Vild Med Vilje søger sekretariatsleder

Foreningen Vild Med Vilje er i rivende udvikling, og opretter nu et professionelt sekretariat. Det er ambitionen med Foreningen Vild Med Vilje at starte en bevægelse for alle os, der vil gøre en konkret og lokal forskel for en vild, rig og mangfoldig natur. Vores formål er dels at skabe konkrete og lokale projekter, der fremmer en vild, rig og mangfoldig natur. Men også at udbrede et natursyn, der giver plads til en mere vild, rig og mangfoldig natur. 

Sekretariatet skal i fællesskab med bestyrelsen varetage den daglige ledelse af Foreningen Vild Med Vilje, samt videreudvikle foreningen til at vokse i indhold, indflydelse og aktivitetsniveau.

Vild Med Vilje-sekretariat oprettes på en adresse i København.

Du skal stå i spidsen for mange spændende opgaver

Vores nye sekretariatsleder skal varetage opbygningen af et levende og professionelt sekretariat, som sammen med bestyrelse, medlemmer og frivillige kan videreudvikle foreningens virke til et nyt niveau.

I tæt samarbejde med bestyrelsen for Vild Med Vilje, aktive medlemmer og frivillige vil dine væsentligste opgaver være:

  • Igangsætte nye former for samarbejde og projektaktiviteter inkl. ansøgninger
  • Tage vare på nuværende og kommende medlemmer
  • Opbygge netværk med relevante aktører (foreningen, virksomheder og donorer mm.)
  • Udarbejde formidlingsmaterialer som f.eks. vejledninger til at arbejde med vildere natur
  • Mobilisere og lede frivillige f.eks. ved lokalafdelinger og aktivitetsprogram
  • Tage imod henvendelser, besvare og stille dem videre til rette personer
  • Stå for en del af administrationen af f.eks. medlemmer og kommende projekter inkl. salg af skilte
  • Koordinere afvikling af arrangementer inkl. Vild Med Vilje´s første årsmøde i marts 2020
  • Bidrage til at promovere og kommunikere foreningens aktiviteter inkl. proaktive forslag i foreningens Facebook-gruppe og på hjemmesiden samt ved oplæg/foredrag

Dine kvalifikationer

Lederen af sekretariatet skal have en stærk interesse for natur og viden om at fremme biodiversitet i DK. Lederen skal også have erfaringer med at opbygge og lede organisationer, inkl. netværk, fondsansøgninger, projektledelse og kommunikation.

Vi tilbyder

Sekretariatet vil i første omgang være en halvtidsstilling med ca. 20 timer per uge. Efter 6 måneder skal sekretariatet gerne have fundet yderligere finansiering, og have minimum en fuldtidsansat sekretariatsleder, og på sigt flere medarbejdere ansat på projekter. Da der er tale om et helt nyt sekretariat, som skal bygges op fra bunden, er der tale om et spændende og udviklende job, hvor du får stor indflydelse på foreningens udvikling og virke.

Ansøgning og ansættelse

Send straks din motiverede ansøgning og CV i et samlet dokument til rasmus@vildmedvilje.dk, mrk. “VMV-sekretariatsleder” og allersenest mandag d. 2. december kl. 12.00. Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kontakt medstifter og bestyrelsesmedlem Rasmus Vincentz på mobil 28 79 15 84 eller mail rasmus@vildmedvilje.dk.

Vi afholder samtaler i uge 50 (9. til 13. december) med henblik på ansættelse fra mandag d. 6. januar 2020 eller snarest muligt derefter.

Videnskabelig opbakning til vilde plæner

Græsplæner er et dominerende syn i haver, parker og på virksomheds domiciler verden over. De dyre at vedligeholde og er kun egnede levesteder for få arter. Hvordan bevæger vi os fra den veltrimmede græsplæne til et mangfoldigt og blomsterrigt alternativ?

Definitionerne er mange, men fælles er at en græsplæne er et kultiveret plantesamfund, der benyttes af mennesker til rekreative og æstetiske formål. Plænerne vedligeholdes ved klipning, vanding og gødning. 

