsen af de smukke aks.

UNDLAD SPRØJTEMIDLER & KUNSTGØDNING

Pesticider og kunstgødning skader den naturlige biodiversitet, og du bør derfor undlade at bruge det i din vilde have.

ØG MANGFOLDIGHEDEN

Vælg hjemmehørende planter, der giver føde til fugle, egern, insekter og andre dyr året rundt, og plant også stedsegrønne og tornede planter som giver skjul og overvintringssteder. Skab etager i haven ved at plante træer, buske og stauder med forskellig højde.