Nyt fra foreningen

Foreningen Vild Med Vilje (VMV) er i rivende udvikling. Der er fremgang både i forhold til at sikre flere arealer til vildere natur, og i forhold til at skabe opmærksomhed om vildere natur i byer, parker, vejkanter og haver.    

I foråret stod VMV for et debatarrangement med den engelske forsker og forfatter Dave Goulson, der har skrevet en række bøger om sit mangeårige arbejde med især humlebier. Goulson talte både om naturindsatser, involvering af borgere og virksomheder, samt om problemerne med tab af levesteder og brugen af sprøjtemidler, der indeholder neonicotioider. Der var omkring 40 deltagere, med bred repræsentation hvad angår alder, interesser og geografisk tilknytning.  

I foråret indgik VMV også et par nye aftaler om at promovere mere vild natur. Sorø Kommune har ind til videre udlagt næsten 10 hektarer til Vild Med Vilje indsatser, og Aalborg Universitets Campus har udlagt næsten 7,5 hektarer til vildere natur. Samarbejdet med Aalborg Universitet blev meget omtalt i medier over sommeren f.eks. med to artikler i Politiken Byrum og indslag på TV2 Nord 

Samtidig er der fuld gang i at skabe vildere natur på Middelfart Gymnasium, hvor en række lærere og elever har undersøgt området, og efter inspiration fra VMV, er en del af området nu omformet til at kunne rumme en rigere natur. Ved åbningen d. 21. september holdt både borgmesteren fra Middelfart, og gymnasiets rektor taler, og det nye initiativ var flot omtalt i Fyns Stiftstidende.  

VMV har også et spændende samarbejde med Ørsted A/S ved Fredericia/Skærbæk, hvor en omdannelse af en del af deres udearealer er udarbejdet af VMV, og som i disse uger er ved at blive praktiske udført. 

I oplysningsarbejdets tjeneste har Philip Hahn-Petersen og Rasmus Vincentz hver i sær turneret landet rundt med Vild Med Vilje foredrag om alt fra biodiversitet i byer, vilde haver og vilde vejkanter.  

VMV fik desuden en flot donation fra seje naturformidlere Vicky Knudsen og Bjørli Lehrmann i TV2’s naturprogram 123-natur. Det er vi meget taknemmelige for!  

Sideløbende med det, er det en fornøjelse at Facebook-gruppen VILD MED VILJE er så sprudlende, med mange gode indlæg og diskussioner om hvordan man gavner de vilde arter på egen matrikel. Der er nu næsten 2300 medlemmer, og vi oplever at det er lykkes med at blive et forum der både kan dele viden og inspirere mange.  

Selve foreningen ledes i det daglige af bestyrelsen, samt af Gabriella, der arbejder som praktikant for VMV med kontorplads i København. Der kunne dog godt bruges flere kræfter til at løfte de mange opgaver, og følge op på henvendelser, så hvis du har lyst til at give et nap med, enten på projekter eller i bestyrelsen, så tag kontakt!

Ha’ en en glædelig Jul, et godt nytår og en susende god vinter!
Vilde hilsner fra bestyrelsen

Vil du gøre noget godt for bierne, så start med at bruge lidt mere tid i hængekøjen

Vilde bier i Danmark mangler blomster

Presset på de vilde bier i Danmark skyldes især mangel på føderessourcer og redesteder. Dette er bl.a. et resultat af, at vi Danmark trænger til mere natur som blomsterrige overdrev, heder og skovlysninger, og at vi har et intensivt dyrket landbrug, der fylder omkring 60 % af Danmarks landareal.

Udvikling af bistyrken_graf

I ovenstående figur ses det, at der igennem en del måneder af året er underskud på blomster til bier, hvilket betyder at der et problem omkring føde, og konklusionen må i dette tilfælde være, at vi mangler blomster i Danmark.

Den gode nyhed er umiddelbart, at der et stort potentiale for at øge antallet af blomster i Danmark. Blomster kan vi få flere af mange steder; i landbruget, i naturområder, i vejkanter, i byer, i private haver, i erhvervsområder etc.

Haveejeren kan gøre en forskel

Som ejer af en have eller andet areal kan man gøre sin del for at hjælpe de vilde bier ved at øge blomstringen. Det tegner nemlig på, at byer fungerer som et vigtigt tilflugtssted for bier og andre insekter. Her vil der fokuseres på græsplænens potentiale. I Vild Med Vilje anbefales, at der på græsplæner laves høslæt én til to gange årligt, og at afklippet derefter fjernes. Herved gives en bred vifte af vilde og nøjsomme blomster bedre vilkår for at kunne trives, og derved også en lang række insekter, der er tilknyttet disse planter.

Denne forvaltning af haven vil dog kunne resultere i et lidt utæmmet udseende, som ikke falder i lige god jord alle steder. Der kan være mange årsager til, at en plæne ønskes i den kortere ende af spektret.

Hvad gør man hvis man ikke er parat til at blive Vild Med Vilje?

Dette betyder heldigvis ikke, at man ikke kan gøre noget for at hjælpe de pressede vilde bier. Det har vist sig, at jævnlig græsslåning og en øget blomstring kan gå hånd i hånd. Et amerikansk studie fra 2018 satte sig for at finde frem til om forskellige frekvenser af græsslåning gjorde en forskel for antallet og diversiteten af bier i græsplæner.

Da hyppig slåning (f.eks. ugentlig) generelt forhindrer planter i at blomstre, var tanken i studiet, at færre græsslåninger ville resultere i et øget antal af blomster i græsplænen, og derved øge antallet og diversiteten af bier. Jo flere blomster, desto flere bier.

For at finde ud af, hvornår bierne er på deres højdepunkt, blev der udvalgt 16 almindelige private forstadshaver i USA. Her slog forskerne græsset hver uge, hver anden uge og hver tredje uge i to somre. Det blev klippet i en højde af seks cm og afklippet blev liggende på græsplænen. Der blev ikke vandet eller anvendt sprøjtegifte.

Det viste sig, at græsplæner, der blev slået hver anden uge, havde mere end 30 % flere bier end de andre græsplæner. Dog havde græsplæner, der blev slået hver tredje uge, markant flere blomster i forhold til græsplæner slået hver uge eller hver anden uge.

Ifølge forskerne kunne en af grundene til det uventede resultat være kombinationen af mange blomster og mellemhøjt græs ved slåning hver anden uge. Dette betyder nemlig, at der er nemmere adgang til blomsterne for nogle af bierne i forhold til det noget højere græs ved slåning hver tredje uge.

Den dovne plæneklipper

Den gode nyhed er, at man som haveejer kan producere et bedre fødegrundlag til bierne ved at lave lidt mindre, hvis man er en af de 78 % af danskerne, som slår deres græsplæne en gang om ugen eller mere i havesæsonen.  En ’doven plæneklipper’-tilgang anbefales altså, hvis man insisterer på at have en klippet græsplæne, men samtidig vil passe denne, så der tages hensyn til bierne.

Dette betyder, at man hver anden søndag kan nyde en tur i hængekøjen og synet af blomstrende urter i stedet for at knokle rundt med græsslåmaskinen. Dette kunne samtidig være starten på et opgør med, at en græsplæne skal være ligeså tætklippet og livsløs som Centre Court i Wimbledon.

Vild Med Vilje og den dovne plæneklipper

Det skal dog huskes, at det er bedre for biodiversiteten og de vilde bier, at lave høslæt én til to gange årligt sammenlignet med jævnlig slåning som anbefalet i den dovne plæneklippertilgang. Studier har vist at uforstyrrede græslandsarealer (høslæt én til to gange årligt) indeholder en større diversitet af vilde biarter og samtidig også et større antal af disse i forhold til forstyrrede græsarealer (jævnlig græsslåning). Dette understøttes også af det omtalte amerikanske studie af græsslåningsstrategier, da resultaterne i dette studie var domineret af få generalistbier.

Græsplæner kan ikke levere det samme niveau af kvalitet og funktion som naturområder kan, men de kan indeholde blomster, som der er mangel på i dagens Danmark. Græsplæner med en hensigtsmæssig forvaltning (herunder den dovne plæneklippertilgang) kan derfor være et lille skridt i den rigtige retning.

Det amerikanske studie ”To mow or to mow less: Lawn mowing frequency affects bee abundance and diversity in suburban yards” blev udgivet i 2018 i det videnskabelig tidsskrifte Biological Conservation.

Billede: Susannah Lerman

Kend din Gederams

Almindelig Gederams (epilobium angustifolium) er en vidunderlig plante, vi gerne vil give lidt ekstra opmærksomhed.

Navnet Gederams menes at være afledt af at plantens frøkapsler, med frøens flyvehår, minder om et gedebukkeskæg. Planten er en flerårig vild staude, der tilhører natlysfamilien, og bliver 40-150 cm høj. Gederams er meget almindelig og er kendt i hele Danmark og findes primært på rydninger i skove, men også langs jernbaner, grøftekanter og andre steder i skove og på åbent land, hvor der tilføres næring.  