LAWN projektet
LAWN projektet er et tværfagligt forskningsprojekt ledet af det Sveriges landbrugsuniversitet (SLU), formålet med projektet var at forstå græsplænens betydning i bæredygtig byudvikling, både fra et socialt og økologisk perspektiv, for at kunne belyse de positive og negative miljøeffekter i byer. Projektet var sponsoreret af forskningsrådet Formas blev udført i 3 svenske byer (Uppsala, Malmö and Göteborg) og forløb over 3 år fra 2013 til 2016.

Resultater af LAWN projektet
Græsplæner udgør 40-60 % af de grønne områder i de tre undersøgte byer. Dette svare til under 1% af det svenske landareal, og er blevet aktivt plejet de sidste 50 år. Græsplæner kan både optage og afgive CO2, deres studie viste at mindre græsslåning med makiner kan reducere græsplænernes CO2 aftryk og øge den mængde kulstof de binder. 

Biologisk mangfoldighed
Mangfoldigheden af bestøvende insekter var større i englignende plæner sammenlignet med konventionelle græsplæner, i 2 af de 3 byer, både hvad angik antallet af individer og antallet af arter. På de konventionelt drevede plæner blev Hvid kløver (Trifolium repens) ofte registreret som den eneste blomsterplante, der kunne tiltrække bier og sommerfugle, lokalt blev også mælkebøtter, Humlesneglebælg (Medicago lupulina) og Alm. Brunelle (Prunella vulgaris) registreret med mange insekter i konventionelle plæner. Antallet af bestøvere (sommerfugle, bier mm.) afhang af antallet af blomsterplaner. Resultaterne viste at ensformighed i græsplænerne hang sammen med den pleje/vedligeholdes metode der blev benyttet. Nedenstående figur viser sammenhængen mellem konventionelle græsplæner og englignende plæner (meadow-like lawns), det betyder at det generelt er gavnligt for både antal af arter og individer af bestøvende insekter, at undgå intensiv græsslåning, hvilket er en af de hovedpunkter Vild Med Vilje praktiserer og promoverer. Hermed bidrager Vild Med Vilje arealer lokalt til muligheden for, at flere forskellige arter af bestøvende insekter og flere individer af samme art kan leve.
Er vi mange nok der omlægger traditionelle græsplæner til Vild Med Vilje arealer, vil det derfor føre til mere overlevelsesdygtige populationer af de mest almindelige bestøvende insektarter.

Et Svensk studie, der tager udgangspunkt i LAWN projektet, foreslår at større og flere grønne områder i byerne, med en vildere forvaltning, både i form af haver og parker kan bidrage til større biodiversitet og reducere vores CO2 udledning. Dette studie blev udgivet i rapporten ”EN HANDBOK ALTERNATIV TILL GRÄSMATTA I SVERIGE FRÅN TEORI TILL PRAKTIK” I 2017 af Sveriges lantbruksuniversitet. 

Sociale aspekter
Alle er positive over for grønne områder i byerne til diverse rekreative formål leg, afslapning, picnic eller gåture. En af de mest interessante konklusioner fra det sociale studie var at mange opsøgte grønne områder for at bruge deres sanser (høre, lugte, syn og berøring), hvorfor de ikke foretrak ensformige græsplæner og fandt blomstrende enge attraktive. 

Udover sociale og biodiversitets fordele ved englignende plæner, så blev der også brugt markant færre penge på den type vedligeholdelse, fx i Göteborg blev der årligt brugt 2.78 SEK/m2 for traditionelle græsplæner sammenlignet med 1.38 SEK/m2 for englignende plæner. I Sverige, så vel som Danmark, er der brug for opgør med den velfriserede græsplæne. Men dette kræver både planlægning og øget fokus på formidling. Noget af den formidling Vild Med Vilje allerede er i gang med at sprede til befolkningen. 


Kend din Røllike

Almindelig Røllike (Achillea millefolium) er en skøn og allesteds nærværende plante, som vi gerne vil give lidt ekstra opmærksomhed.

Almindelig Røllike er en 15-50 cm høj vild urt, der tilhører kurvblomstfamilien. Arten kendes nemt på sin krydrede duft og kraftigt skærmformede hvide blomsterstand i juni til september. Med tiden kan blomsterstanden dog blive lyserød. Røllike er meget almindelig i hele Danmark og findes overalt på tør lysåben jord fx vejkanter, vejskråninger og græsplæner, dog ikke de mest nærringsfattige områder. Den ses ofte talrigt på marker der er lagt brak. Den tåler tilmed intensivt plæneklipperi, men bliver så reduceret til et vegetativt stadie uden blomsterstand.

