Nyt fra foreningen

Foreningen Vild Med Vilje (VMV) er i rivende udvikling. Der er fremgang både i forhold til at sikre flere arealer til vildere natur, og i forhold til at skabe opmærksomhed om vildere natur i byer, parker, vejkanter og haver.    

I foråret stod VMV for et debatarrangement med den engelske forsker og forfatter Dave Goulson, der har skrevet en række bøger om sit mangeårige arbejde med især humlebier. Goulson talte både om naturindsatser, involvering af borgere og virksomheder, samt om problemerne med tab af levesteder og brugen af sprøjtemidler, der indeholder neonicotioider. Der var omkring 40 deltagere, med bred repræsentation hvad angår alder, interesser og geografisk tilknytning.  

I foråret indgik VMV også et par nye aftaler om at promovere mere vild natur. Sorø Kommune har ind til videre udlagt næsten 10 hektarer til Vild Med Vilje indsatser, og Aalborg Universitets Campus har udlagt næsten 7,5 hektarer til vildere natur. Samarbejdet med Aalborg Universitet blev meget omtalt i medier over sommeren f.eks. med to artikler i Politiken Byrum og indslag på TV2 Nord 

Samtidig er der fuld gang i at skabe vildere natur på Middelfart Gymnasium, hvor en række lærere og elever har undersøgt området, og efter inspiration fra VMV, er en del af området nu omformet til at kunne rumme en rigere natur. Ved åbningen d. 21. september holdt både borgmesteren fra Middelfart, og gymnasiets rektor taler, og det nye initiativ var flot omtalt i Fyns Stiftstidende.  

VMV har også et spændende samarbejde med Ørsted A/S ved Fredericia/Skærbæk, hvor en omdannelse af en del af deres udearealer er udarbejdet af VMV, og som i disse uger er ved at blive praktiske udført. 

I oplysningsarbejdets tjeneste har Philip Hahn-Petersen og Rasmus Vincentz hver i sær turneret landet rundt med Vild Med Vilje foredrag om alt fra biodiversitet i byer, vilde haver og vilde vejkanter.  

VMV fik desuden en flot donation fra seje naturformidlere Vicky Knudsen og Bjørli Lehrmann i TV2’s naturprogram 123-natur. Det er vi meget taknemmelige for!  

Sideløbende med det, er det en fornøjelse at Facebook-gruppen VILD MED VILJE er så sprudlende, med mange gode indlæg og diskussioner om hvordan man gavner de vilde arter på egen matrikel. Der er nu næsten 2300 medlemmer, og vi oplever at det er lykkes med at blive et forum der både kan dele viden og inspirere mange.  

Selve foreningen ledes i det daglige af bestyrelsen, samt af Gabriella, der arbejder som praktikant for VMV med kontorplads i København. Der kunne dog godt bruges flere kræfter til at løfte de mange opgaver, og følge op på henvendelser, så hvis du har lyst til at give et nap med, enten på projekter eller i bestyrelsen, så tag kontakt!

Ha’ en en glædelig Jul, et godt nytår og en susende god vinter!
Vilde hilsner fra bestyrelsen

Kend din Gederams

Almindelig Gederams (epilobium angustifolium) er en vidunderlig plante, vi gerne vil give lidt ekstra opmærksomhed.

Navnet Gederams menes at være afledt af at plantens frøkapsler, med frøens flyvehår, minder om et gedebukkeskæg. Planten er en flerårig vild staude, der tilhører natlysfamilien, og bliver 40-150 cm høj. Gederams er meget almindelig og er kendt i hele Danmark og findes primært på rydninger i skove, men også langs jernbaner, grøftekanter og andre steder i skove og på åbent land, hvor der tilføres næring.  

Gederams er en såkaldt nitratplante, da den elsker jordbund, som er særligt nitratholdig. Disse forhold træffes især efter skovrydninger og skovbrande, da nedbrydningen af nåle, kvas og humus øger næringen i jorden. Her vil Gederams hurtigt optræde i store bestande ved hjælp af sine vidtkrybende jordstængler og effektiv frøspredning.  I løbet af nogle år aftager bestanden i frodighed, da næringen i jorden vil forsvinde bl.a. på grund af udvaskning.  

