Dødt ved giver plads til liv

 

Det er alt for længe siden vi har opdateret Vild Med Vilje bloggen. Det vil vi nu rette op på og heldigvis har vi også dokumenteret forårets gang, både ved Green Light House og ved Datalogisk Institut. Her fortsætter vi ved Green Light house og fortsætter i nutid. Så mærk forårsbrisen, du er nu i april:-)

Området ved Datalogisk Insititut var i April domineret af Magnolia træernes blomstring. Overvældende smukt at opleve.

Her står blomsterne som små lyserøde fakler, lige på vippet til at springe ud.

Rasmus nyder også det længe ventede forår ved synet af blomsterne. Man er vel håbløs romantiker:-)

Carsten, der er gartner på Nørre Campus, foreslog i efteråret at der skulle lægges dødt ved ud på Vild Med Vilje arealet for at tiltrække insekter og svampe. Det viste sig at træet også har fået det omkringliggende græs til at vokse hurtigere, måske det samler varme og fugt?

Det må siges at den gren Carsten lagde ud på arealet i vinters virker efter hensigten. Der er allerede myrer der har bygget bo under barken og de vimser nu hen af stammen, som var det en motorvej.

En Lundsnegl har også fundet sig et dejligt sikkert skjulested ved grenen. Man kan kende Lundsneglen fra Havesneglen på sin lidt større størrelse og den sorte “læbe” ved åbningen på sneglehuset.

Her ses en yndefuld lille samling af forårsblomster. Bellis, Mælkebøtte og Tråd-Ærenpris side om side. Sidst nævnte er den mest spændende observation.

Her ses det tydeligt, at det nysåede græs, der er lagt hvor det tidligere krat stod, endnu ikke er begyndt at vokse.

 

 

Kirsebærtræet blomstrer amok og græsset spirer

Det er alt for længe siden vi har opdateret Vild Med Vilje bloggen. Det vil vi nu rette op på og heldigvis har vi også dokumenteret forårets gang, både ved Green Light House og ved Datalogisk Institut.

Vi starter d. 24.04.12 ved Green Light house og fortsætter nu i nutid:-)

Græsset er langsomt ved at tage farve, men væksten er endnu ikke rigtig kommet i gang. Til gengæld må man sige det Japanske Kirsebærtræ giver den fuld gas med blomstringen og det bidrager jo unægteligt til forårsstemingen.

Jeg syntes først dette lignede en ung Svinemælk af slags, men jeg er kommet frem til at det nu nok må være en Almindelig Brandbæger også kendt under det lidt spøjse navn Stolthenrik.

Her blomstrer en Russisk Skilla på sidste vers. En populær forårsblomst i danske haver. Den er altså ikke vild af oprindelse, men denne her er sluppet løs og blevet vild med vilje.

Det Japanske Kirsebær er en klassiker i mange danske parker. Her har træet fået en lidt spøjs karakter, hvor den nederste del af kronen blomstre i fuld flor, mens den øvre del af træet endnu ikke er sprunget ud. Det hænger nok sammen med at træet er podet.

 

 

 

Hurtigt overblik og heftige spirer

Den 11. maj ved Datalogisk Institut:

Her et hurtigt overblik over området. Græsset er begyndt at spire på det areal hvor der sidste var krat. Magnoliablomsterne er næsten væk.

Et par heftige tornede spirer er på op ad jorden lige omkring det tidligere krat. Jeg kan ikke identificere hvilken plante det er, men jeg tænker de må være udløber fra en af de buske der stod i krattet før det blev ryddet. En ting er sikkert de vokser meget hurtigt. Jeg ser frem til artsbestemmelsen af området d. 12. juni med Anne-Marie fra Biomedia.

 

Vild Med Vilje 2012 er i gang!

Foråret er over os, og Vild Med Vilje er igen skudt i gang i Universitetsparken på Nørre Campus. Nu med to arealer.

Vi fortsætter med arealet fra sidste sæson ved Datalogisk Institut, og det bliver spændende, at se hvad der kommer af liv her i år, efter vi lavede høslæt på arealet i efteråret.

