Terrænarbejdet i Elverparken

Terrænnet i Elverparken er ændret radikalt i september og oktober 2015. Grundvandet i parken oversvømmede tidligere stier og scene til amfiteater. Som følge heraf er ca. 2000 kubikmeter jord flyttet rundt i parken, så sti og scene er hævet med ca. 1,25 m. i forhold til tidligere. Desuden er søen af grundvandet blevet mere end fordoblet i areal, da jorden til at hæve sti og amfiscene består af jord, der er flyttet fra bunden af parken.

Terrænarbejde udføres af anlægsgartnerfirmaet FJ Poulsen. Føreren af gravemaskinen er Bjarne, der har opgavereferencer fra intet mindre end slotsparker

Bjarne_potrætfoto

I starten var terrænarbejdet meget udfordret af vand både fra oven og fra neden.

Bjarne junglerer med jordbunker

En ny sti i Elverparkens sydlige del er hævet ca 1,25 m. i forhold til tidligere, så det fremover er muligt at gå tørskoet gennem parken. Vandet i søen er tættets på stien og 3-4 m ud er kun 0-20 cm dybt. Vandet i søen er dermed meget lavt, hvilket gør søen til et potentielt et godt levested for padder, hvis der altså ikke sættes fisk ud i søen. Fisk spiser nemlig både paddernes æg og haletudser. Vandstanden varierer både fra år til år og fra årstid til årstid. Søens størrelse vil derfor også variere.

2015-10-06 07.37.28

Tilbage til Vild Med Vilje Elverparken

Beslutningsworkshop 14/9 2015

Header (3)

Lystrup Idrætscenter    kl 19.30-21.30    Tilmelding herFoto linje fra poser WS #2

Denne beslutningsworkshop er for alle i Lystrup som er interesserede i at være med til at bestemme hvad der skal ske konkret i Det Grønne Område ved Hovmarken for at der udvikles en oplevelsesrig og mangfoldig natur.

Den vilde natur har det svært i Danmark, især den del som har brug for næringsfattige vilkår. Vandhuller er blevet dækket til eller drænet; de vandhuller der er tilbage er ofte forurenet med næringsstoffer; og nøjsomme græslandsplanter som vokser langsomt og ikke klarer konkurrencen fra større planter forsvinder fra steder hvor der gødes og ikke afgræsses.

Mange folk oplever den udvikling som en mangel på oplevelser. Oplevelsen af sommerfugle, salamandre, frøer, vilde bier og mange forskellige blomster og urter. Og med manglen på oplevelser finder mange at et område bliver kedeligt og anonymt. Det har også været vores indtryk af hvordan folk i Lystrup har set på Det Grønne Område ved Hovmarken.

Men der er rigtig gode muligheder for at vende den udvikling i Lystrups største park og gøre det til et spændende sted for natur og mennesker i fællesskab. Helt konkret, hvordan bliver parken et bedre levested for: planter (1000 arter), bier (285 arter), svirrefluer (350 arter), biller (1000 arter), svampe (3000 arter), sommerfugle (1000 arter), fugle (200 arter), mosser (500 arter)?

På beslutningsworkshoppen får alle deltagere muligheden for at være med til at bestemme de helt konkrete ting som der kan gøres i løbet af det næste år og videre frem. Der er mulighed for at indgå i nye fællesskaber om at skabe et boghus, land art projekt, et kogræsserlav, en tidselpatrulje, fælleshaver og meget mere. Ved at deltage kan du sætte dit præg på hvad og hvordan aktiviteter kommer til at ske i parken. Og især, du kan være med til at gøre noget i fællesskab med andre. Du behøver ikke nogen forkundskaber omkring natur eller andet for at være med.

