Dødt ved giver plads til liv

 

Det er alt for længe siden vi har opdateret Vild Med Vilje bloggen. Det vil vi nu rette op på og heldigvis har vi også dokumenteret forårets gang, både ved Green Light House og ved Datalogisk Institut. Her fortsætter vi ved Green Light house og fortsætter i nutid. Så mærk forårsbrisen, du er nu i april:-)

Området ved Datalogisk Insititut var i April domineret af Magnolia træernes blomstring. Overvældende smukt at opleve.

Her står blomsterne som små lyserøde fakler, lige på vippet til at springe ud.

Rasmus nyder også det længe ventede forår ved synet af blomsterne. Man er vel håbløs romantiker:-)

Carsten, der er gartner på Nørre Campus, foreslog i efteråret at der skulle lægges dødt ved ud på Vild Med Vilje arealet for at tiltrække insekter og svampe. Det viste sig at træet også har fået det omkringliggende græs til at vokse hurtigere, måske det samler varme og fugt?

Det må siges at den gren Carsten lagde ud på arealet i vinters virker efter hensigten. Der er allerede myrer der har bygget bo under barken og de vimser nu hen af stammen, som var det en motorvej.

En Lundsnegl har også fundet sig et dejligt sikkert skjulested ved grenen. Man kan kende Lundsneglen fra Havesneglen på sin lidt større størrelse og den sorte “læbe” ved åbningen på sneglehuset.

Her ses en yndefuld lille samling af forårsblomster. Bellis, Mælkebøtte og Tråd-Ærenpris side om side. Sidst nævnte er den mest spændende observation.

Her ses det tydeligt, at det nysåede græs, der er lagt hvor det tidligere krat stod, endnu ikke er begyndt at vokse.

 

 

Kirsebærtræet blomstrer amok og græsset spirer

Det er alt for længe siden vi har opdateret Vild Med Vilje bloggen. Det vil vi nu rette op på og heldigvis har vi også dokumenteret forårets gang, både ved Green Light House og ved Datalogisk Institut.

Vi starter d. 24.04.12 ved Green Light house og fortsætter nu i nutid:-)

Græsset er langsomt ved at tage farve, men væksten er endnu ikke rigtig kommet i gang. Til gengæld må man sige det Japanske Kirsebærtræ giver den fuld gas med blomstringen og det bidrager jo unægteligt til forårsstemingen.

Jeg syntes først dette lignede en ung Svinemælk af slags, men jeg er kommet frem til at det nu nok må være en Almindelig Brandbæger også kendt under det lidt spøjse navn Stolthenrik.

Her blomstrer en Russisk Skilla på sidste vers. En populær forårsblomst i danske haver. Den er altså ikke vild af oprindelse, men denne her er sluppet løs og blevet vild med vilje.

Det Japanske Kirsebær er en klassiker i mange danske parker. Her har træet fået en lidt spøjs karakter, hvor den nederste del af kronen blomstre i fuld flor, mens den øvre del af træet endnu ikke er sprunget ud. Det hænger nok sammen med at træet er podet.

 

 

 

Hurtigt overblik og heftige spirer

Den 11. maj ved Datalogisk Institut:

Her et hurtigt overblik over området. Græsset er begyndt at spire på det areal hvor der sidste var krat. Magnoliablomsterne er næsten væk.

Et par heftige tornede spirer er på op ad jorden lige omkring det tidligere krat. Jeg kan ikke identificere hvilken plante det er, men jeg tænker de må være udløber fra en af de buske der stod i krattet før det blev ryddet. En ting er sikkert de vokser meget hurtigt. Jeg ser frem til artsbestemmelsen af området d. 12. juni med Anne-Marie fra Biomedia.