Det nye Vild Med Vilje areal ligger lige bag ved den ultra energieffektive bygning Green Lighthouse. Det er herligt at få muligheden for, at bidrage med en biodiversitetdagsorden til den diskussion vedrørende bæredygtigt arkitektur, som helt sikkert finder sted når folk besøger Green Lighthouse.

I onsdags havde vi fornøjelsen af, at mødes med Gartnerformand Kim Amonsen, for at aftale præcis hvor områderne skulle placeres.

Efter aftalen var på plads, kunne Kim overrække den hellige drænspade til Philip, der fik æren af, at tage første spadestik til hullet hvor i vores flotte nye Vild Med Vilje skilt skulle placeres ved Green Lighthouse.

Vi var også heldige at få besøg af Nina Svea Raundal. Nina var kommet med det ærinde, at rapportere fra årets første Vild Med Vilje begivenhed til nyhedsbrevet “Grøn Gerning”, der bringer viden om bæredygtighed ud til ansatte og studerende på Nørre Campus.


 

Rasmus viser stolt vores nye skilt frem.

 

Her er så udgangspunktet for Vild Med Vilje Green Lighthouse. Det ser unægteligt lidt kedeligt ud endnu, så det bliver spændende, at følge hvordan området ændre karakter, og opleve hvilke planter der etablerer sig som sæsonen skrider frem.

 

Så gik turen til Datalogisk Institut. Gartnerne har over vinteren ryddet grundigt ud på arealet. De har fjernet to krat. Det ene er helt fræsset op, og her skal der nu være græs, men det bliver en del af Vild Med Vilje arealet, så mon ikke det forstyrrede jord giver plads til nogle nye spændende planter til artslisten udover den obligatoriske græsblanding. Det andet krat er skåret ned så det kan komme tilbage, men det er dog planen, at det ikke skal vokse så højt som sidst. Det er godt, for det giver udsyn til Vild Med Vilje arealet fra busskuret på Nørreallé, så vi får nok øget besøgsantallet en del i år:-)

 

Ved at placere en stor gren på Vild Med Vilje arealet, har gartnerne også øget potentialet for at tiltrække diverse insekter og svampe. Dødt ved er noget der mangler mange steder i den danske natur, og det har vi så fået gjort noget ved i mini skala her på stedet. Det bliver spændende at se om det virker efter hensigten.

 

Her er så vores flotte nye skilt af Robinie træ. Robinie har den fordel, at det naturligt inderholder bakteriehæmmende stoffer, der gør træet meget velegnet til udendørs brug, i det man ikke behøver, at bruge giftige træbehandlingsprodukter for at forlænge levetiden på træet.

 

Dette er udgangspunktet for Vild Med Vilje ved Datalogisk Institut. Det bliver spændende at se, hvad sæsonen bringer af liv!

 

Høslet & afslutningsgilde

Så er Vild Med Vilje sæsonen slut for i år i Universitetsparken.

Ved en lærerig og meget hyggelig begivenhed var vi forleden henne og lave høslet på Vild Med Vilje Uni. Høslet betyder at slå græsset med le og fjerne det overskydende hø fra arealet.

Når vækstsæsonen er slut, er det vigtigt at få slået bevoksningen på området og fjernet det overskydende hø for at udpine jorden. Udpining lyder måske ikke så rart, men det er vigtigt fordi en af de største trusler mod biodiversiteten i Danmark er for høje koncentrationer af næringsstoffer. I byen er det særlig luftbåren kvælstof fra trafikken og fra landbruget der er problemet. Det favorisere nemlig næringselskende planter som f.eks. Stor nælde, agertidsel, svinemælk osv. frem for de mange planter der trives bedst i næringsfattig jord. Ved at lave høslet to gange årligt på et grønt område er muligt at øge biodiversiteten markant, med synlige resultater allerede efter 2-3 år.

Vi havde inviteret en række gode venner og samarbejdspartnere Vild Med Vilje, det var Gartnerformand Kim og Gartner Carsten fra Universitetsparken, Anne-Marie og Anders fra Biomedia, Anders fra Grøn Campus (KU), Nicholas fra CradlePeople og Mads fra LOS arkitekter.