Beslutningsworkshoppen vil blive struktureret omkring fire handlingsspor som alle har naturmangfoldighed for øje og som vi i fællesskab kom frem til under dialogmødet i maj og den efterfølgende workshop i juni:

#1: Kogræsning og naturfremme/vedligehold

#2: Boghus/landart

#3: Fælleshaver/spiselig natur

#4: Ophold og grønne legekoncepter

Workshoppen vil blive faciliteret af Aarhus Universitet i samarbejde med Fællesrådet. Hver af handlingssporene vil blive bakket op af samarbejdspartnerne i Vild Med Vilje Lystrup:

  • Center for Byens Anvendelse, Aarhus Kommune, som står for parkdriften og har det formelle ansvar for parken;
  • Aarhus Kommunes biolog med speciale i biodiversitet, naturpleje og genopretning og som repræsenterer Kommunens projekt om fælleshaver ’Smag på Aarhus’;
  • Danmarks Naturfredningsforening, som faciliterede Åbrinken Kogræsserlav og Naturplejeforening og som derfor ved en masse om at sætte et kogræsserlav i gang og om naturpleje i almindelighed;
  • Lystrup Bibliotek og Detours, som står for henholdsvis driften og udviklingen af Boghuset; og
  • Det lille firma PlayConsult som er specialiseret i at udvikle leg og som arbejder med spejdere i Lystrup i Vild Med Vilje Projektet.

Der vil blive serveret te og kaffe, og for at vi ved hvor mange vi skal brygge til, beder vi om tilmelding til workshoppen via dette link eller gennem www.vildmedvilje.dk/lystrup under aktiviteter. Der er åben for tilmelding nu, og den lukkes ned søndag den 13/9.

Så hvis du er interesseret i at være med til at beslutte de ting der kommer til at præge parken og få mulighed for at indgå i nye fællesskaber med andre i Lystrup om at skabe en spændende og naturmangfoldigt sted, så meld dig til – og tag gerne en ven eller nabo med.

Tidselpatrulje i parken

Kom og vær med i Tidselpatruljen!

Når man sår og poder græslandsplanter på områder med gammel næringsrig landbrugsjord, så kommer der ikke kun græslandsplanter op men også en masse markukrudt som tidsler, lugtløs kamille og skræpper. Dette er let at se på de lave volde langs stien ved Bjørnholt og hen mod busvejen, som er lavet af ganske almindelig muldjord. Markukrudt er også fint, når der er tale om små vilde planter, og tidselblomsterne er også til stor glæde for bier og sommerfugle. Men hvis græslandsplanterne skal kunne overleve, skal tidsler, skræpper og andre store konkurrenceplanter fjernes, eller som minimum skal der tyndes kraftigt ud i dem. Hvis volden ved Bjørnholt ikke bliver plejet vil de podede græslandsplanter fra Balle grusgrav og de såede planter ganske enkelt forsvinde igen. Dette gælder også den store vold ved regnvandssøen.

Den tilvoksede vold ved Bjørnholt

Volden begynder at vokse til med markukrudt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vild Med Vilje Lystrup starter derfor en lokal ”tidsel-patrulje”, hvor lokale hjælpes ad med at fjerne tidslerne, kamillen og skræpperne på voldene i parken. Jo flere man er om det, jo hurtigere går det, og man behøver ikke være færdig til et bestemt tidspunkt. Hvis man ikke orker at rive dem op, kan man også skære dem ned med le eller rosensaks. Man skal bare lige øve sig i at genkende agertidsel, skræpper og lugtløs kamille.

Det fjernede ukrudt kan blive en fin kompost eller man kan lægge det omkring nyplantede frugttræer og bærbuske som grøngødning. Måske kunne vi til efteråret købe nogle frugttræer til parken, der kunne have glæde af sådan en grøngødning? Vilde fuglekirsebær, hyld og hassel eller måske æble, blomme og pære?

Vil du være med i Tidselpatruljen? Så skriv til lystrup@vildmedvilje.dk eller kontakt os på Facebook gruppen ”Vild med Vilje Lystrup” så indbyder vi til et tidsel-event. Efterfølgende vil tidselpatruljen være selvorganiserende.

tidsel

Tidsel

tidslerne overtager hvis vi ikke luger ud

Tidslerne overtager hvis vi ikke luger ud

skræppe

Skræppe

lugtfri kamille

Lugtfri kamille

Kend dit grønne Lystrup – Tag på aftenvandretur i Lystrup med Rasmus Ejrnæs

Rasmus Ejrnæs tager interesserede med på en aftenvandretur og fortælle om biodiversitet og klimatilpasning i Lystrups grønne områder. Han er forfatter til bogen “Natur” og en del af projeket “Vild Med Vilje Lystrup”.

