Videnskabelig opbakning til vilde plæner

Græsplæner er et dominerende syn i haver, parker og på virksomheds domiciler verden over. De dyre at vedligeholde og er kun egnede levesteder for få arter. Hvordan bevæger vi os fra den veltrimmede græsplæne til et mangfoldigt og blomsterrigt alternativ?

Definitionerne er mange, men fælles er at en græsplæne er et kultiveret plantesamfund, der benyttes af mennesker til rekreative og æstetiske formål. Plænerne vedligeholdes ved klipning, vanding og gødning. 

LAWN projektet
LAWN projektet er et tværfagligt forskningsprojekt ledet af det Sveriges landbrugsuniversitet (SLU), formålet med projektet var at forstå græsplænens betydning i bæredygtig byudvikling, både fra et socialt og økologisk perspektiv, for at kunne belyse de positive og negative miljøeffekter i byer. Projektet var sponsoreret af forskningsrådet Formas blev udført i 3 svenske byer (Uppsala, Malmö and Göteborg) og forløb over 3 år fra 2013 til 2016.

Resultater af LAWN projektet
Græsplæner udgør 40-60 % af de grønne områder i de tre undersøgte byer. Dette svare til under 1% af det svenske landareal, og er blevet aktivt plejet de sidste 50 år. Græsplæner kan både optage og afgive CO2, deres studie viste at mindre græsslåning med makiner kan reducere græsplænernes CO2 aftryk og øge den mængde kulstof de binder. 

Biologisk mangfoldighed
Mangfoldigheden af bestøvende insekter var større i englignende plæner sammenlignet med konventionelle græsplæner, i 2 af de 3 byer, både hvad angik antallet af individer og antallet af arter. På de konventionelt drevede plæner blev Hvid kløver (Trifolium repens) ofte registreret som den eneste blomsterplante, der kunne tiltrække bier og sommerfugle, lokalt blev også mælkebøtter, Humlesneglebælg (Medicago lupulina) og Alm. Brunelle (Prunella vulgaris) registreret med mange insekter i konventionelle plæner. Antallet af bestøvere (sommerfugle, bier mm.) afhang af antallet af blomsterplaner. Resultaterne viste at ensformighed i græsplænerne hang sammen med den pleje/vedligeholdes metode der blev benyttet. Nedenstående figur viser sammenhængen mellem konventionelle græsplæner og englignende plæner (meadow-like lawns), det betyder at det generelt er gavnligt for både antal af arter og individer af bestøvende insekter, at undgå intensiv græsslåning, hvilket er en af de hovedpunkter Vild Med Vilje praktiserer og promoverer. Hermed bidrager Vild Med Vilje arealer lokalt til muligheden for, at flere forskellige arter af bestøvende insekter og flere individer af samme art kan leve.
Er vi mange nok der omlægger traditionelle græsplæner til Vild Med Vilje arealer, vil det derfor føre til mere overlevelsesdygtige populationer af de mest almindelige bestøvende insektarter.

Et Svensk studie, der tager udgangspunkt i LAWN projektet, foreslår at større og flere grønne områder i byerne, med en vildere forvaltning, både i form af haver og parker kan bidrage til større biodiversitet og reducere vores CO2 udledning. Dette studie blev udgivet i rapporten ”EN HANDBOK ALTERNATIV TILL GRÄSMATTA I SVERIGE FRÅN TEORI TILL PRAKTIK” I 2017 af Sveriges lantbruksuniversitet. 

Sociale aspekter
Alle er positive over for grønne områder i byerne til diverse rekreative formål leg, afslapning, picnic eller gåture. En af de mest interessante konklusioner fra det sociale studie var at mange opsøgte grønne områder for at bruge deres sanser (høre, lugte, syn og berøring), hvorfor de ikke foretrak ensformige græsplæner og fandt blomstrende enge attraktive. 

Udover sociale og biodiversitets fordele ved englignende plæner, så blev der også brugt markant færre penge på den type vedligeholdelse, fx i Göteborg blev der årligt brugt 2.78 SEK/m2 for traditionelle græsplæner sammenlignet med 1.38 SEK/m2 for englignende plæner. I Sverige, så vel som Danmark, er der brug for opgør med den velfriserede græsplæne. Men dette kræver både planlægning og øget fokus på formidling. Noget af den formidling Vild Med Vilje allerede er i gang med at sprede til befolkningen. 


Kend din Røllike

Almindelig Røllike (Achillea millefolium) er en skøn og allesteds nærværende plante, som vi gerne vil give lidt ekstra opmærksomhed.

Almindelig Røllike er en 15-50 cm høj vild urt, der tilhører kurvblomstfamilien. Arten kendes nemt på sin krydrede duft og kraftigt skærmformede hvide blomsterstand i juni til september. Med tiden kan blomsterstanden dog blive lyserød. Røllike er meget almindelig i hele Danmark og findes overalt på tør lysåben jord fx vejkanter, vejskråninger og græsplæner, dog ikke de mest nærringsfattige områder. Den ses ofte talrigt på marker der er lagt brak. Den tåler tilmed intensivt plæneklipperi, men bliver så reduceret til et vegetativt stadie uden blomsterstand.

Røllike er en 15-50 cm høj vild urt, der tilhører kurvblomstfamilien. Arten kendes nemt på sin krydrede duft og kraftigt skærmformede hvide blomsterstand i juni til september. Med tiden kan blomsterstanden dog blive lyserød. Røllike er meget almindelig i hele Danmark og findes overalt på tør lysåben jord fx vejkanter, vejskråninger og græsplæner, dog ikke de mest nærringsfattige områder. Den ses ofte talrigt på marker der er lagt brak. Den tåler tilmed intensivt plæneklipperi, men bliver så reduceret til et vegetativt stadie uden blomsterstand.

Arten har en utrolig tilpasningsdygtighed og alt afhængigt af jordbundsforhold, vejr og vind kan den optræde i forskellige økotyper. Man ser store kraftige rølliker i den fede østdanske lerjord og helt små hårede kummerformer, der kan modstå tørke og salt, i den vestjyske sandjord.

Planten spreder sine nøddeagtige kapsler om vinteren ved vindslyngning. Røllikens frø er populære blandt bl.a. bjergirisken, der er vintergæst i Danmark, og kan ses fouragere på brakmarker og strandenge. Grundet frøenes evne til at  bevare deres spireevne i mange år, ses røllike som en af de første arter, hvis jorden vendes i et område. Røllike er insektbestøvet, og tiltrækker samtlige vingede insekter, både bier, svirrefluer, biller og sommefugle. Hvid Dværgmåler er en af vores dagaktive natsommerfugle, hvor laverne kan findes på Røllike fra juni helt til september. 

Plantens videnskabelige navn millefoliumbetyder ”tusindblad” og hentyder til de let genkendelige fjersnitdelte blade. Achillea hentyder til den græske sagnheltAchilleus, som lærte om plantens lægelige egenskaber iht. Homers IIiaden. Røllikes lægeegenskaber var grunden til at soldater, i gamle dage medbragte planten i deres tornystere.  I dag benyttes røllike flittigt til snaps og te, og selv om smagen kan anfægtes er røllike stadig yderst populær. Bladene indeholder æteriske olier som lugter kraftigt og afskrækker en del insekter. Det siges at fugle anbringer dem i reden for at mindske fluemængden, og svenske forskere har vist at røllikesnaps kan bruges som myggebalsam, hvis det hældes ud over kroppen.