Gederams er en såkaldt nitratplante, da den elsker jordbund, som er særligt nitratholdig. Disse forhold træffes især efter skovrydninger og skovbrande, da nedbrydningen af nåle, kvas og humus øger næringen i jorden. Her vil Gederams hurtigt optræde i store bestande ved hjælp af sine vidtkrybende jordstængler og effektiv frøspredning.  I løbet af nogle år aftager bestanden i frodighed, da næringen i jorden vil forsvinde bl.a. på grund af udvaskning.  

Gederams kendes let på sine store bestande af rødviolette blomster i juli og august. Blomsterne er først hanlige, hvilket vil sige, at støvblade modnes før griflen. Griflen er bøjet, når pollenet frigives, men retter sig ud ved modning, samtidig med at støvbladene bøjes ned. Denne trinvise udvikling forhindrer selvbestøvning, hvilket ellers kunne give indavl. Blomsterne bestøves da i stedet ved hjælp af insekter.  

Gederams besøges flittigt af sommerfugle og humlebier, der tiltrækkes af plantens nektar. En af Danmarks mest spektakulære natsværmere, Dueurtsværmeren, ernærer sig på bl.a. Gederams i larvestadiet. Larverne er ret lette at finde i begyndelsen af august, hvor de er udvoksede og derfor tynger bladene på Gederamsen nedad. Selvom denne sommerfugl er almindelig og udbredt i hele Danmark, ses den sjældent, da den skjuler sig om dagen og kommer frem om natten.

Billedkreditering: “Fireweed” af Afletch4141 – CC licens

En historie fra Rikke Milbaks vilde have

Rikke Milbak har givet en del af sin have lov til at vokse sig vildere siden hun overtog den i 2013, og det var en af de første haver til at tilslutte sig Vild Med Vilje. Hele grunden er 750 m2, hvoraf omkring 200 m2 vokser vildt i pletter. Inspirationen til at lade det vokse vildt kom af Vild Med Viljes arbejde med vilde plæner ved Datalogisk Institut i København. Læs mere om det projekt her.

Rikke startede sin vilde historie med plænen i baghaven. Denne var nyanlagt efter en nedlæggelse af en pool i 2013, men da det viste sig, at der kom mindst ligeså mange blomsterplanter som græs op på arealet, fik det lov til at udfolde sig og vokse vildt. Når det til tider ser for trist ud, kommer Rikke ud med le og rive.  

Det første år var der masser af blomstrende valmuer og lugtløs kamille fortæller Rikke. Siden da har arealet ændret karakter til flere flerårige blomstrende urter som kællingetand, humlesneglebælg, lancetvejbred, dunet vejbred, blæresmælde, rødkløver, hvid okseøje og vild gulerod. Dog har det rajgræs og hvidkløver, som plænen blev anlagt med, domineret de fleste år, selvom at Rikke prøver at luge det væk for at give plads til flere forskellige plantearter.  

Grundet den tørre og varme sommer i år blev plænen svedt af, hvilket betød at det blev tydeligt, at der var talrige redesteder af vilde bier. Plænen gjorde det også som jagtområde for markgræshopper. En sommeraften bød dog på en særlig oplevelse, da Rikke sad på bænken på plænen og oplevede, hvordan Sankthansoldenborrebillerne klækkedes fra plænen og fløj mod havens trætoppe.

”Det fantastiske ved at have en vild have er, at man kan følge naturen så nøje hver eneste dag i året. Man har mulighed for at blive klogere på, hvilke insekter der er knyttet til hvilke planter. Sidste år havde jeg blomstrende gærdekartebolletidsler i haven for første gang, og det var vildt at opleve, hvordan flokke af de smukke Stillits gik specifikt efter frøkapslerne i vinters.”  

Rikkes_have Rikkes_have2

Rikkes naboer lægger mere end gerne øre til, når der fortælles om nære naturoplevelser fra den vildere have. De er også meget nysgerrige på at komme på besøg i haven og aftager gerne frø og frøplanter. De modtager endda også frø af tidsler, da tidsel er en af de bedste til at tiltrække nektarsøgende insekter til haven.  

Rikke har nogle råd til dig, hvis du går og overvejer at lade din have vokse vildere.  

”Hvis man overvejer det, så skal man helt sikkert gøre det. Jeg vil anbefale at forsøge på et sted i haven, som kan ses fra vinduerne, eller som man passerer på sin vej til og fra huset. Hvis man synes, at det er en for stor mundfuld at kaste sig ud i en vildtvoksende plæne, så kan første skridt være at undlade at luge i rosenbedet og give plads til alt det, som bare kommer af sig selv.”  