Arten har en utrolig tilpasningsdygtighed og alt afhængigt af jordbundsforhold, vejr og vind kan den optræde i forskellige økotyper. Man ser store kraftige rølliker i den fede østdanske lerjord og helt små hårede kummerformer, der kan modstå tørke og salt, i den vestjyske sandjord.

Planten spreder sine nøddeagtige kapsler om vinteren ved vindslyngning. Røllikens frø er populære blandt bl.a. bjergirisken, der er vintergæst i Danmark, og kan ses fouragere på brakmarker og strandenge. Grundet frøenes evne til at  bevare deres spireevne i mange år, ses røllike som en af de første arter, hvis jorden vendes i et område. Røllike er insektbestøvet, og tiltrækker samtlige vingede insekter, både bier, svirrefluer, biller og sommefugle. Hvid Dværgmåler er en af vores dagaktive natsommerfugle, hvor laverne kan findes på Røllike fra juni helt til september. 

Plantens videnskabelige navn millefoliumbetyder ”tusindblad” og hentyder til de let genkendelige fjersnitdelte blade. Achillea hentyder til den græske sagnheltAchilleus, som lærte om plantens lægelige egenskaber iht. Homers IIiaden. Røllikes lægeegenskaber var grunden til at soldater, i gamle dage medbragte planten i deres tornystere.  I dag benyttes røllike flittigt til snaps og te, og selv om smagen kan anfægtes er røllike stadig yderst populær. Bladene indeholder æteriske olier som lugter kraftigt og afskrækker en del insekter. Det siges at fugle anbringer dem i reden for at mindske fluemængden, og svenske forskere har vist at røllikesnaps kan bruges som myggebalsam, hvis det hældes ud over kroppen. 

Nyt fra foreningen

Foreningen Vild Med Vilje (VMV) er i rivende udvikling. Der er fremgang både i forhold til at sikre flere arealer til vildere natur, og i forhold til at skabe opmærksomhed om vildere natur i byer, parker, vejkanter og haver.    

I foråret stod VMV for et debatarrangement med den engelske forsker og forfatter Dave Goulson, der har skrevet en række bøger om sit mangeårige arbejde med især humlebier. Goulson talte både om naturindsatser, involvering af borgere og virksomheder, samt om problemerne med tab af levesteder og brugen af sprøjtemidler, der indeholder neonicotioider. Der var omkring 40 deltagere, med bred repræsentation hvad angår alder, interesser og geografisk tilknytning.  

I foråret indgik VMV også et par nye aftaler om at promovere mere vild natur. Sorø Kommune har ind til videre udlagt næsten 10 hektarer til Vild Med Vilje indsatser, og Aalborg Universitets Campus har udlagt næsten 7,5 hektarer til vildere natur. Samarbejdet med Aalborg Universitet blev meget omtalt i medier over sommeren f.eks. med to artikler i Politiken Byrum og indslag på TV2 Nord 

Samtidig er der fuld gang i at skabe vildere natur på Middelfart Gymnasium, hvor en række lærere og elever har undersøgt området, og efter inspiration fra VMV, er en del af området nu omformet til at kunne rumme en rigere natur. Ved åbningen d. 21. september holdt både borgmesteren fra Middelfart, og gymnasiets rektor taler, og det nye initiativ var flot omtalt i Fyns Stiftstidende.  

VMV har også et spændende samarbejde med Ørsted A/S ved Fredericia/Skærbæk, hvor en omdannelse af en del af deres udearealer er udarbejdet af VMV, og som i disse uger er ved at blive praktiske udført. 

I oplysningsarbejdets tjeneste har Philip Hahn-Petersen og Rasmus Vincentz hver i sær turneret landet rundt med Vild Med Vilje foredrag om alt fra biodiversitet i byer, vilde haver og vilde vejkanter.  

VMV fik desuden en flot donation fra seje naturformidlere Vicky Knudsen og Bjørli Lehrmann i TV2’s naturprogram 123-natur. Det er vi meget taknemmelige for!  