Vi lagde ud med præsentation af projektet og alle involverede, hvorefter Rasmus holdt en tale om perspektiverne for projektet.

Så tog Anders fra Biomedia over og gav os alle en hurtig lektion i at slå med le.

Både det at slå med le og det at vælge den rigtige er en videnskab i sig selv

Nemt så det ud når han med ynde, præcision og hatten på plads, lagde græsset ned i smukke lige rækker.

Lidt sværere var det dog selv at tage fat på, men vi fik slået det hele uden at slå os selv eller hinanden. Her er Anne-Marie og Philip i gang

Her er det Nicolas og Anders der slår til

Philip med fuld swing i

Gartnerformand Kim skifter maskinerne ud med le for en eftermiddag

Philip i gang med at rive høet sammen

Vi nærmer os afslutningen, de sidste helligdage ordnes og høet rives sammen.

A job well done

Undervejs fik alle deltagere en god forplejning med både økologiske rodfrugte chips og hjemmeplukkede æbler med svale øko-øl til.

Som man kan på billederne var det en meget dejlig og farvestrålende efterårsoplevelse at lave høslet og afholde afsluningsgilde for Vild Med Vilje. Tak til alle jer der deltog!

 

Efterårsarbejde

Vi har været ude at lave en lidt efterårsarbejde ved Vild Med Vilje Uni.

Arbejdet bestod primært i at få revet blade sammen.

Vi fik også fjernet ådslet af en ringdue. Måske er den blevet nedlagt af et lokalt rovdyr her på stedet, måske har den lidt vinduesdøden eller måske er den drættet ned af naturlige årsager. Der var spredt fjer ud over området tidligere, men det er svært at sige hvilket dyr der kan være gerningsmand eller om der overhovedet har været en gerningsmand på spil. Det kan undre en lidt at duen ikke er blevet flået mere fra hinanden.

Der blev også ryddet lidt ud i de høje og efterhånden visne Svinemælk der har været meget dominerende på området.

Her til sidst blot et par billeder af de flotte efterårsfarver og det lave lys.

Vild Med Vild fra oven

For et par uger siden havde vi muligheden for at se Vild Med Vilje Uni arealet fra toppen af Datalogisk institut. Træerne dækker jo over en del af arealet, så det er ikke muligt at få et komplet overblik. Vi var tilgengæld velsignet med det skønneste efterårsvejr, hvilket gav os et smukt lys til at tage billeder i. Rasmus benyttede selvfølgelig det dejlige vejr til at nyde det bløde græs for en stund.

 

Fra toppen af Datalogisk Institut fik vi også et godt billede af den grønne væg på Innovations- og Forskerservice bygningen. Den grønne væg er tæt og sammensat af forskellige arter der bidrager til det vilde udtryk, den består blandt andre  af Vedbend (Hedera Helix), Arkitektens Trøst (Fallopia Baldschuanica) og Tobakspipeplante (Aristolochia macrophylla).

 

Amorparkens gartnere

For to uger siden havde vi for første gang fornøjelsen af at møde de tre gartnere fra Center for Park og Natur, der har ansvaret for Amorparken (Undskyld den sene update på den historie). Fra venstre mod højre ses Jan, Kurt, Philip og Nils.

Vi lagde ud med at snakke om hensigten med Vild Med Vilje projektet og vi fik sammen grint lidt af at græsset var blevet slået i sommers ved en misforståelse. Misforståelser kan det jo ske når man starter noget nyt. Vi hørte også om gartnernes forhold til parken, deres observationer af plante- og dyreliv i Amorparken såvel som i Fælledparken. De havde også ideer til andre steder i området, der kunne være mulighed for at lave Vild Med Vilje arealer på og hvor en højere biodiversitet vil kunne opnås. Det var spændende og meget lærerigt at høre om, for de ved jo om nogen hvad der foregår i parken, da de jo følger udviklingen dag for dag året igennem.