Under turen rundt i Lystrup fortæller Rasmus om baggrunden for projektet, og hvor langt projeket er nået.

Mødested: Lystrup Bibliotek, Bystævnet 4B, 8520 Lystrup

Dato og tidspunkt: torsdag 20/8 kl  19:00-20:30

Tilmeldelse under: https://www.aakb.dk/arrangementer/diverse/kend-dit-groenne-lystrup

Deltagelse er gratis og organiseret af Lystrup bibliotek

Omkring bogen ‘Natur’ (Tænkepauser nr. 9):

Der er opstået en betydelig splittelse mellem natur og menneske – en afstand, som er vokset frem, i takt med at det moderne menneskes opfindsomhed og umættelige trang til vækst har fortrængt naturen. Vi står derfor lige nu i et vadested. Enten begærer vi permanent skilsmisse fra naturen, fordi det simpelthen er for besværligt at leve fredeligt sammen uden at ødelægge det for hinanden. Eller også indstiller vi os på fredelig sameksistens med plads til begge parter.

Tabet af biologisk mangfoldighed er en af de mest afgørende forandringer af jorden, vi mennesker har forårsaget. Biolog Rasmus Ejrnæs giver i bogen Natur sine bud på, hvordan vi kan leve i fredelig sameksistens med naturen, inden den skrider. Naturen altså. Han mener, at vi kunne øve os i vores egen have. Vi har vænnet os til, at haven er vores. Ikke bare vores ejendom, men nærmest en del af os selv. Det er vel at mærke os, som former haven og ikke omvendt. Vi udvælger og fravælger væksterne, klipper dem i vores billede og viser på den måde naboer og venner, hvem vi er.

Men hvis vi vil, kan vi nemlig godt give den truede natur mere plads. Vi kan gøre det i nationalparkerne, i bøgeskoven uden for byen eller i vores egen have lige uden for døren. Det kræver bare, at vi er villige til at give plads uden en forventning om at få noget bestemt til gengæld, mener Rasmus Ejrnæs, som i sine foredrag også benytter lejligheden til at tage tilhørerne med på en virtuel udflugt til den danske natur, som den tager sig ud for en biolog med gummistøvlerne på og mod på at luske langsomt af sted med sanserne åbne

Dagen hvor træet blev rodvæltet

En sammenskrevet beretning fra Britta Timm Knudsen og Anders Riisberg:

Den 2. juli skulle to syge kastanje træer ændre status i parken: Et skulle rodvæltes og altså for fremtiden være horisontalt til stede i stedet for vertikalt og et andet skulle have kappet bladhænget af så kun træets rå korpus står tilbage. Spændende sager: alt sammen for at fremme biodiversiteten og den kreative omgang med den i parken. Traditionelt ville de to træer blive fjernet. Det her er vidst den første gang at det sker i en bypark i Danmark.

Sidste syn på træerne. Foto: Britta Timm Knudsen

Udfordringen med Kastanjetræer er at de let knækker, at de ikke er i stand til at bære sig selv og derfor nærmest splintrer. Modsat birketræer er de svære at rodvælte fordi deres rodnet ikke ligger i overfladen.

NCC stod for aktionen i samarbejde med Center for Byens Anvendelse og startede med at grave en halvcirkel rundt om træet. Men da kranarmen blidt skubbede til det lille syge træs stamme, afgav det en høj “knækkende” lyd. Det gav sig nærmest. Og så måtte hele planen ændres: NCC mændene måtte hjem og hente en minigraver og en spaltskovl for at grave dybere ind under træet for at få det til at vælte med rodkage og det hele… “Det er jo levende natur, så vi gør hvad vi kan, men der er ingen garantier” som en NCC gutterne sagde. Det lykkedes heller ikke i anden omgang efter at man havde uddybet hullet yderligere med en minigraver. Der skete det, at begge gange, hvor man skubbede eller trak i stammen, var den ved at knække omkring rodhalsen, hvorfor man til sidst måtte have fat i en gravemaskine med en frontskovl, som kunne løfte og vippe hele rodkagen. Men så lykkedes det endeligt, men der gik nogle timer mellem hvert forsøg. Det er ikke en scene med ’Mennesket imod Naturen’ men ’Mennesket i Naturen’ scene. Vild Med Vilje Lystrup betyder også at naturen i alle sine former har viljer, tilbøjeligheder og sommetider har andre planer end vi to-benede.