Hun kommer med en påmindelse om at, når du er i gang med at invitere naturen indenfor, så fortæl dine naboer om, hvorfor du gør det. Hvem ved, måske går de med de samme tanker.

Billeder: Rikke Milbak

Fra græsplæne til vilde blomster

På Naturens Dag d. 11. september afholdte Den Grønne Friskole workshop på Lergravens Vild Med Vilje – og det gik vildt for sig!

Solen skinnede fra en skyfri himmel og vi var en flok spændte voksne og børn, der tog en pause fra Den Grønne Friskoles høstfest for at svinge en skovl og lære lidt om Vild Med Vilje og biodiversitet.

Dagens projekt bestod i, at omdanne græsplæne til artsrigt græsland ved at fjerne det øverste lag græstørv fra en afmålt plet for så at udså og udplante vilde blomnstrende urter. Det skulle vise sig at være hårdt arbejde. Tætstampet jord og gode tykke græsrødder gav os kamp til stregen mens vi hakkede og svedte og hurtigt kom til at synes, at vejret da vist var lidt for godt!

De stykker tørv vi fjernede, lagde vi i et lille dige langs ydersiden af plænen, med drys af sand og kalk ind i mellem, for at skabe et varmt, tørt og indbydende miljø for vilde bier og græslandets urter. Den afdækkede jord delte vi i to:

Tre fjerdedele blev tilsået med en frøblanding med 30 forskellige hjmmehørende blomstrende urter iblandet lidt grus og kalk for at skabe et tørt og basisk miljø, der gavner de vilde urter. De mange vilde blomster kommer op til næste år og giver mad og ly til et væld af vilde bier og sommerfugle, der til gengæld både hjælper med bestøvning og tjener som lækkerbiskener for småfugle.

På den sidste fjerdedel plantede vi nogle planter, som Philip og Simone fra Vild Med Vilje havde hentet på Amager Fælled samme dag. Derude ligger der et af de allersidste oprindelige naturområder vi har i Københavns Kommune, som desværre måske står for at blive bebygget snart. Vi håber at disse planter kan etablere sig her. Hvis vi mister naturområdet på Amager Fælled, så kan det være at f.eks. Knoldet Mjødurt eller Mark-Krageklo kan vokse videre hos os på Lergravens Vild med Vilje, som et minde om Amager Fælleds vilde natur.

Undervejs i det store gravearbejde fortalte Philip løst og fast, dels om de processer vi støtter, dels hvordan man selv kan gøre, hvis man har lyst til at invitere den vilde natur indenfor, på en lille plet hjemme hos sig selv. Trods det hårde arbejde var der højt humør – der var også en del udskiftning, eftersom nogle skulle tilbage til skolen for at se forestillinger og spise høstlækkerier, og andre kom friske til for at give en hånd.

Vi havde oprindelig tænkt os at lave et lille lekursus, fordi det også er vigtig at fjerne den overskydende biomasse på plænen, men der var simpelthen ikke vokset nok græs frem. Derfor samles vi i forsommeren til næste år for at lave lekursus og tage bestik af udviklingen på Lergravens Vild Med Vilje; hold øje med Facebook og siden her for at høre hvornår det bliver.

Hvis du ikke nåede at være med til vores første workshop, så kan du se videoen her og høre, hvordan du selv inviterer naturen indenfor.

Bioblitz på Lergravens Vild Med Vilje

At nøgle planter

Lergravens Vild Med Vilje indbyder til Bioblitz

Vær med til at følge udviklingen på vores vilde plæne på Amager. Vi starter med at tælle, hvor mange planter (og evt. dyr), der har slået sig ned her, efter at naturen har taget over.

Torsdag den 8. september 2016 fra 9 til 10

Tilmelding nødvendig til Karen på kml@dengroennefriskole.dk

Vi deler os i grupper à 3 til 4 og får en håndbog og de redskaber vi skal bruge til at tælle arter.

Børn og voksne fra folkeskoler og frie grundskoler i nærområdet, fortrinsvis på mellemtrinnet.

Det tager ca. en time.
Alle deltagere får et certifikat og de grupper, der har fundet flest arter, får en præmie.

For skoleklassser der besøger Lergravens Vild Med Vilje kan det være godt at arbejde med lidt forforståelse inden. Klik her for et par aktiviteter man kan tilrette og bruge til forforståelse om biodiversitet og bynatur med elever i alle aldre.

Det foregår for enden af Lergravsvej, tværs over cykelstien, se markøren på kortet.

