Vild Med Vilje søger sekretariatsleder

Foreningen Vild Med Vilje er i rivende udvikling, og opretter nu et professionelt sekretariat. Det er ambitionen med Foreningen Vild Med Vilje at starte en bevægelse for alle os, der vil gøre en konkret og lokal forskel for en vild, rig og mangfoldig natur. Vores formål er dels at skabe konkrete og lokale projekter, der fremmer en vild, rig og mangfoldig natur. Men også at udbrede et natursyn, der giver plads til en mere vild, rig og mangfoldig natur. 

Sekretariatet skal i fællesskab med bestyrelsen varetage den daglige ledelse af Foreningen Vild Med Vilje, samt videreudvikle foreningen til at vokse i indhold, indflydelse og aktivitetsniveau.

Vild Med Vilje-sekretariat oprettes på en adresse i København.

Du skal stå i spidsen for mange spændende opgaver

Vores nye sekretariatsleder skal varetage opbygningen af et levende og professionelt sekretariat, som sammen med bestyrelse, medlemmer og frivillige kan videreudvikle foreningens virke til et nyt niveau.

I tæt samarbejde med bestyrelsen for Vild Med Vilje, aktive medlemmer og frivillige vil dine væsentligste opgaver være:

  • Igangsætte nye former for samarbejde og projektaktiviteter inkl. ansøgninger
  • Tage vare på nuværende og kommende medlemmer
  • Opbygge netværk med relevante aktører (foreningen, virksomheder og donorer mm.)
  • Udarbejde formidlingsmaterialer som f.eks. vejledninger til at arbejde med vildere natur
  • Mobilisere og lede frivillige f.eks. ved lokalafdelinger og aktivitetsprogram
  • Tage imod henvendelser, besvare og stille dem videre til rette personer
  • Stå for en del af administrationen af f.eks. medlemmer og kommende projekter inkl. salg af skilte
  • Koordinere afvikling af arrangementer inkl. Vild Med Vilje´s første årsmøde i marts 2020
  • Bidrage til at promovere og kommunikere foreningens aktiviteter inkl. proaktive forslag i foreningens Facebook-gruppe og på hjemmesiden samt ved oplæg/foredrag

Dine kvalifikationer

Lederen af sekretariatet skal have en stærk interesse for natur og viden om at fremme biodiversitet i DK. Lederen skal også have erfaringer med at opbygge og lede organisationer, inkl. netværk, fondsansøgninger, projektledelse og kommunikation.

Vi tilbyder

Sekretariatet vil i første omgang være en halvtidsstilling med ca. 20 timer per uge. Efter 6 måneder skal sekretariatet gerne have fundet yderligere finansiering, og have minimum en fuldtidsansat sekretariatsleder, og på sigt flere medarbejdere ansat på projekter. Da der er tale om et helt nyt sekretariat, som skal bygges op fra bunden, er der tale om et spændende og udviklende job, hvor du får stor indflydelse på foreningens udvikling og virke.

Ansøgning og ansættelse

Send straks din motiverede ansøgning og CV i et samlet dokument til rasmus@vildmedvilje.dk, mrk. “VMV-sekretariatsleder” og allersenest mandag d. 2. december kl. 12.00. Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kontakt medstifter og bestyrelsesmedlem Rasmus Vincentz på mobil 28 79 15 84 eller mail rasmus@vildmedvilje.dk.

Vi afholder samtaler i uge 50 (9. til 13. december) med henblik på ansættelse fra mandag d. 6. januar 2020 eller snarest muligt derefter.