Sideløbende med det, er det en fornøjelse at Facebook-gruppen VILD MED VILJE er så sprudlende, med mange gode indlæg og diskussioner om hvordan man gavner de vilde arter på egen matrikel. Der er nu næsten 2300 medlemmer, og vi oplever at det er lykkes med at blive et forum der både kan dele viden og inspirere mange.  

Selve foreningen ledes i det daglige af bestyrelsen, samt af Gabriella, der arbejder som praktikant for VMV med kontorplads i København. Der kunne dog godt bruges flere kræfter til at løfte de mange opgaver, og følge op på henvendelser, så hvis du har lyst til at give et nap med, enten på projekter eller i bestyrelsen, så tag kontakt!

Ha’ en en glædelig Jul, et godt nytår og en susende god vinter!
Vilde hilsner fra bestyrelsen

Kend din Gederams

Almindelig Gederams (epilobium angustifolium) er en vidunderlig plante, vi gerne vil give lidt ekstra opmærksomhed.

Navnet Gederams menes at være afledt af at plantens frøkapsler, med frøens flyvehår, minder om et gedebukkeskæg. Planten er en flerårig vild staude, der tilhører natlysfamilien, og bliver 40-150 cm høj. Gederams er meget almindelig og er kendt i hele Danmark og findes primært på rydninger i skove, men også langs jernbaner, grøftekanter og andre steder i skove og på åbent land, hvor der tilføres næring.  

Gederams er en såkaldt nitratplante, da den elsker jordbund, som er særligt nitratholdig. Disse forhold træffes især efter skovrydninger og skovbrande, da nedbrydningen af nåle, kvas og humus øger næringen i jorden. Her vil Gederams hurtigt optræde i store bestande ved hjælp af sine vidtkrybende jordstængler og effektiv frøspredning.  I løbet af nogle år aftager bestanden i frodighed, da næringen i jorden vil forsvinde bl.a. på grund af udvaskning.  

Gederams kendes let på sine store bestande af rødviolette blomster i juli og august. Blomsterne er først hanlige, hvilket vil sige, at støvblade modnes før griflen. Griflen er bøjet, når pollenet frigives, men retter sig ud ved modning, samtidig med at støvbladene bøjes ned. Denne trinvise udvikling forhindrer selvbestøvning, hvilket ellers kunne give indavl. Blomsterne bestøves da i stedet ved hjælp af insekter.  

Gederams besøges flittigt af sommerfugle og humlebier, der tiltrækkes af plantens nektar. En af Danmarks mest spektakulære natsværmere, Dueurtsværmeren, ernærer sig på bl.a. Gederams i larvestadiet. Larverne er ret lette at finde i begyndelsen af august, hvor de er udvoksede og derfor tynger bladene på Gederamsen nedad. Selvom denne sommerfugl er almindelig og udbredt i hele Danmark, ses den sjældent, da den skjuler sig om dagen og kommer frem om natten.

Billedkreditering: “Fireweed” af Afletch4141 – CC licens

En historie fra Rikke Milbaks vilde have

Rikke Milbak har givet en del af sin have lov til at vokse sig vildere siden hun overtog den i 2013, og det var en af de første haver til at tilslutte sig Vild Med Vilje. Hele grunden er 750 m2, hvoraf omkring 200 m2 vokser vildt i pletter. Inspirationen til at lade det vokse vildt kom af Vild Med Viljes arbejde med vilde plæner ved Datalogisk Institut i København. Læs mere om det projekt her.

Rikke startede sin vilde historie med plænen i baghaven. Denne var nyanlagt efter en nedlæggelse af en pool i 2013, men da det viste sig, at der kom mindst ligeså mange blomsterplanter som græs op på arealet, fik det lov til at udfolde sig og vokse vildt. Når det til tider ser for trist ud, kommer Rikke ud med le og rive.  

Det første år var der masser af blomstrende valmuer og lugtløs kamille fortæller Rikke. Siden da har arealet ændret karakter til flere flerårige blomstrende urter som kællingetand, humlesneglebælg, lancetvejbred, dunet vejbred, blæresmælde, rødkløver, hvid okseøje og vild gulerod. Dog har det rajgræs og hvidkløver, som plænen blev anlagt med, domineret de fleste år, selvom at Rikke prøver at luge det væk for at give plads til flere forskellige plantearter.  