Lergravens Vild Med Vilje er et samarbejde mellem Den Grønne Friskole, Filipskolen, Amager Lilleskole. Projektet er sponsoreret af Amager Øst Lokaludvalg og Københavns Kommune.

På safari i det høje græs

En lun sommerdag i juli er en god dag, til at gå på opdagelse på Epos’ nye, vilde arealer. Vi gik en tur i det høje græs med kamera og notesblok og mødte overraskende mange vilde dyr..
IMG_8531
Det er første sommer vi lader dele af vores store plæne vokse vildt her på efterskolen, så det var opmuntrende at se, at der allerede nu er meget liv herude! Imellem de 5-6 forskellige græsarter kan vi nu skimte hvidkløver, brunelle, bidende ranunkel, almindelig syre og mange andre fine blomsterplanter. Hvidkløveren myldrer med bier – vi ser både den almindelige honningbi og også flere slags vilde humlebier. Ranunklerne er fulde af svirrefluer og et par smukke guldsmede snurrer forbi. Her er også et væld af sommerfugle, især flagrer det omkring med nogle brunlige sommerfugle med en lille sort plet på vingen; et par opslag senere ved vi, at det er Græsrandøje, vores nye gæst hedder.
IMG_8530

Alt i alt ser vi på denne lille Safari ca. 25 forskellige planterter og 16 forskellige arter af insekter. Det bliver spændende at se, hvor mange andre der kommer til gennem tiden.

IMG_8567

Kan I spotte guldsmeden i det høje græs?

 

Sankt Hans fest med forrygende bål

Sankt Hans festen var med rigtig mange børn og et fantastisk stort bål.

sankthans16_3

Elever indvier Lergravens Vild Med Vilje

Den 16. juni var børnene fra Den Grønne Friskole nede og oprette Lergravens Vild med Vilje.

DenGrønneFriskole_opmåling

Først på formiddagen var Skrivegruppen – 3. til 6. klasse – nede og måle op.
Der skulle være to store arealer på 5 gange 10m, og to mindre arealer på 5 gange 5 m. Vi delte os op i

  • Et målehold der både målte arealerne af, og mærkede af, hvor der skulle sættes stager i jorden
  • Et banke-stager-i-jorden hold, der fulgte efter med stager lavet af genbrugstræ, som vi havde spidset til i den ene ende, og som de bankede ned i jorden
  • Et snorehold, der knyttede dobbelt halvstik og trak snore omkring hele arealet
  • Et plantehold, der kastede raunkjærringe og så på hvad der voksede indenfor ringene.

Den Grønne Friskole_Planteteam

Opmålingen gik rimelig nemt, men det krævede nogen kræfter at få banket stagerne i jorden, især midt ude på græsset, hvor det var tørt og faststampet. Planteholdet fandt forskellige græsarter, Hvid-Kløver, Rød-Kløver, Lancet-Vejbred og ca. 10 arter mere.

Den Grønne Friskole_Rødkløver

Senere på formiddagen gik Bogstavgruppen – 0. til 2. klasse – hen til området. De havde i den første skoletid lavet skilte, som de hængte op på snorene, så alle kan se at der foregår noget spændende her. På et senere tidspunkt vil kommunen sætte officielle skilte op ved arealet.

Den Grønne Friskole_SKILT

Del vilde tips på Biodiversitetens Dag

søndag den 22. maj fejres naturens mangfoldighed over hele kloden. Det er Biodiversitetens Dag!

Vild Med Vilje markerer dagen med videotips til, hvad vi selv kan gøre for biodiversiteten, dér hvor vi bor.
Derfor kommer her en opfordring til alle jer vilde venner derude:

Lav en lille video, hvor du viser noget, du gør for biodiversiteten i din have

Du kan vise græsset du har ladet vokse vildt, kvasbunken du har samlet, det døende træ du har ladet stå, de vilde urter du har sået ud, det lille vandhul du har gravet. Mulighederne er mange. Inspirér dine venner og bekendte til også at invitere den vilde natur ind i deres haver.

Lav en video på 30-60 sekunder og del den på Facebook, Instagram eller Twitter med #VildMedVilje og #BiodiversityDay. Alle videoer med #VildMedVilje bliver automatisk vist på VildMedVilje.dk til inspiration for andre.


OBS: Hvis du deler din film på Facebook, så husk at privatindstillingerne for din video skal være sat til offentlig, ellers kan andre nemlig ikke finde din video, når de søger på #VildMedVilje

Det er Nina Tofte Hansen fra Als, der har fundet på at dele Vild Med Vilje tips på Biodiversity Day.
Ovenfor kan du se et eksempel på en lille video fra Ninas vilde have på Als.