Til sidst tog Nils os med over til Rytterbakkerne der ligger langs Edel Sauntes Allé. Her er der nemlig nogle områder under træerne der ikke bliver slået, så de er sådan set også vilde med vilje. Det skyldes for det første at man ønsker at beskytter træernes højtliggende rodnet, der næst at området er meget fugtigt den voldsomme regnmængde der er faldet over sommeren, så maskinerne vil nemt komme til at køre jorden op og sætte mærker.

 

Nils viste os at der er en meget positiv afledt effekt ved at lade områderne vokse vildt. Nemlig at det giver plads til at parkens frøer kan gemme sig og søge føde i det høje fugtige græs. Nedenfor ses Nils sammen med en af de mange frøer på arealet.

 

Vi laver endnu en gang en quiz ud af artsbestemmelsen. Hvis du kan gætte hvilken frø der er, så skriv dit bud på vores facebookside. Denne gang sætter vi en eksklusiv præmie på højkant til den der først gætter det. Nemlig et glas af Philips hjemmelavede brombærmarmelade af vilde brombær fra Hven:-)

 

 

 

 

20 plantearter og en enkelt svamp på Vild Med Vilje Amor

Vi har nu været ud at lave artsbestemmelse af Vild Med Vilje området i Amorparken. Det var endnu en spændende oplevelse sammen med Anne-Marie C. Bürger fra Biomedia. Denne gang var udbyttet dog knap så imponerende som i Universitetsparken. Vi fandt 20 forskellige plantearter samt en enkelt svampeart på de ca. 60 m2 området dækker, der var altså kun en tredjedel så mangfoldig en bevoksning som i Universitetsparken. Vi har lavet en komplet artliste med billeder som findes her på siden.

Philip og Anne-Marie i fuld gang med arbejdet

Anne-Marie mener at der er god grund til at artsrigdommen var så meget lavere i Amorparken end i Universitetsparken. Nemlig fordi der har været en trimmet græsplæne i mange mange år og at der formentlig stort set ikke har været nogen udskiftning eller tilførelse af jord ude fra. Det favoriserer græsserne og planter der ikke behøver at blomstre for at klare sig eller som har meget lave blomster. En anden faktor er også at jorden er hård og forholdsvis tør. Det kan skyldes at der har været brugt maskiner på området i meget lang tid og det medvirker til en yderligere favorisering af græsserne.

Der var dog nogle fine planter i mellem i Amorparken alligevel, se bare dette fine eksamplar af Blød Storkenæb.

Blød Storkenæb

Vi fandt også en enkelt svampeart. Vi vurderer den til at være en Mælkehat af en slags, men vi kan ikke sige hvilken en der er tale om fordi den er så overmoden. Hvis du kan se det ud fra vores billede her, så giv os endelig et praj på facebook.

Mælkehat - Giv gerne et bud hvis du kan se hvilken mælkehat det er!

 

Gartnerformand Kim

Vi havde igen fornøjelsen af at mødes med Kim Amonsen, der er gartnerformand i Universitetsparken og ham der har udpeget stedet til Vild Med Vilje Uni. Vi tog en evaluering af hvordan projektet har indtil videre og Kim synes heldigvis at det var gået rigtig godt. Han var også forbløffet over hvor meget liv der var kommet op af græsplænen på så kort tid og synes i det hele taget at det er et spændende og sjovt projekt.

Kim går selv og drømmer om at finde et større areal i Universitetsparken der egner sig til at blive omlagt til vild blomstereng. Vi håber hans drøm går i opfyldelse og hjælper gerne til med det projekt:-)

Vi fik også snakket om hvor meget græs der skal slåes rundt om området. Vi synes selvfølgelig så lidt som muligt, men Kim fortalte at det var nødvendigt at slå græsset under træet for at kunne rydde blade når efteråret sætter ind ellers vil få de nedfaldende blade bare få græsset til at gå ud.

På et tidspunkt vil det også blive nødvendigt at lave høslæt på området. Det vil sige slå græsset med le og så fjerne det fra området. Det sikre at det høje græs ikke bare ligger sig flat ned og rådner på stedet når efteråret sætter ind, samt at næringsstoffer fjernes fra arealet, hvilket på sigt vil betyde en rigere vegetation, samt færre brændenælder;-)