NCC går i gang. Fotos Britta Timm Knudsen

10374447_10154396895718539_1262149058560081407_n

 

 

 

 

 

 

Meget tidligt fredag morgen 3. juli var Britta så igen i Hovmarken for at se om NCC troldmændene var lykkes med rodvæltning og styning. Og sørme så. Det ene stedt til hvile med roden oprejst næsten som et monument, som flere både tobenede og firbenede havde været henne at se tættere på kunne man se i fodsporene i det nyrevne jord omkring dette nye (kommende) biodiverse hot spot i Hovmarken. Det andet flot knejsende med himmelstræbende fingre virkelig ude efter at tage pladsen som parkens nye maskot med det tidligere bladhang spredt ud under sig som en grøn seng. Gad vide hvad disse to nye former i parken på længere sigt vil blive til?

De forskellige forsøg inden det lykkedes. Fotos: Anders Riisberg

DSC01952

 

 

 

 

 

 

Grenværket fra det stynede træ og muligvis også fra rodvælteren vil blive anvendt i parken fx til et flettet hegn, som skaber levesteder for små pattedyr, insekter og svampe. Interesserede i at være med til at skabe levesteder med restgrenene kan melde sig til på lystrup@vildmedvilje.dk. Fotos: Britta Timm Knudsen, Anders Riisberg.

Det endelige resultat. Fotos: Britta Timm Knudsen

11709546_10154398901463539_7425267332962608689_n

Job i Naturen lægger sidste hånd på udsåning og podning i Lystrup

 

Løvfrø Foto: Christoph Leeb

Løvfrø
Foto: Christoph Leeb

Job i Natur, en socialøkonomisk virksomhed under Aarhus kommune, er nu i gang med at lægge sidste hånd på udsåning og udplantning af græslandsplanter i parken. Gruset er blevet bragt ud efter lang tids venten da det har været for vådt at køre med maskiner på området. I fredags blev der sået og udplantet på et afskrabet areal lige nord for regnvandssøen. Det samme blev færdiggjort på de mindre volde ved arealerne ved Bjørnholt og Egehaven. I morgen torsdag 11/6 og i begyndelsen af næste uge går turen med såning og udplantning videre til den store vold ved regnvandssøen og der skal hentes flere planter i Balle grusgrav.

Job i Natur er for øvrigt noget af en perle: i over 30 år har den virksomhed forenet naturpleje og naturgenopretning for forskellige forvaltninger i kommunen med en tryg ramme for et arbejdsliv for socialt udsatte. Unge, ældre, flygtninge og indvandrere med sociale eller psykiske problemer på overførselsindkomster kommer på arbejde i naturen, får et socialt netværk og møder en forventning om at der er brug for dem – hver dag. Resultaterne kan mærkes og måles: Gennem de 30 års virke har Job i Natur skabt rammerne for at mange selv kan rette sig op og starte på ny i et almindeligt job. Samtidig kan lederen af Job i Natur, Steen Holger Christensen, konstatere at de er ansvarlige for at have skabt på et tidspunkt Nordeuropas største befolkning af løvfrøer og har plejet enge over lang tid, så det ligefrem myldrer med sjældne danske orkideer. Pt er der omkring 28 i arbejde. Er det ikke herligt?

Rodvælter i parken

I det grønne område ved Hovmarken står der to syge hestekastanje træer som skal nedlægges af sikkerhedsmæssige grunde.  De er syge med bakteriekræft. (Hvis du vil læse noget om sygdommen så kig her)

Traditionelt vil man fælde sådanne træer og rodfræse roden, dvs. fræse rodstumpen et stykke ned under jordoverfladen, så der kan lægges jord over og sås græs, og så der intet spor tilbage af et træ.

