Forår i fuld flor

På en af de mest solstrålende og storblomstrende forårsdage var vi lige forbi og kigge på Vild Med Vilje-arealet ved Datalogisk Institut på Nørre Campus.
Gartnerne fra Campus Service Nord har slået kanten rigtig flot, og de vilde vækster bliver på den måde fremhævet på smukkeste vis.

Modlys_WEB_29.04.14

En lidt nærmere granskning af hvad der vokser på stedet viste, at der i år er en stor udbredelse af tidsler på arealet, særligt Ager-Tidsel. Vi har endnu ikke lige nogen forklaring på hvordan det kan være at tidslerne i år pludseligt har bredt sig så meget i forhold til de to foregående sæsoner, men vi følger spændt med i hvordan det udvikler sig over sæsonen.

Tidsler_WEB_29.04.14

 

Marts-violerne der for en måneds tid siden var meget udbredt i den bagerste og mere skyggefulde ende af arealet, var afblomstret for i år. Til gengæld var der mange af de fine små Tråd-Ærenpris, som blomstrede smukt.

Traad-Aerenpris_WEB_29.04.14

Vi opdagede desuden at der nu er flere pletter hvor jorden er blottet, særligt på de lysåbne dele af arealet. Det kan give plads til at nogle af de planter, som kræver særligt meget lys, kan vokse frem. Vi holder øje med hvad der kommer til undervejs. Fremkomsten af bare pletter kan måske tyde på at indsatsen for at udpine jorden og skabe mere lysåbne forhold begynder at virke, det kan også skyldes at foråret har været temmelig tørt i år.BarPlet_WEB_29.04.14

Det mest i øjenfaldende ved aralet på denne årstid er at Magnoliatræet står i fuld flor, med sine velduftende og enorme blomster.

Rasmus_WEB_29.04.14

I lutter forårskådhed måtte Philip op og svinge sig en tur i træet og dufte til blomsterne. Det var egentlig meningen at det skulle være bevoksningen på arealet der var vild med vilje og ikke gæsterne, men så lad gå for denne gang.

Philip_WEB_29.04.14