Gartnerformand Kim

Vi havde igen fornøjelsen af at mødes med Kim Amonsen, der er gartnerformand i Universitetsparken og ham der har udpeget stedet til Vild Med Vilje Uni. Vi tog en evaluering af hvordan projektet har indtil videre og Kim synes heldigvis at det var gået rigtig godt. Han var også forbløffet over hvor meget liv der var kommet op af græsplænen på så kort tid og synes i det hele taget at det er et spændende og sjovt projekt.

Kim går selv og drømmer om at finde et større areal i Universitetsparken der egner sig til at blive omlagt til vild blomstereng. Vi håber hans drøm går i opfyldelse og hjælper gerne til med det projekt:-)

Vi fik også snakket om hvor meget græs der skal slåes rundt om området. Vi synes selvfølgelig så lidt som muligt, men Kim fortalte at det var nødvendigt at slå græsset under træet for at kunne rydde blade når efteråret sætter ind ellers vil få de nedfaldende blade bare få græsset til at gå ud.

På et tidspunkt vil det også blive nødvendigt at lave høslæt på området. Det vil sige slå græsset med le og så fjerne det fra området. Det sikre at det høje græs ikke bare ligger sig flat ned og rådner på stedet når efteråret sætter ind, samt at næringsstoffer fjernes fra arealet, hvilket på sigt vil betyde en rigere vegetation, samt færre brændenælder;-)

Skriv en kommentar