Til gengæld kan man gøre noget helt andet ved i stedet at rodvælte træet, så træet bliver liggende og rodkagen står lodret op, ligesom i skovene efter storm. Man kan også styne træet (altså beskære træet meget hårdt), så træet ikke længere er farligt. Måske vil det skyde igen, måske gå ud. Men på den måde går processen langsommere og der kan udvikles levesteder i stamme og grene.

Fordelen ved et rodvæltet træ fra et biologisk perspektiv er at det skaber en øget økologisk variation i form af blottet jord, lille temporær vandfyldt lavning, stor heterogen flade med tør og varm jord (rodkagen) til insekter som bygger rede sådanne steder og ikke mindst dødt ved. Det er alt sammen mangelvarer i de fleste økosystemer ud fra et biologisk perspektiv. Her er en lille film, hvor Morten DD Hansen, Naturhistorisk Museum Aarhus, fortæller om fordelen ved rodvæltere.

Samtidig kunne man lave skulptur eller land art af det døde ved uden at det går ud over den biologiske værdi, man kunne lave nogle brede kvashegn af grenene der bliver skåret fra eller man kunne lave stubbe til at sidde på i parken. Hvad kunne du tænke dig? Hvis du har ideer og kommentarer, så meld dig endelig på facebookgruppen eller skriv til os.

Center for Byens Anvendelse, Aarhus Kommune, afholdt besigtigelse den 16.6 2015 og den 2.7 2015 blev det lille træ rodvæltet og det store træ stynet. Det viste sig at være lidt et drama over flere timer om det overhovedet vor muligt. Se beretningen her.

Nedenfor er placeringen af de to træer, der er syge:

lokalisering af de syge kastanjetræer

Sådan ser de to syge hestekastanje træer ud, mens de stadig står (så tag ud kig på dem):

Foto: Dina Matzen

Foto: Dina Matzen

Rodvæltere kender vi mest fra skove, hvor den naturlige forfald får lov at udfolde sig til glæde for svampe, bier, biller og andet godt. Her er nogle eksempler på smukke rodvæltere i Kalø Hestehave:

rodvælter_Kalø Hestehave_3_Ejrnæsrodvælter_Kalø Hestehave_1_Ejrnæs

Fotos: Rasmus Ejrnæs

Men der findes også rodvæltere tættere på hvor folk bor. Nogengange, som her, lever træet ligefrem videre:

Foto: Marianne Zandersen

Foto: Marianne Zandersen

 

 

 

 

Lone Loklindt sår frø for sommerfuglene

Lone Loklindt, formand for Folketingets Miljøudvalg, valgte at gøre sin forhave Vild Med Vilje sidste år. Midt på sommeren stod den flot med mange forskellige blomster og højt græs. Arealet blev dog ikke slået med le i efteråret. Det visne græs lå derfor flere steder og forhindrede nye planter i at spire. Under det visne græs var der kun bar jord tilbage. Men bar jord rummer heldigvis muligheder for nyt liv!

Lone Loklindt og Philip Hahn-Petersen fra Habitats gik derfor i gang, med at gennemføre en snedig plan om, at udså frø af nektarrige planter, så forhaven igen kunne komme til at stå med flotte blomster og tiltrække et væld af vilde bier og sommerfugle. Se her hvordan det gik til.

Flere steder dækkede et lag af visent græs arealet og blokerede for lyset, så kun få planter kunne spire.

Det visne græs fra sidste år blokerer for ny opvækst

Det visne græs fra sidste år blokerer for ny opvækst

Lone rev derfor det tørre græs sammen, for at blotte jorden, så lyset kunne komme til.

Græsset rives sammen

Græsset rives sammen

Det visne græs blev samlet op og smidt i containeren med bioaffald. Frederiksberg Kommune laver nemlig en forsøgsordning i 2015 med indsamling af haveaffald og madaffald fra private husstande, for at udnytte det til biogas og kompost. Det er endnu kun muligt få steder i landet, så i de fleste haver giver det bedst mening, at smide græsset på komposten.