Grundet den tørre og varme sommer i år blev plænen svedt af, hvilket betød at det blev tydeligt, at der var talrige redesteder af vilde bier. Plænen gjorde det også som jagtområde for markgræshopper. En sommeraften bød dog på en særlig oplevelse, da Rikke sad på bænken på plænen og oplevede, hvordan Sankthansoldenborrebillerne klækkedes fra plænen og fløj mod havens trætoppe.

”Det fantastiske ved at have en vild have er, at man kan følge naturen så nøje hver eneste dag i året. Man har mulighed for at blive klogere på, hvilke insekter der er knyttet til hvilke planter. Sidste år havde jeg blomstrende gærdekartebolletidsler i haven for første gang, og det var vildt at opleve, hvordan flokke af de smukke Stillits gik specifikt efter frøkapslerne i vinters.”  

Rikkes_have Rikkes_have2

Rikkes naboer lægger mere end gerne øre til, når der fortælles om nære naturoplevelser fra den vildere have. De er også meget nysgerrige på at komme på besøg i haven og aftager gerne frø og frøplanter. De modtager endda også frø af tidsler, da tidsel er en af de bedste til at tiltrække nektarsøgende insekter til haven.  

Rikke har nogle råd til dig, hvis du går og overvejer at lade din have vokse vildere.  

”Hvis man overvejer det, så skal man helt sikkert gøre det. Jeg vil anbefale at forsøge på et sted i haven, som kan ses fra vinduerne, eller som man passerer på sin vej til og fra huset. Hvis man synes, at det er en for stor mundfuld at kaste sig ud i en vildtvoksende plæne, så kan første skridt være at undlade at luge i rosenbedet og give plads til alt det, som bare kommer af sig selv.”  

Hun kommer med en påmindelse om at, når du er i gang med at invitere naturen indenfor, så fortæl dine naboer om, hvorfor du gør det. Hvem ved, måske går de med de samme tanker.

Billeder: Rikke Milbak

Vil du gøre noget godt for bierne, så start med at bruge lidt mere tid i hængekøjen

Vilde bier i Danmark mangler blomster

Presset på de vilde bier i Danmark skyldes især mangel på føderessourcer og redesteder. Dette er bl.a. et resultat af, at vi Danmark trænger til mere natur som blomsterrige overdrev, heder og skovlysninger, og at vi har et intensivt dyrket landbrug, der fylder omkring 60 % af Danmarks landareal.

Udvikling af bistyrken_graf

I ovenstående figur ses det, at der igennem en del måneder af året er underskud på blomster til bier, hvilket betyder at der et problem omkring føde, og konklusionen må i dette tilfælde være, at vi mangler blomster i Danmark.

Den gode nyhed er umiddelbart, at der et stort potentiale for at øge antallet af blomster i Danmark. Blomster kan vi få flere af mange steder; i landbruget, i naturområder, i vejkanter, i byer, i private haver, i erhvervsområder etc.

Haveejeren kan gøre en forskel

Som ejer af en have eller andet areal kan man gøre sin del for at hjælpe de vilde bier ved at øge blomstringen. Det tegner nemlig på, at byer fungerer som et vigtigt tilflugtssted for bier og andre insekter. Her vil der fokuseres på græsplænens potentiale. I Vild Med Vilje anbefales, at der på græsplæner laves høslæt én til to gange årligt, og at afklippet derefter fjernes. Herved gives en bred vifte af vilde og nøjsomme blomster bedre vilkår for at kunne trives, og derved også en lang række insekter, der er tilknyttet disse planter.

Denne forvaltning af haven vil dog kunne resultere i et lidt utæmmet udseende, som ikke falder i lige god jord alle steder. Der kan være mange årsager til, at en plæne ønskes i den kortere ende af spektret.

Hvad gør man hvis man ikke er parat til at blive Vild Med Vilje?

Dette betyder heldigvis ikke, at man ikke kan gøre noget for at hjælpe de pressede vilde bier. Det har vist sig, at jævnlig græsslåning og en øget blomstring kan gå hånd i hånd. Et amerikansk studie fra 2018 satte sig for at finde frem til om forskellige frekvenser af græsslåning gjorde en forskel for antallet og diversiteten af bier i græsplæner.