Gederams kendes let på sine store bestande af rødviolette blomster i juli og august. Blomsterne er først hanlige, hvilket vil sige, at støvblade modnes før griflen. Griflen er bøjet, når pollenet frigives, men retter sig ud ved modning, samtidig med at støvbladene bøjes ned. Denne trinvise udvikling forhindrer selvbestøvning, hvilket ellers kunne give indavl. Blomsterne bestøves da i stedet ved hjælp af insekter.  

Gederams besøges flittigt af sommerfugle og humlebier, der tiltrækkes af plantens nektar. En af Danmarks mest spektakulære natsværmere, Dueurtsværmeren, ernærer sig på bl.a. Gederams i larvestadiet. Larverne er ret lette at finde i begyndelsen af august, hvor de er udvoksede og derfor tynger bladene på Gederamsen nedad. Selvom denne sommerfugl er almindelig og udbredt i hele Danmark, ses den sjældent, da den skjuler sig om dagen og kommer frem om natten.

Billedkreditering: “Fireweed” af Afletch4141 – CC licens

En historie fra Rikke Milbaks vilde have

Rikke Milbak har givet en del af sin have lov til at vokse sig vildere siden hun overtog den i 2013, og det var en af de første haver til at tilslutte sig Vild Med Vilje. Hele grunden er 750 m2, hvoraf omkring 200 m2 vokser vildt i pletter. Inspirationen til at lade det vokse vildt kom af Vild Med Viljes arbejde med vilde plæner ved Datalogisk Institut i København. Læs mere om det projekt her.

Rikke startede sin vilde historie med plænen i baghaven. Denne var nyanlagt efter en nedlæggelse af en pool i 2013, men da det viste sig, at der kom mindst ligeså mange blomsterplanter som græs op på arealet, fik det lov til at udfolde sig og vokse vildt. Når det til tider ser for trist ud, kommer Rikke ud med le og rive.  

Det første år var der masser af blomstrende valmuer og lugtløs kamille fortæller Rikke. Siden da har arealet ændret karakter til flere flerårige blomstrende urter som kællingetand, humlesneglebælg, lancetvejbred, dunet vejbred, blæresmælde, rødkløver, hvid okseøje og vild gulerod. Dog har det rajgræs og hvidkløver, som plænen blev anlagt med, domineret de fleste år, selvom at Rikke prøver at luge det væk for at give plads til flere forskellige plantearter.  

Grundet den tørre og varme sommer i år blev plænen svedt af, hvilket betød at det blev tydeligt, at der var talrige redesteder af vilde bier. Plænen gjorde det også som jagtområde for markgræshopper. En sommeraften bød dog på en særlig oplevelse, da Rikke sad på bænken på plænen og oplevede, hvordan Sankthansoldenborrebillerne klækkedes fra plænen og fløj mod havens trætoppe.

”Det fantastiske ved at have en vild have er, at man kan følge naturen så nøje hver eneste dag i året. Man har mulighed for at blive klogere på, hvilke insekter der er knyttet til hvilke planter. Sidste år havde jeg blomstrende gærdekartebolletidsler i haven for første gang, og det var vildt at opleve, hvordan flokke af de smukke Stillits gik specifikt efter frøkapslerne i vinters.”  

Rikkes_have Rikkes_have2

Rikkes naboer lægger mere end gerne øre til, når der fortælles om nære naturoplevelser fra den vildere have. De er også meget nysgerrige på at komme på besøg i haven og aftager gerne frø og frøplanter. De modtager endda også frø af tidsler, da tidsel er en af de bedste til at tiltrække nektarsøgende insekter til haven.  

Rikke har nogle råd til dig, hvis du går og overvejer at lade din have vokse vildere.  

”Hvis man overvejer det, så skal man helt sikkert gøre det. Jeg vil anbefale at forsøge på et sted i haven, som kan ses fra vinduerne, eller som man passerer på sin vej til og fra huset. Hvis man synes, at det er en for stor mundfuld at kaste sig ud i en vildtvoksende plæne, så kan første skridt være at undlade at luge i rosenbedet og give plads til alt det, som bare kommer af sig selv.”  

Hun kommer med en påmindelse om at, når du er i gang med at invitere naturen indenfor, så fortæl dine naboer om, hvorfor du gør det. Hvem ved, måske går de med de samme tanker.

Billeder: Rikke Milbak