Græsset fjernes og smides på komposten

Græsset fjernes og smides på komposten

Den blottede jord blev løsnet med en kultivator, for at gøre det nemmere for frøene at spire.

Den bare jord løsnes så frøene kan få fat

Den bare jord løsnes så frøene kan få fat

Valget faldt på en frøblanding med massere af nektarrige blomsterplanter til glæde for vilde bier og sommerfugle. Den frøblanding, som Lone og Philip valgte, var en gave fra Sustainagraphics. I blandingen var der både kulturarter og vilde arter, der alle er kendt for at tiltrække mange bestøvende insekter. Blandingen indeholdt Esparsette, Slangehoved, Rødkløver, Kællingetand, Stenkløver, Honningurt, Timian, Purløg, Blodkløver, Boghvede, Hjulkrone, Kattehale, Stolt Kavaler og Kornblomst. Man kan købe gode frøblandinger til vilde bestøvere på sommerfuglehaven.dk.

En frøblanding med nektarrige blomster vælges

En frøblanding med nektarrige blomster vælges

Det kan være svært, at sikre en jævn fordeling af frø når man sår. Denne udfordring blev klaret ved at blande frøene med lidt sand. Så er det nemlig straks nemmere at fordele frøene jævnt på arealet og undgå at de kommer til at ligge for tæt.

Lidt sand kommes i en skål

Lidt sand kommes i en skål

Frø og sand blandes for at gøre det nemmere at sprede frøene ud.

Frø og sand blandes for at gøre det nemmere at sprede frøene ud.

Til sidst fordelte Lone blandingen af frø og sand så jævnt som muligt på de bare pletter med løsnet jord. Man kan eventuelt rive jorden let efter man har sået, så kommer frøene kommer lidt ned under jord overfladen. Heldigvis kom der lidt regn efter såningen, så det var ikke nødvendigt at vande. Når man udsår frø er det godt at gøre efter vejrudsigten. Hvis der er udsigt til let regn, er det et godt tidspunkt at så. Hvis der er derimod er lovet kraftig bygeregn, så skal man hellere vente, for ellers risikerer man bare, at frøene bliver skyllet væk.

Blandingen spredes på den bare jord. Så er det bare at håbe på regn og vente spændt.

Blandingen spredes på den løsnede jord.

Nu er det bare at vente til planterne spirer frem. Snart vil Lones forhave igen stå med flotte blomster til glæde for sommerfugle, vilde bier og ikke mindst Lone og hendes familie, der vil kunne nyde synet af blomsterflor og sommerfugle.

 

 

Lone Loklindts have er Vild Med Vilje

Lone Loklindt er bedst kendt som formand for Folketingets Miljøudvalg og miljøordfører for de Radikale. Hvad færre ved er, at hun også er Vild Med Vilje, eller rettere sagt, det er hendes have. Lone er nemlig heldig at eje en have, selvom hun bor midt i byen på Frederiksberg. Tre forskellige steder i haven har Lone erklæret Vild Med Vilje, for at give plads til mangfoldigheden af dyr og planter i byen.

LonesHave_05

Tykbladet Kæmpestenbræk

Det ene areal er et hjørne af haven, der ligger under et stort gammelt birketræ. Dette skyggefulde sted gør det svært at holde en tæt grønsvær, men mange andre blomstrende planter trives fint her og det får de også lov til. Her er vokser f.eks. Hvid Anemone, Løgkarse og Agertidsel side om side med haveplanter som Kærmindesøster, Almindelige Klokkeskilla og Tykbladet Kæmpestenbræk. Selvom Løgkarse er en ganske udbredt plante, så er det godt at have en god bestand af den i haven. Det er nemlig værtsplanten for den smukke sommerfugl Aurora. Måske kan Lones have bidrage lidt til bestanden af Aurora på Frederiksberg.