Da hyppig slåning (f.eks. ugentlig) generelt forhindrer planter i at blomstre, var tanken i studiet, at færre græsslåninger ville resultere i et øget antal af blomster i græsplænen, og derved øge antallet og diversiteten af bier. Jo flere blomster, desto flere bier.

For at finde ud af, hvornår bierne er på deres højdepunkt, blev der udvalgt 16 almindelige private forstadshaver i USA. Her slog forskerne græsset hver uge, hver anden uge og hver tredje uge i to somre. Det blev klippet i en højde af seks cm og afklippet blev liggende på græsplænen. Der blev ikke vandet eller anvendt sprøjtegifte.

Det viste sig, at græsplæner, der blev slået hver anden uge, havde mere end 30 % flere bier end de andre græsplæner. Dog havde græsplæner, der blev slået hver tredje uge, markant flere blomster i forhold til græsplæner slået hver uge eller hver anden uge.

Ifølge forskerne kunne en af grundene til det uventede resultat være kombinationen af mange blomster og mellemhøjt græs ved slåning hver anden uge. Dette betyder nemlig, at der er nemmere adgang til blomsterne for nogle af bierne i forhold til det noget højere græs ved slåning hver tredje uge.

Den dovne plæneklipper

Den gode nyhed er, at man som haveejer kan producere et bedre fødegrundlag til bierne ved at lave lidt mindre, hvis man er en af de 78 % af danskerne, som slår deres græsplæne en gang om ugen eller mere i havesæsonen.  En ’doven plæneklipper’-tilgang anbefales altså, hvis man insisterer på at have en klippet græsplæne, men samtidig vil passe denne, så der tages hensyn til bierne.

Dette betyder, at man hver anden søndag kan nyde en tur i hængekøjen og synet af blomstrende urter i stedet for at knokle rundt med græsslåmaskinen. Dette kunne samtidig være starten på et opgør med, at en græsplæne skal være ligeså tætklippet og livsløs som Centre Court i Wimbledon.

Vild Med Vilje og den dovne plæneklipper

Det skal dog huskes, at det er bedre for biodiversiteten og de vilde bier, at lave høslæt én til to gange årligt sammenlignet med jævnlig slåning som anbefalet i den dovne plæneklippertilgang. Studier har vist at uforstyrrede græslandsarealer (høslæt én til to gange årligt) indeholder en større diversitet af vilde biarter og samtidig også et større antal af disse i forhold til forstyrrede græsarealer (jævnlig græsslåning). Dette understøttes også af det omtalte amerikanske studie af græsslåningsstrategier, da resultaterne i dette studie var domineret af få generalistbier.

Græsplæner kan ikke levere det samme niveau af kvalitet og funktion som naturområder kan, men de kan indeholde blomster, som der er mangel på i dagens Danmark. Græsplæner med en hensigtsmæssig forvaltning (herunder den dovne plæneklippertilgang) kan derfor være et lille skridt i den rigtige retning.

Det amerikanske studie ”To mow or to mow less: Lawn mowing frequency affects bee abundance and diversity in suburban yards” blev udgivet i 2018 i det videnskabelig tidsskrifte Biological Conservation.

Billede: Susannah Lerman

Stenbunke til padderne

Det roder på Epos for tiden! Gårdspladsen er gravet op, jord og murbrokker ligger i dynger. Men det tjener en god sag! I alt for mange år er denne gamle skole blevet opvarmet af et gammelt, ineffektivt gasfyr. Nu skifter vi det ud med et topmoderne træpillefyr. I forbindelse med alt gravearbejde så en masse store sten fra et gammelt husfundament dagens lys. Vi fik håndværkerne til at køre alle disse sten hen i skovbrynet, hvor de nu ligger i en nydelig bunke tæt på vores lille sump-område. Her kan stenbunken ligge og blive et godt skjulested for områdets tudser, frøer og snoge. Vi har hørt at padder,  snoge og markfirben elsker af gemme sig under store sten. Vi håber de får glæde af denne nye bunke.

 

Skoleelever og gartnerelever planter træer sammen

elverparken

Elever fra Herlev Byskole plantede sammen med dygtige gartnerelever en lille ny skov i Elverparken med mange forskellige arter af hjemmehørende træer og buske. Det var godt at se Gartnereleverne lære fra sig og mærke skoleelvernes engagement.