Sankt Hans fest med forrygende bål

Sankt Hans festen var med rigtig mange børn og et fantastisk stort bål.

sankthans16_3

Elever indvier Lergravens Vild Med Vilje

Den 16. juni var børnene fra Den Grønne Friskole nede og oprette Lergravens Vild med Vilje.

DenGrønneFriskole_opmåling

Først på formiddagen var Skrivegruppen – 3. til 6. klasse – nede og måle op.
Der skulle være to store arealer på 5 gange 10m, og to mindre arealer på 5 gange 5 m. Vi delte os op i

  • Et målehold der både målte arealerne af, og mærkede af, hvor der skulle sættes stager i jorden
  • Et banke-stager-i-jorden hold, der fulgte efter med stager lavet af genbrugstræ, som vi havde spidset til i den ene ende, og som de bankede ned i jorden
  • Et snorehold, der knyttede dobbelt halvstik og trak snore omkring hele arealet
  • Et plantehold, der kastede raunkjærringe og så på hvad der voksede indenfor ringene.

Den Grønne Friskole_Planteteam

Opmålingen gik rimelig nemt, men det krævede nogen kræfter at få banket stagerne i jorden, især midt ude på græsset, hvor det var tørt og faststampet. Planteholdet fandt forskellige græsarter, Hvid-Kløver, Rød-Kløver, Lancet-Vejbred og ca. 10 arter mere.

Den Grønne Friskole_Rødkløver

Senere på formiddagen gik Bogstavgruppen – 0. til 2. klasse – hen til området. De havde i den første skoletid lavet skilte, som de hængte op på snorene, så alle kan se at der foregår noget spændende her. På et senere tidspunkt vil kommunen sætte officielle skilte op ved arealet.

Den Grønne Friskole_SKILT

Sankt Hans i Elverparken

En ny forening drevet af frivillige kræfter er under stiftelse i Herlev, den hedder ”Foreningen for kulturelle aktiviteter  i Elverparken”. Foreningens første arrangement bliver en Sankt Hans fest i Elverparken.
Sankt Hans festen er for alle lokale beboere og alle brugere af Elverparken. Kom med hele familien, tag madkurven med og nyd midsommerens højdepunkt sammen med en masse andre glade mennesker i den nye vilde Elverpark.

Torsdag d. 23. juni ved søen i Elverparken.
Kl. 18:00 starter den dejlige musik.
Kl. 18:30 vil Borgmester Thomas Gyldal holde Båltale og bålet tændes.

 

Sankthansplakat

Blomstrende urter spirer i Elverparken

I Elverparken er der nysåede arealer engfrøblanding med 31 forskellige arter af vilde danske urter til gavn for sommerfugle, svirrefluer og vilde bier. Her er f.eks. udsået Alm. Kællingetand, Hvid Okseøje, Liden-Klokke, Alm. Røllike, Tjære Nellike og Alm. Knopurt. Frøene trænger til vand, for urterne er på vej op. Væksten er nemlig gået meget i stå pga. manglende vand fra over, så hvis regnen kommer nu i uge 24 er det godt nyt for Elverparken.

nysåede_arealer
Langs søens brinker er der udlagt vegetationsmåtter og udsået blomsterfrø med arter tilpasset fugtige voksesteder. Her er f.eks. plantet og udsået Engkabeleje, Engkarse, Alm. mjødurt, Eng-nellikerod, Trævlekrone, Dag-pragtstjerne, Hyldebladet Baldrian
Der er valgt vegetationsmåtter mellem sti og såbred for at kunne holde på stiens grus i periode med meget nedbørvegetationsma%cc%8atte_langs_soe

Teenagere svinger leen

rsz_img_7798rsz_1img_7788rsz_img_7806

Græsset står flot og bølgende på Efterskolen Epos’ vilde arealer. Det er ved at være tid til sommerens første høslet! Vi har indkøbt et par lækre leer og udnytter  nu det smukke sommervejr til at introducere eleverne til kunsten at slå med le. Som en del af idrætsundervisningen, øver elverne sig i at svinge leerne med det helt rigtige twist med overkroppen – det kræver lidt øvelse, men det er til at lære. Selvom vi var blevet advaret af de ældre i landsbyen om at “det er altså meget, meget svært at slå græs med le”, må vi konstatere, at med gode, skarpe leer / teenagere, så går det altså. Endda ret så forrygende!

Allerede efter et kvarterstid har eleverne godt fat i hvordan man svinger leen. Og så går det pludselig stærkt: Sving efter sving arbejder de sig frem gennem det høje græs i skolens æbleplantage. Det er et fascinerende arbejde, hvor man virkelig kan se, hvor man er kommet til. “Jeg tror alle teenagere burde lave mere af den her slags”, siger Mads mens han sveddryppende arbejder sig gennem det høje græs. Stefan giver ham ret, det føles godt at komme ud og lave noget fysisk hårdt arbejde: “Jeg tænker ikke på alt muligt andet, mens jeg gør det her”, konstaterer han begejstret.