LonesHave_02

I baghaven er et areal under et stort birketræ gjort Vild Med Vilje

Det andet Vild Med Vilje areal er en krog af haven, hvor der er udlagt en bunke af store træblokke fra et træ, der en gang blev fældet i forhaven. Bunken af dødt ved får lov til at ligge og forgå. Det døde ved fungerer som levested for nedbrydende svampe og insekter. Hegnet ind mod naboen er her helt dækket af Vedbend. Kombinationen af Vedbend og bunken af træ giver også et godt skjulested for havens småfugle, f.eks. gærdesmutten.

LonesHave_03

Et andet hjørne i baghaven er der lagt en bunke dødt ved som er overgroet af Vedbend

Det tredje Vild Med Vilje areal er selve forhaven. 20 m2 med vildtvoksende græs og urter. Sidste år stod der et flot blomsterflor her, men blomsterne udebliver lidt i år til sammenligning. Hvorfor de ikke er der i år og hvad Lone gør ved det, kan du læse om i næste historie om den vilde have på Fredriksberg.

LonesHave_04

Forhaven har været Vild Med Vilje i et år og der er desuden plantet et æbletræ

Udover de vilde arealer har Lone Loklindt dog også en klassik trimmet plæne i baghaven. Hendes børn er mener der også skal være et sted spille fodbold. Og der kan heldigvis både være plads til det vilde og det trimmede. Kontrasten mellem den tætklippede græsplæne og de vilde arealer er med til at understrege, at de vilde arealer ikke bare er glemt, men bevidst holdt vilde med vilje.

LonesHave_16

Den trimmede græsplæne er der nu også plads. Et krav fra fodboldspillende børn.

Lone Loklindt mener det er vigtigt at give plads til en mangfoldig natur, også i byen. “Biodiversiteten i Danmark er i tilbagegang. Vores byer og haver har potentiale for at rumme et meget mere varieret plante og dyreliv end de gør i dag. Det er måske ikke de truede arter vi redder ved at gøre vores have Vild Med Vilje, men det skaber trods alt mere plads til naturens udfoldelse. Jeg tror dog den vigtigste grund til at give plads til mere vild natur i byen er, at det øger vores naturforståelse og naturglæde, når vi får vilde planter og dyr helt tæt på. Hvis flere mennesker i byen opnår en større bevidsthed om de skatte vi er ved at miste i vores natur, og samtidig oplever, at de har mulighed for at gøre en helt konkret forskel for naturen, der hvor de bor, så tror jeg også flere vil begynde at prioritere biodiversitet politisk” siger Lone Loklindt.

Hun håber at hun med sin Vild Med Vilje have kan inspirere andre til også at springe ud som Vild Med Vilje. Hun håber også at kommuner begynder at give plads til flere vilde områder på kommunale arealer.

Vi siger tak til Lone Loklindt for at gå foran og gøre en lille del af det velfriserede Frederiksberg lidt vildere.

Læs også “Lone Loklindt sår frø for sommerfugle

LonesHave_06

Klokkeskilla

Første podedag med vilde planter

Den 5/5 2015 startede Job i Natur, under vejledning af biolog Rasmus Ejrnæs, med at hente tørv med vilde græslandsplanter til parken i Lystrup fra Balle grusgrav.

I gamle grusgrave findes der ofte et rigt plante og dyreliv. Når den næringsrige muldjord fjernes, i forbindelse med opgravningen af grus, blotlægges den næringsfattige mineraljord. Det giver plads til de planter og insekter der forsvinder mange andre steder i landskabet. Balle Grusgrav rummer sådanne steder, og derfor er det et oplagt sted at hente lidt tørv med vilde græslandsplanter, som jorden i Lystrup kan podes med. Her vil planterne forhåbenligt få fat og tiltrække spændende insekter.

Tørven blev gravet op manuelt og lagt i sorte sække for at holde på fugtigheden. Derefter blev jorden på volden ved dalstrøget podet med de første planter fra grusgraven. Terrænet og vejret var for vådt til at vi kunne pode med tørv på de store arealer rundt om søen. Derfor venter vi med at fortsætte til der har være tørvejr i en periode, så jorden bliver mindre mudret og bedre at plante og så i. Udover podning med tørv, vil der også blive sået frø af forskellige urter, der gavner insekterne i parken.

Nedenfor kan du se film fra dagen.