Kend din Gederams

Almindelig Gederams (epilobium angustifolium) er en vidunderlig plante, vi gerne vil give lidt ekstra opmærksomhed.

Navnet Gederams menes at være afledt af at plantens frøkapsler, med frøens flyvehår, minder om et gedebukkeskæg. Planten er en flerårig vild staude, der tilhører natlysfamilien, og bliver 40-150 cm høj. Gederams er meget almindelig og er kendt i hele Danmark og findes primært på rydninger i skove, men også langs jernbaner, grøftekanter og andre steder i skove og på åbent land, hvor der tilføres næring.  

Gederams er en såkaldt nitratplante, da den elsker jordbund, som er særligt nitratholdig. Disse forhold træffes især efter skovrydninger og skovbrande, da nedbrydningen af nåle, kvas og humus øger næringen i jorden. Her vil Gederams hurtigt optræde i store bestande ved hjælp af sine vidtkrybende jordstængler og effektiv frøspredning.  I løbet af nogle år aftager bestanden i frodighed, da næringen i jorden vil forsvinde bl.a. på grund af udvaskning.  

Gederams kendes let på sine store bestande af rødviolette blomster i juli og august. Blomsterne er først hanlige, hvilket vil sige, at støvblade modnes før griflen. Griflen er bøjet, når pollenet frigives, men retter sig ud ved modning, samtidig med at støvbladene bøjes ned. Denne trinvise udvikling forhindrer selvbestøvning, hvilket ellers kunne give indavl. Blomsterne bestøves da i stedet ved hjælp af insekter.  

Gederams besøges flittigt af sommerfugle og humlebier, der tiltrækkes af plantens nektar. En af Danmarks mest spektakulære natsværmere, Dueurtsværmeren, ernærer sig på bl.a. Gederams i larvestadiet. Larverne er ret lette at finde i begyndelsen af august, hvor de er udvoksede og derfor tynger bladene på Gederamsen nedad. Selvom denne sommerfugl er almindelig og udbredt i hele Danmark, ses den sjældent, da den skjuler sig om dagen og kommer frem om natten.

Billedkreditering: “Fireweed” af Afletch4141 – CC licens

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar